Køb brænde direkte fra Danmarks skove

Her på siden kan du finde skove der sælger brænde direkte til private – og du kan finde viden om brænde i den store brændeguide.

Nedenfor ser du et kort og en liste over private skove, der sælger billigt brænde direkte fra skove i Danmark.

Skovene tilbyder et eller flere af disse brændeprodukter:

salg af selvskovet og sankebrænde.
salg af brænde lange stykker.
salg af kort og kløvet brænde.

Tip: Zoom ind og ud for bedre at se alle skovene på kortet:

Dans la nature, on trouve souvent de la paix et du répit, loin du brouhaha de la vie quotidienne. Un bon feu de bois sous un ciel étoilé peut être un moment de tranquillité tout en restant connecté à la nature. Sur le site de la Dansk Skovforening, vous pouvez trouver tout ce dont vous avez besoin pour du bon bois de chauffage pour votre propre feu. Cela inclut toutes les informations sur le type et la quantité de bois que vous devriez utiliser pour obtenir le meilleur feu possible.

Cela dit, même ceux qui se réfugient dans la nature ont parfois besoin d’une dose d’excitation et de divertissement numérique. Que diriez-vous de profiter d’un feu de camp chaleureux tout en jouant à vos jeux de casino préférés en ligne? Le site belge en ligne casino vous offre juste cela, avec le confort supplémentaire d’un casino avec dépôt de 1 euro minimum. Vous pouvez ainsi profiter de votre soirée passionnante autour du feu sans avoir à faire de gros investissements. Les deux sites vous offrent des moyens de profiter de vos soirées, qu’il s’agisse de faire du feu ou de tenter votre chance au casino en ligne. Alors, pourquoi ne pas allumer votre feu de camp et essayer le casino avec dépô.

Den store brændeguide

Læs om hvordan du får mest brænde for pengene. Og hvordan du bedst opbevarer og tørrer dit brænde – og mange andre brænde tips.

Læs mere

Den store brændeguide

Læs vores brændeguide og få mest ud af dine penge og dit brænde.

I guiden kan du læse om disse emner:

Mest brænde for pengene.
Træarternes egenskaber som brænde.
Opmåling af brænde.
Tørring af brænde.
Pas på når du oplagrer brænde indendørs.
Fyr rigtigt – det giver ren forbrænding.
Brænde gavner skoven og klimaet.

Mest brænde for pengene

Fyringsolie er dyrere end nogensinde – og det er forbrugernes interesse for billigt brænde derfor også.

En husstand der bruger 2000 liter olie på et år, kan spare mere end 10.000 kr hvert år ved selv at sanke brændet i skoven. Og også hvis man får brændet leveret til døren, er der tusinder af kroner at spare i forhold til olie.

Som tommelfingerregel kan 1 rummeter bøgebrænde erstatte 100 liter olie, mens 1 rummeter granbrænde erstatter 70 liter. Om man får mere eller mindre varme ud af brændet afhænger af hvor god brændeovnen er og af at man fyrer rigtigt. Allervigtigst er at brændet er tørt.

Men brænde er mange ting, og priserne kan være svære at sammenligne. Her er en guide:

Flest kilo træ for pengene

Et kilo helt tørt træ, uanset træarten, indeholder den samme energi som ½ liter olie.

Så hvis man har tid og plads nok til at tørre brændet, skal man kun koncentrere sig om at få så mange kilo træ for pengene som muligt. Og kiloprisen regner man ud sådan her:

Tag den PRIS der skal betales.
Divider med den MÆNGDE man får – altså antallet af rummetre eller kasserummetre.
Divider med FASTMASSETALLET. Normalt er fastmassetallet 0,45 for brænde købt i kasserummetre, altså brænde der ligger hulter til bulter. For brænde i stabler er fastmassetallet højere, som regel mellem 0,6 og 0,8. Find det rigtige tal i tabellen i vores artikel om opmåling af brænde.
Divider med brændets VÆGTFYLDE. Find tallet i vores artikel om træarternes egenskaber.

Formlen er med andre ord:

Brændets kilopris = Udsalgspris / (mængde x fastmassetal x vægtfylde)

Man kommer frem til meget forskellige priser. Langt billigst er brænde, man selv henter i skoven – dels fordi man selv gør en del af arbejdet, dels fordi brændet stadig er vådt.

Man kan også ofte få leveret vådt brænde til døren til en billig kilopris, og det kan være et godt køb – FORUDSAT at man har tiden og pladsen til at lade det ligge så længe der skal til for at det tørrer. At fyre med vådt brænde er derimod penge ud af skorstenen og skidt for miljøet.

At få leveret tørt brænde klar til brug er det nemmeste og det dyreste – men det er stadig billigere, hyggeligere og bedre for miljøet end at fyre med olie.

