Møde i Sjællandske Skovkreds

Det er igen blevet tid til at afholde skovkredsmøde. På vegne af formand og næstformand for den Sjællandske Skovkreds, Bo Jung og Erik Schulz, vil Dansk Skovforening derfor gerne invitere til møde. Dagens fokus vil være, hvordan skovene indgår i den nationale klimaopgørelse. Programmet omfatter en gennemgang af LULUCF-sektorens opgørelsesmetode, hvori skovene spiller en central rolle, samt hvordan biomasse opgøres og alternativt kan vurderes ud fra et klimaperspektiv. Derudover vil der være synergier til anskuelse af klimaregnskaber på bedriftsniveau.

Efter det indledende oplæg vil Klaus Falk-Sørensen være vært for en ekskursion på Torbenfeld skovdistrikt. Her skal vi se forskellige kulturer med høj og lav tilvækst samt høje og lave kulstoflagre, vi skal diskutere afregning af flis, vende fremtidige træartsvalg til et uforudsigeligt klima – og på denne måde drage paralleller mellem skovdyrkning og LULUCF-opgørelsen.

Program
Kl. 13:00 Oplæg fra Dansk Skovforening v. Mathias Lykke Nygård Johansen

Kl. 14:30 Ekskursion i Torbenfeld skovdistrikt v. Klaus Falk-Sørensen

Kl. 16.00 Tak for i dag

Dato
Mandag den 17. november 2025

Sted
Naturskolen Tømmerhuset, Ringstedvej 65 C, 4440 Mørkøv.

Tilmeldingsfrist
Torsdag den 13. november til Mathias Lykke Nygård Johansen mj@danskskovforening.dk – tlf.: 2611 7517