Skovene er et vigtigt klimavirkemiddel

Skov oversigt Colourbox

De danske skove spiller en stadig vigtigere rolle i den nationale klimaindsats.

I takt med at Danmark nærmer sig klimamålene for 2030 og ser ind i endnu mere ambitiøse mål for 2035 og frem, står det klart, at skovene er en uundværlig del af løsningen – ikke som erstatning for reduktioner i andre sektorer, men som et nødvendigt supplement, der kan styrke den samlede klimaindsats og bidrage til at opnå klimaneutralitet.

Skovene fungerer som naturlige kulstofdræn ved at optage CO₂ fra atmosfæren og lagre kulstoffet i træer, dødt organisk materiale og jord. Siden 1990 har de danske skove været nettolagere af CO₂, og fremskrivninger viser, at de fortsat vil bidrage positivt til klimaregnskabet i de kommende årtier.

Det er en styrkeposition, som Danmark ikke må tage for givet. En gunstig aldersklassefordeling, en varieret træartsammensætning og årtiers bæredygtig skovdrift giver et stærkt udgangspunkt, men det kræver langsigtede politiske rammer at fastholde og styrke skovenes klimabidrag.

Et kulstoflager uden for skoven

Skovenes betydning rækker også langt ud over kulstofbindingen i skoven. Når træ anvendes i byggeri, møbler og andre langtidsholdbare produkter, forbliver kulstoffet lagret i årtier uden for skoven. Samtidig kan træ erstatte materialer som beton, stål og plast, der ofte har et væsentligt højere klimaaftryk.

Dermed bidrager skovene ikke kun ved at optage CO₂, men også ved at reducere samfundets samlede udledninger som klimavenligt materiale. Tilsvarende kan resttræ og biomasse bidrage til at fortrænge fossile brændsler og understøtte udviklingen af negative emissioner gennem teknologier som BECCS.

Derfor er det afgørende, at skovenes rolle i den samlede LULUCF-sektor i klimaregnskabet ikke reduceres til et teknisk og kompenserende klimavirkemiddel. Skovene skal ikke være en sovepude for de sektorer, der endnu mangler at gennemføre de nødvendige reduktioner. Hvis skovenes kulstofoptag i for høj grad anvendes til at opveje manglende handling andre steder, risikerer vi at udskyde de strukturelle omstillinger, som er nødvendige for at nå klimamålene.

Det betyder, at klimaindsatsen i skovsektoren skal styrkes. Der er fortsat muligheder i mere skovrejsning, målrettet skovforvaltning, øget anvendelse af træ i byggeriet og udvikling af teknologier, der kan kombinere biomasseanvendelse med CO₂-fangst og lagring.

Samtidig er det vigtigt at fastholde en klimaanskuelse i en nationalsammenhæng, der anerkender træets værdi gennem hele værdikæden og understøtter de langsigtede investeringer, som skovbruget kræver.

Skovene er blandt de mest effektive og langsigtede klimaløsninger, vi råder over. De optager og lagrer CO₂, leverer fornybare materialer, erstatter mere klimabelastende ressourcer og kan bidrage til udviklingen af negative emissioner. Derfor bør dansk klimapolitik bygge på en helhedsforståelse af skovenes samlede klimabidrag – både i skoven og uden for skoven.