For at være på den sikre side

Når der problemer mellem kunde og sælger, er det som regel af disse grunde:

Brændet er ikke så tørt som kunden forventede. Anbefaling: Sørg for at have en klar aftale om hvor tørt brændet er, inden man køber.
Der er leveret mindre end kunden forventede. Anbefaling: Få sælgeren til at sige på forhånd hvor meget brændet vil fylde når det bliver stablet op hjemme hos kunden.

Træarternes egenskaber som brænde

Alle træarter varmer lige meget pr. kg brænde. Men træarterne er ikke lige tunge (Se tabellen nedenfor).

Sådan brænder træ

De lette træarter er letantændelige og lette at kløve. Derfor er de gode som optændingsbrænde. Til gengæld brænder de hurtigere end de tunge træarter og giver mindre varme.

Tommelfingerregel

Brændværdien i 1 kg tørt træ er 19 megajoule. Det svarer cirka til ½ liter olie. I praksis vil der dog altid være en smule vand i brændet, og brændeovnens virkningsgrad er ikke så høj som oliefyrets. Som tommelfingerregel kan man med en kasserummeter brænde spare cirka 100 liter olie.

Tabel – træarternes egenskaber

Rumtætheden kan svinge 10-20 % til hver side.

Træart	Rumtæthed (kg tørstof/m3)
Bøg	580
Eg	570
Ask	570
Elm	565
Birk	540
Ær (= ahorn)	500
Bjergfyr	490
Pil	460
El	440
Skovfyr	430
Lind	420
Gran og poppel	370

Vægten af frisk brænde

Brænde fra nyligt fældet træ indeholder – meget groft sagt – lige så mange kg vand som træ. Hvis man skal transportere frisk brænde ud af skoven og vil vide hvor meget det vejer, udregnes det sådan:

2 x (rumtætheden fra tabellen på denne side) x (fastmassetallet fra tabellen under opmåling) x (antal rummeter brænde)

Mere information om dette område

På Træ.dk kan du finde mere information:

Opmåling af brænde

Der bruges to mål for brændemængder:

Et for stablet brænde.
Et for brænde i bunker.

Stablet brænde måles i rummeter

En brændestabels størrelse i rummeter fås ved at gange dens højde, længde og bredde. I dette mål indgår altså både selve brændet og luften imellem brændestykkerne.
Hvis brændet er kort, er der cirka 70 % træmasse i en stabel løvtræ. Man siger at fastmassetallet er 0.70.

Fastmassetallet

Med omhyggelig tæt stabling kan man øge fastmassetallet, og altså mindske brændestablens størrelse i rummeter.

Fastmassetallet falder hvis brændestykkerne er lange, tynde, ukløvede eller krogede. Hvis brændet består af 2 meter lange stykker løvtræ, er der kun cirka 60 % træmasse i stablen. Når lange stykker saves op og stables igen, fylder den ny stabel derfor mindre. Selvom mængden af træ er den samme. Fastmassetallet er blot blevet højere.

Skovrummeter

Undertiden bruges betegnelsen “skovrummeter” om stablet brænde i lange stykker. Men det ord spreder ofte mere forvirring end klarhed. Der er alligevel blot tale om en almindelig rummeter – højde, længde og bredde ganget sammen.
Derfor kan og bør betegnelsen “skovrummeter” undgås.

For at undgå forvirring mellem køber og sælger er Dansk Skovforening, Forbrugerrådet og Forbrugerstyrelsen enige om at når brænde sælges i rummeter, skal det være opmålt på den form (kløvet/ikke-kløvet) og længde hvori det leveres til kunden. I annoncer, reklamer og ved aftalers indgåelse bør det oplyses i hvilken form og længde brændet leveres. Så kan kunden selv kontrollere at hun får den mængde hun betaler for.

En skovrummeter

Brænde i bunker måles i kasserummeter

Brænde der ikke har været stablet er som regel billigere. Til gengæld er det sværere at vide nøjagtigt hvor meget man har købt. Opmålingen sker ved at fylde en beholder hulter til bulter med brænde. Beholderens rummål er så brændemængden målt i kasserummeter.

Her er mere luft imellem brændestykkerne end i en stabel, så der er kun cirka 45 % træmasse i en kasserummeter. Men det kan svinge meget, især afhængig af brændestykkernes længde.

En kasserummeter.

Vejledende fastmassetal

Fastmassetallet angiver rumfanget af selve træmassen (til forskel fra luften imellem brændestykkerne) i en rummeter brænde.

Tabel – vejledende fastmassetal – stablet brænde:

Brændets længde	Løvtræ	Nåletræ
Under 60 cm	0.70	0.80
60-150 cm	0.65	0.75
150-250 cm	0.60	0.70
Over 250 cm	0.55	0.65

Brænde i bunker

Det er meget usikkert at angive tal for fastmasserne i kasserummetre. De er ofte 25-50 % lavere end i stablede rummetre.

