Møde i Sydlige Jyllands skovkreds
Kære Dansk Skovforenings medlemmer tilknyttet Sydlige Jyllands skovkreds
Sommeren nærmer sig, og det er igen blevet tid til at afholde skovkredsmøde. På vegne af formand og næstformand i Sydlige Jyllands skovkreds, Mogens Lunde og Jesper Fink, vil Dansk Skovforening derfor gerne invitere på rundvisning på DTE Dansk Træemballages savværk i Ribe, hvor vi skal se og høre om processen fra råtræ til færdigt emballageprodukt. Rundvisningen vil danne grundlag for en diskussion af de udfordringer, DTE Dansk Træemballage oplever ift. konkurrence med kraftvarmeværker om adgangen til dansk træ.
Herefter vil Dansk Skovforening være vært for et oplæg om, hvordan vi arbejder med den stigende mængde af EU-lovgivning, der påvirker skovejeres handlefrihed.
Program
Kl. 13:00 – 13:05: Velkomst v. skovkredsformand Mogens Lunde
Kl. 13:05 – 15:00: Rundvisning på DTE’s savværk v. indkøber Viggo Hertz og Anders Jensen
Kl. 15:00 – 15:45: Kaffe, kage og diskussion af DTE’s udfordringer ift. adgang til dansk træ
Kl. 15:45 – 16:30: Oplæg om Dansk Skovforenings arbejde med EU-lovgivning
Mødedato
30. april 2025
Mødested
Ørstedsvej 71, 6760 Ribe
Tilmeldingsfrist
23. april til Frederik Falk-Sørensen (ff@danskskovforening.dk – 2678 7306)
Praktisk
Når I ankommer til savværket, bedes I køre ind ved Port 2, og parkere på gruspladsen på højre hånd. Mødested er ved kantinebygningen på venstre hånd.