Ekskursion til skovene omkring Salten Langsø
lørdag den 5. oktober 2024, kl. 10.00 – 16.00
Skovhistorisk Selskab har hermed fornøjelsen at invitere medlemmerne af Dansk Skovforening til at deltage i Selskabets efterårsekskursion til skovene omkring Salten Langsø lørdag den 5. oktober 2024, kl. 10.00 – 16.00.
Vores vært er fhv. direktør og skovrider i Salten Langsø Skovadministration (SLS) Niels Peter Dalsgaard Jensen. Han blev ansat i 1985, fratrådte chefstillingen i 2021, men arbejder fortsat for SLS. Niels Peter er tillige tidligere formand for certificeringsordningen PEFC og nuværende formand for ProSilva, hvilket afspejler hans store interesse for naturnær skovdyrkning.
Transport foregår i egne biler, men alt bliver meget nemmere, hvis man vil rykke sammen i så få biler som muligt.
- 10 Mødested: Addithus, Additvej 15, 8740 Brædstrup. Følg SLS skilte, når I kører ind i Addit Skov syd fra.
- 13 Frokost på Hotel Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup
- 16 Afslutning ved Addithus.
Frokosten koster 150 kr., der betales til Selskabets sekretær Erik Hulsrøj, helst til 0852QX i MobilePay. Alternativt kan der betales kontant under ekskursionen. Drikkevarer købes særskilt og afregnes til Pejsegården.
Tilmelding er nødvendig og skal ske senest fredag d. 27. september 2024. Ved tilmelding beder vi om at modtage følgende oplysninger: Navn, adresse og tlf. nr. samt antal deltagere.
Tilmelding til ekskursionen sker ved at sende disse oplysninger til Skovhistorisk Selskabs sekretær Erik Hulsrøj på mailadressen kontakt@skovhistorie.dk