8 eller 6 hjul skal der normalt til på moderne skovmaskiner for at fælde og bringe råtræ ud af skovene. Men i fremtiden kan hjul måske blive helt overflødige i skovdriften.
Sådan lyder ambitionen hos svenske Air Forestry, der har base i Uppsala nord for Stockholm. Igennem de seneste fire år harvirksomheden arbejdet på at udvikle specialbyggede droner, der kan fælde træer fra oven. Sammenlignet med traditionelle skovmaskiner er den innovative metode ikke kun til gavn for skovbruget – den er også en gevinst for både klima og miljø, lyder det.
”Droner bruger el i stedet for diesel, og de efterlader ingen spor i skovbunden. Og så tilbyder de nogle helt andre muligheder i skovforvaltningen,” siger Olle Gelin, der er direktør og medstifter af Air Forestry.
Ifølge virksomheden kan det svenske skovbrug årligt nedbringe sine udledninger med 150.000 ton CO2, hvis det alene benytter elektrificerede droner fremfor dieseldrevne skovmaskiner. Klimaeffekten er dog kun en del af motivationen for at udvikle et dronebaseret skovbrug, fortæller Olle Gelin, der i 2019 arbejdede for det svenske institut for skovforskning, Skogforsk:
”Vi forsøgte at udvikle udkørselsmaskiner med et meget lavt marktryk. Men vi fandt desværre ud af, at udkørslen hurtigt bliver meget dyr, hvis man for alvor skal undgå at sætte dybe spor i skovbunden.”
Idéen om at fælde træer med droner kom samme år, da han mødte ingeniøren Mauritz Andersson, der på det tidspunkt forskede i elektrificering på universitetet i Uppsala.
”Da han fortalte mig, at droner kun bruger den halve mængde energi pr. fældet træ, så jeg straks lyset. Kort tid efter startede vi projektet op, og vi har ikke set os tilbage siden,” fortæller Olle Gelin, der i dag driver virksomheden med Mauritz Andersson og to andre stiftere.
Første tynding i nåletræ
I dag har Air Forestry udviklet sit koncept og har fældet de første mange træer i testbevoksninger. Blandt andet hjemme hos direktør Olle Gelin, der selv ejer 55 ha skov nær Uppsala.
”Men jeg er vist ved at løbe tør for bevoksninger, der trænger til tynding,” griner han.
Dronen, der har seks motorer, kan løfte træer med en vægt på op til 200 kg og kan save stammer igennem med en diameter på op til 22 cm. Derfor begrænser metoden sig indtil videre til første tynding – og primært i nåleskove.
Med en diameter på 6,2 meter er Air Forestrys flyvende skovningsmaskine for bred til at trænge igennem kronetaget i almindelige bevoksninger. Derfor er processorhovedet – som er det aggregat, der saver og afgrener træet – monteret på undersiden af dronen, som via et spil kan sænke det ned gennem bevoksningen. Træfældning med Air Forestrys droner sker derfor på følgende måde: Dronen flyver hen over kronen på det træ, der skal fældes, og sænker processorhovedet for at gribe fat i toppen. Herefter afgrenes træet oppefra og ned, indtil stammen kan saves tæt ved skovbunden. Herefter kan træet løftes og fjernes fra bevoksningen. På den måde udfører dronen både skovning og udkørsel i ét hug uden at sætte andet aftryk på skovbunden end det nedfaldne, afgrenede materiale.
”Det her er en helt ny måde at tynde ud i skoven på. Det forsøger vi også at sige med vores slogan, ”Re-inventing Forestry” – at vi er ved at genopfinde skovbruget”.
Men er det ikke lidt en overdrivelse, når I kun kan foretage den første tynding i nåletræ?
”Jo, det kan du sige. Men det er vores klare ambition at kunne udføre alle tyndinger i en nåletræsomdrift. Vi har allerede planlagt de to næste tyndinger, som vores nuværende dronesystem sandsynligvis kan håndtere. I de senere tyndinger bliver træerne for tunge til vores nuværende setup, så det vil kræve et helt nyt system – eller i det mindste større droner,” forklarer Olle Gelin.
