Skoven er Dansk Skovforenings magasin for alle med tilknytning til skovbrug og naturforvaltning, og nu kan du også opleve magasin i en digital version her på siden. Den bliver opdateret hver uge med nye, spændende nyheder og fortællinger fra det danske skovbrug.
Nedenfor finder du en oversigt over de seneste artikler fra Skoven. Du kan også klikke på en af kategorierne for at gå på opdagelse i arkivet over tidligere artikler.
Lasse Baaner fra Københavns Universitet skriver om nyt vedrørende skovloven og andre regler af betydning for skovejere. Den seneste tid har bl.a. budt på en ny EU-dom, der må forventes at få stor betydning for skovbruget.
Precis som den proverbiala Chicken Road, vimlar de mystiska men charmiga skogsstigarna, både i Skovens tidning och runt Baltzar Hotel, av naturliga underverk som väntar på att upptäckas. Skovens artiklar är en härlig förord till de utflykter du kan planera, så att du kan fördjupa dig i den skandinaviska naturen, ofta beströdd med fängslande djurliv.
Å andra sidan speglar Baltzar Hotel naturens lugn i sina moderna och smakfullt inredda rum, med en unik blandning av urban sofistikering och rustik dragningskraft. Precis som de informativa och ofta fängslande berättelserna på sidorna i Skoven, fungerar den som en port till outforskad skönhet, inspirerande förundran och vördnad hos både läsare och gäster.
Förlora dig själv i de pittoreska detaljerna i danska skogar med Skoven och kom sedan och upplev det själv i och runt Baltzar Hotel. För livet, liksom hönsvägsleken, korsas ett steg i taget.
I Danmark er skoven et af vores stærkeste våben i klimakampen, men andre steder i Europa tegner sig et andet billede: Nye tal for kulstofoptaget i europæiske skove tyder på, at kontinentets grønne lunger er ved at miste pusten. Derfor skal vi til at tænke anderledes i forvaltningen af skovene, hvis de fortsat skal have en hovedrolle i klimakampen.
I Skive Plantage går kommunen langt for at give plads til så mange brugergrupper som muligt – samtidig med at skoven producerer tømmer. Således finder den lokale skovforvalter plads til både jægere, hunde, cykler, vandrere, heste og discgolfspillere i kommunes flersidige skovdrift.
Kontakt Liselotte Nissen, lln@danskskovforening.dk eller telefon 2247 2743.
Den kommunale skovforvaltning er en særlig størrelse, fordi den skal forsøge at indfri alle de behov og ønsker, lokalsamfundet har til skovene, og samtidig tilgodese større dagsordener. Læs her, hvordan de griber den sag an i Syddjurs Kommune.
Risikotræer er et særligt varmt emne i øjeblikket for en række skovejere, som har skov ud til elektrificerede jernbanestrækninger. Her udlægger seniorrådgiver Simon Skov dommen i en nylig sag om risikotræer ved Sorø, og hvad den betyder for lodsejerens ansvar.
I klummen her skriver lektor Lasse Baaner om nyt vedr. skovloven og andre regler af betydning for skovejere. Denne gang handler det om en ændring af reglerne for etablering af friluftsanlæg, som betyder, at skovejere nu har flere muligheder at vælge mellem, når de vil opføre byggeri.
Med en annonce i Skoven kommer du i kontakt med alle inden for det praktiske skovbrug.
Fokus på at hjælpe den danske biodiversitet er steget gevaldigt de senere år, og flere naturprojekter med bl.a. urørt skov har set dagens lys, senest som en del af grøn trepart. Forskere er dog bekymrede for, at vores indsats for naturen kan ske på bekostning af biodiversiteten andre steder på kloden, hvis ikke vi tænker os godt om.
Såkaldte risikotræer er en tiltagende hovedpine for danske skovejere, ikke mindst på grund af en kombination af klimaforandringer, elektrificering af jernbanenettet og manglende klar praksis på området, skriver politisk konsulent i Dansk Skovforening i indlægget her.
Nyt samarbejde mellem SEGES Innovation og Skovkortet.dk integrerer skovenes klimaeffekt i landbrugets klimaregnskaber. Dermed kan lodsejere få et mere retvisende billede af bedriftens samlede klimaaftryk, skriver Skovkortets direktør i indlægget her og løfter sløret for, hvordan skovens CO2-regnskab gøres op.