Tørring af brænde

Man kan ikke regne med at kunne købe alt det tørre brænde, man får brug for til vinteren, om efteråret. Køb ind senest foråret før og brug denne tørreproces:

Træet fældes inden 1. april.
Brændet saves og kløves hurtigst muligt . Allersenest 1. maj. Kløvningen hjælper brændet til at tørre hurtigere, fordi vand kun fordamper langsomt ud gennem træets bark. Brug en flækøkse eller lej en flækmaskine.
Brændet lagres under halvtag sommeren over . I nødstilfælde kan en presenning bruges: Den beskytter brændet mod regn, men den holder også på fugten inde i brændestablen. Efter en sommer udendørs er brændets vandindhold nede på godt 20 %, afhængig af vejret, kløvning og brændelængde.
I september begynder brændet at optage vand fra luften, selv når det ligger i et udeskur. Vinterens forbrug skal indendørs , for eksempel i en fyrkælder.
Tag gerne brændet ind i stuen en uge før det skal bruges. Dunk stykkerne mod noget hårdt, så biller og stankelben ikke kommer med ind. Det er rarest
for både dyrene og familien. I stuen kan brændets vandindhold bringes ned under de anbefalede 18 %.

Kontrol af tørheden

Man kan købe apparater til nøjagtig måling af vandindholdet.

Eller man kan forsøge sig med de gammeldags metoder:

Slå brændestykkerne mod hinanden. Tørt brænde giver en skarp klang. Vådt brænde giver en dump lyd.
Spyt på brændestykkets ene ende, eller dyp den i sæbevand. Pust hårdt på den anden. Hvis luften slipper igennem så spytklatten bobler, er brændet tørt.
Lad det komme an på en prøve: Hvis brændet ikke brænder let med en klar gul flamme, men udvikler meget røg, så er det ikke tørt nok.

Læs om fugtighed og træ på Træ.dk’s hjemmeside.

Pas på når du oplagrer brænde indendørs

Ved oplagring af brænde i murede bygninger skal der tages hensyn til risikoen for opfugtning og efterfølgende svampeangreb.

Fugtdiffusion gennem murværket og de store kalkmængder i puds og mørtel skaber ofte gunstige vækstforhold for Ægte Hussvamp.

Ikke over 27% vand i brændet

Hvis fugtindholdet er større end “fibermætningspunktet” er der risiko for angreb af trænedbrydende svampe.

Fibermætningspunktet ligger ved 27-30 % fugtindhold, og det er den grænse hvorover der kan forekomme frit vand i veddets celler og ikke kun vandmolekyler som er kemisk bundet til cellefladerne.

Risiko for svampeangreb gælder principielt for alle træprodukter, der ikke er imprægneret eller på anden måde kemisk beskyttet: brænde, flis,træpiller, konstruktionstømmer og træ efterladt i naturen.

Svampeangreb på huset

Der er talrige eksempler på, at opstabling af brænde langs kældervægge har medført alvorlige svampeangreb på grund af opfugtning. Der sker en ganske betragtelig indtrængning af fugt igennem murværk, især i kældre og hvor der i øvrigt er stor fugtighed på murværkets yderside.

Fugten er ofte usynlig
Denne fugtindtrængning er ikke altid synlig, fordi den fortrinsvis sker på dampform. Først når en mur med stor fugtgennemtrængning males med en tæt maling, eller der placeres effekter op ad den, kan fugtgennemtrængningen erkendes.

Brændet medium for svampen
Svampeangrebene stammer som regel fra mikroskopiske, luftbårne svampesporer, der har inficeret træet efter opfugtningen, og de er kun sjældent indslæbt med brændet fra skoven.

Sådanne svampeangreb kan være meget kostbare at udbedre, fordi de ofte breder sig til eventuelle bærende trækonstruktioner i bygningen eller angriber dele af indretningen.

Forholdregler mod svampeangreb

Risikoen for svampeangreb i oplagret brænde i kældre kan reduceres væsentligt ved at overholde en række simple forskrifter:

Rummet skal være velventileret og må ikke være synligt fugtplaget.
Brændet skal stables på paller, så der ikke er gulv- eller jordkontakt.
Brændet må ikke stables op ad vægge, men skal holde en afstand på mindst 30 cm til disse.
Brændet bør ikke stables “massivt”, men have ventilerende mellemrum i hvert fald for hver meter.
Ustablet brænde bør ikke ligge frit, men skal holdes samlet i f.eks. rummeterkasser, så ovennævnte placeringskrav kan opfyldes.