Og hvad med løvtræet?
”Ja, det har vi faktisk ikke testet så meget på endnu, fordi vi ikke har så mange løvtræbevoksninger her i Midtsverige. Men i tætte bevoksninger af fx birk og asp kan vores nuværende droner sagtens udføre det første tyndingsindgreb.”
Han er dog mere usikker på træarter som bøg, eg og ask, da deres stive og hårde grene kan gøre det vanskeligere at afgrene fra oven. Hvis Air Forestry også skal tilbyde sit produkt på denne del af markedet, må teknologivirksomheden sandsynligvis udvikle et processorhoved, der er specialdesignet til de hårde træsorter, som findes i store mængder i Central- og Sydeuropa. Træerne i disse områder er også større og tungere, hvilket samtidig kræver udvikling af større og mere kraftfulde droner.
Satser på Skandinavien
I første omgang satser Air Forestry derfor på de skandinaviske nåleskove. Og så er spørgsmålet, om vi kan forvente at se droner over danske skove i en nær fremtid?
”Desværre er Danmark et meget lille marked. Vi skal bruge et område på mindst 20.000 ha mere eller mindre sammenhængende skov, før det er rentabelt for os at gå i gang,” siger direktøren for den svenske dronevirksomhed.
Sådanne områder findes herhjemme, men det ville kræve, at flere skovejere går sammen om at bestille virksomheden. Og Danmark ligger tæt på Sverige, så derfor er det ikke helt umuligt for Olle Gelin at forestille sig, at Air Forestry gør sin entre her i landet på et tidspunkt. Men i første omgang peger pilen på de andre skandinaviske nabolande.
”Norge er et meget interessant marked for os, fordi der både er bjerge og mange stejle skråninger. Jo mere udfordrende terrænet er, jo større bliver vores komparative fordel i forhold til traditionelle skovmaskiner,” siger han.
Også Finland byder på krævende terræn i form af mange vådområder, som 8-hjulede maskiner har svært ved at bevæge sig i. Foruden det hjemlige marked i Sverige er det derfor de to nabolande, som Air Forestry i første omgang satser på. Men de nordiske skovejere må vente lidt endnu, før de kan ringe til Olle Gelin og bestille en ’skovningsdrone’.
”Lige nu er vi stadig i testfasen, og jeg tror, at der går 3-4 år mere, før vi for alvor er klar til at tilbyde vores ydelser til omverdenen. Det tager tid at skalere op, men vi gør vores bedste for at kunne levere vores produkt hurtigst muligt,” lover direktøren.
Ingen spor i skovene
Når AirForestrys droner engang kommer ud på markedet, bliver det muligt at drive skovene på en anden måde end i dag, lyder det. Udover at droner ikke efterlader nogen spor i skovbunden, påvirker de nemlig heller ikke skovens struktur på samme måde. Modsat traditionelle skovmaskiner, er droner ikke afhængige af den
HVOR LÆNGE HOLDER ET BATTERI I SKOVEN?
Har du en elbil stående i garagen, kender du måske følelsen af rækkeviddeangst – frygten for at løbe tør for strøm langt fra nærmeste ladestation. Og begrænset batterilevetid er netop en af de udfordringer, som også Air Forestry skal løse, hvis deres eldrevne droner skal kunne tilbyde høj effektivitet i skovdriften. Dronens batteri tillader nemlig kun 20-30 minutters arbejde, og derfor har den svenske teknologivirksomhed måtte finde kreative løsninger for at sikre produktiviteten. Løsningen er at have en battericontainer med ud i skoven, som kan tilbyde nok strøm til en hel dags arbejde for op til otte droner.
Metoden er stadig under udvikling, og Air Forestry har derfor endnu ikke besluttet, om dronerne skal lades op direkte ved containeren, eller om batterierne skal skiftes løbende. Men det afgørende er, at virksomheden har fundet ud af, hvordan den kan have nok strøm med i skoven til en dags effektivt arbejde, understreger direktør for virksomheden, Olle Gelin.