KIRKBI vil rejse 10.000 ha skov i Danmark over ti år og investerer 2 mia. kr. i et projekt, der skal binde CO2 og levere træ til den grønne omstilling. Selvom skove kun udgør en mindre del af LEGO-familiens samlede investeringer, spiller de alligevel en central rolle i selskabets grønne strategi.
Vi introducerer her et nyt, fast format i magasinet, hvor Lasse Baaner fra Københavns Universitet skriver om nyt vedrørende skovloven og andre regler af betydning for skovejere. Den seneste tid har bl.a. budt på nye afgørelser om græsning og andre driftsomlægninger.
Der er momentum hos de 23 lokale treparter, der lige nu tegner skitseplaner, som skal ændre store dele af det danske landskab. Hos Kommunernes Landsforening, der leder arbejdet, er der derfor optimisme at spore, da Skoven var forbi for at gøre status. I horisonten venter dog stadig den afgørende fase, når konkrete aftaler med lodsejerne skal på plads.
KU har netop gennemført kurser i naturnær skovdrift som en del af et EU-projekt, der undersøger driftsformen – og konklusionen er, at vi har mere viden om den end tidligere, men afgørende svar mangler stadig.
Viden om dyrkning af ær – det danske navn for ahorn – er begrænset sammenlignet med bøg. Men på en ekskursion i forsommeren blev nye resultater fra et hugstforsøg præsenteret, som bidrager til øget forståelse af, hvordan arten bedst dyrkes i danske skove.
Ny forskning viser, at de danske klimaforhold skaber risiko for, at sygdommen kompleks egebarkdød kan udbrede og udvikle sig i danske egetræer. Derfor begynder Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet en ny undersøgelse af sygdommen i Danmark, skriver adjunkt James Doonan i indlægget her.
En undersøgelse af 11 større private skovejendomme viser, at hugstvolumen i skovbranchen følger faste planer fremfor træprisernes udsving. Renteniveauet ser derimod ud til at påvirke skovningsaktiviteten.
Forskere fra Københavns Universitet har netop udgivet en ny undersøgelse af en af Danmarks mest urørte skove, Suserup Skov, som giver et unikt indblik i, hvordan skove lagrer kulstof. Og det er en viden, som er vigtig, når vi diskuterer, hvordan vi skal bruge skovene som en del af klimaløsningen. Læs forskerne egen gennemgang af undersøgelsens resultater her.
De danske skove er inde i en udvikling, der rummer både udfordringer og muligheder, viser den nyeste Skovstatistik – på den positive side bidrager skovene stadigt mere til klimakampen, men samtidig udfordrer skovenes sammensætning den fremtidige produktion af bygningstømmer.
Urørt skov sælges som den bedste – hvis ikke eneste – mulighed for at redde den danske biodiversitet. Men mange af mellemregningerne for denne påstand mangler i den offentlige debat, skriver forstkandidat Peter Egestad, der efterspørger indsigt i beslutningen om at lægge statsskov urørt.
Danmark går glip af betydelige klimagevinster ved at eksportere træ i stedet for at afsætte det lokalt, skriver Danske Træindustrier i indlægget her, hvor de inviterer skovejere og -forvaltere til dialog.
Skovene har to vigtige funktioner i klimakampen: De optager og lagrer CO2. Og de producerer materialer til den grønne omstilling. Dobbeltrollen har ført til en intens faglig diskussion om, hvordan skovene bedst forvaltes til gavn for klimaet. Det har et nyt studie af den urørte Suserup Skov netop kastet mere lys over.
Med udgangen af 2023 ophørte Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), Københavns Universitet, med at varetage arbejdet med at indsamle, analysere og rapportere data om skovene som en del af Danmarks nationale skovstatistik.
Der er stort politisk fokus på indsatser for natur og biodiversitet. Men forældede love og regler stopper private naturprojekter, der ellers netop har til formål at styrke biodiversiteten. Det er bl.a. tilfældet på Kattrup Gods, der nu fire år inde i deres storstilede projekt “Kattrup Vildnis” har måttet ændre projektet markant for overhovedet at kunne gennemføre det.
I Vesterskoven ved Ringsted er svaret ja! Her samarbejder Københavns Zoo, Vesterskoven I/S v. skovejer Carsten Følsgaard og Skovdyrkerne Øerne om et femårigt projekt på skovens 565 ha, hvor målet er at øge biodiversiteten i driftsskoven – de kalder det “Artsrig driftsskov”.