Udover battericontaineren er der også behov for god kommunikation, så Air Forestry tester i øjeblikket også deres egen 5G-sendemast, som kan tages med ud i skoven for at sikre bedst mulig kontakt mellem operatør og drone. Lige nu styres dronen manuelt, men virksomheden arbejder på at automatisere driften med en algoritme, som kan kodes med specifikke instrukser for et givent tyndingsindgreb i skoven
infrastruktur med driftsspor, der i dag er nødvendig for, at skovmaskiner kan få adgang til alle bevoksningens træer.
”Normalt høstes ca. 20 procent af biomassen på et areal ved første kommercielle ind reb, hvor man lægger spor ind i bevoksningen. Med vores system er dette ret voldsomme hugstingreb ikke nødvendigt, fordi dronerne ikke behøver disse adgangsveje.”
Efter sporene er blevet lagt ind i bevoksningen, optager adgangsveje cirka 20 procent af arealet, som i en periode derfor ikke producerer og optager CO2. Det kan Air Forestry lave om på, påpeger Olle Gelin.
”Med vores metode vil skovene lagre mere CO2 – simpelthen fordi skovene kan producere på hele arealet hele tiden.”
Men skoven kompenserer ved at lade kronerne fra nabotræerne vokser ind over sporet, så hvor meget betyder det egentlig i sidste ende?
”Det er rigtig nok – og denne effekt vil gå hurtigere i Danmark end eksempelvis i Nordsverige, fordi har bedre vækstbetingelser. Men det betyder jo også, at I går glip af denne tilvækst i skovene, så længe sporene er åbne.”
Svenske forskere har regnet ud, at kørespor med en bredde på 4-4,5 meter og en afstand mellem sporene på 25-30 meter gennemsnitligt kan resultere i en reduceret volumenproduktion på 8-10 procent over en 10-årig periode. Og hvis køresporene ligger tættere, kan tabene blive endnu større. Forskerne har dog også påvist, at kanttræer vokser 50 procent bedre end træer længere inde i bestanden, og at denne ekstra vækst kompenserer for en stor del af de tabte arealer i køresporene.
”Men skovdrift og klimaeffekt handler ikke kun om maksimal produktion af biomasse. Det handler også om kvalitet. Og den bliver bedre, når man undgår at have indre kanttræer i sin bevoksning,” indvender Olle Gelin.
Den optimale tynding
Og netop kvalitet er et af fokuspunkterne for Air Forestry, der fremhæver de nye muligheder i skovforvaltningen, når det med droner er muligt at plukke lige nøjagtigt de træer ud, som vil fremme den bedste udvikling af bevoksningen.
”Det er muligt at drive skoven meget mere skånsomt med droner som vores, fordi man fx ikke er begrænset af kranarmen på en traditionel skovningsmaskine, der ofte er nødt til at fælde flere træer i forhold til den optimale tynding,” forklarer Olle Gelin.
Ifølge den svenske startupvirksomhed muliggør den luftbårne metode altså tynding af præcist de træer, der sikrer den bedste fordeling af de tilbagestående træer – til gavn for både sundhed og kvalitet i bevoksningen. Olle Gelin fremhæver i øvrigt det forbedrede arbejdsmiljø, som metoden vil medføre, når maskinførere ikke længere får mange timers rystelser op igennem kroppen i en skovmaskine.
Det lyder jo alt sammen besnærende – men måske også lidt dyrt. Men hos Air Forestry er de ikke i tvivl om, at deres metode kan konkurrere med traditionelle skovmaskiner: Det er billigere at bygge droner end skovmaskiner, indgrebene kræver færre personaletimer, og så er der også en besparelse på brændstof, lyder det. Direktøren kan dog endnu ikke give en nøjagtig pris pr. kubikmeter skovet og ’udfløjet’ træ.
”Men alle vores foreløbige beregninger tyder på, at skovejeren i hvert fald ikke skal betale mere, end de gør i dag,” forsikrer Olle Gelin.