Fyr rigtigt – det giver ren forbrænding

Kunsten er at skabe så høj temperatur i brændeovnen som muligt. Det giver ren forbrænding – klare gule flammer uden røg – og fuld udnyttelse af træets energi.

Uren forbrænding ses ved at træet soder. Det giver ringe varme, sur røg i stuen og ud af skorstenen, løbesod i skorstenen og, når det går helt galt, skorstensbrand.

Brændet skal være tørt og rent
Vand i brændet afkøler ovnen og giver uren forbrænding. Brændet må højst indeholde 18 % vand. Brændet skal også være rent, det vil sige uden lim, maling, imprægneringsmidler eller noget som helst andet.
Optænding ved top-down-metoden
Læg to stykker brænde i bunden. Ovenpå stables pindebrænde i lag med luft imellem.Tænd i den øverste del så flammerne arbejder sig oppe fra og ned som i et stearinlys.
Ovnen skal varmes op så hurtigt som muligt
Brug gerne rigeligt med pap, tørt pindebrænde, spåner, bark og kvas. Papir, fx aviser, er også godt. Papir er lavet af træ, og det er knastørt, så det er velegnet til at hæve temperaturen i ovnen. Men undgå glittet papir (fx skinnende reklamer) som giver meget aske.
Sørg for rigeligt luft, især under optænding.
Ren forbrændring kræver løbende tilførsel af luft. Skru først ned for luften når flammerne bliver lysere.

Brug ikke for store stykker brænde
Der skal være luft mellem brændet og væggene i brændkammeret. Så kan hele brændestykket varmes op og brænde på én gang. Til de fleste ovne bør brændet ikke være længere end 28 cm og ikke tykkere end 6-8 cm.
Fyld ikke ovnen mere end halvt op
Når træ varmes op, afgiver det gasser. Gasserne kræver lufttilførsel – udover stærk varme – for at blive brændt af. Hvis der er for meget brænde i ovnen, bliver forbrændingen uren.
Tjek røgen fra skorstenen
Gå udenfor og tjek røgen. Den skal være næsten usynlig, og den skal ikke lugte. Grå røg og sur lugt tyder på dårlig forbrænding. Det skyldes typisk vådt brænde, for lav temperatur i ovnen eller for lidt luft til brændet.
Luk for lufttilførslen når der ikke er ild i ovnen
Gløder har afgivet alle træets gasser og brænder altid rent. Luk for luften når der ikke er flere gule flammer. Så suges stuens varme luft ikke ud til fuglene.

Se Bolius video der fortæller, hvordan du tænder op i din brændeovn med top-down-metoden:

Brænde gavner skoven og klimaet

Skovene i tal

Der føres løbende statistik over de danske skove, og seneste tal for Danmarks skovareal og anden skovstatistik kan du finde på siden Fakta om Danmarks skove.

Danmark skovareal stiger konstant og har gjort det i 200 år. Folketinget har sat det mål at cirka 20 % af Danmark skal være skov i år 2100.

Bundrekorden for skovarealet blev sat i 1805 med kun 3 % skov i Danmark. Man indførte dengang en vigtig regel: Når der blev fældet træer i skoven, skulle der plantes nye. Reglen findes stadig i den nuværende skovlov. Den sikrer, at skovene i Danmark ikke kan formindskes. På Skoven i Skolens hjemmeside kan du læse om Skovenes historie.

Mængden af træ vokser. På en hektar dansk skov (100 x 100 m2) fældes i gennemsnit 4 kubikmeter træ hvert år. Men samtidig vokser skoven i gennemsnit med 8 kubikmeter træ pr. hektar.

Altså bliver der omkring 2 kubikmeter mere træ pr. hektar i de danske skove – hvert år. Selv om der bliver brugt træ til brænde og andre træprodukter som fx møbler, huse, gulve, ispinde, emballage og papir.

Brænde laves af tyndingstræ

Skovenes træproduktion stiler efter store træer til tømmer og møbler. De træer tager det mellem 50 og 150 år at producere. Undervejs i denne lange periode producerer naturen også en masse træ der ikke kan bruges til varige træprodukter – nemlig træet fra tyndingerne i skovene. Det kaldes affaldstræ, men det er perfekt til brænde.

Og det er kun godt for skovenes produktion af stort og varigt kvalitetstræ at det affaldtræ der opstår undervejs, også kan bruges til noget nyttigt.

Træ er klimavenligt – så brug det

Træ er et råstof som vokser og som indgår i naturens kredsløb. Derfor er det mere miljøvenligt at bruge træ og papir end at bruge olie, metal, plastic og alle andre ikke-plantestoffer.

Derfor kan man bruge træ og papir med god samvittighed. I sidste ende kan træet og papiret nemlig brændes. Det sparer olie, og det er godt for miljøet.

Nyheder om brænde

Læs nyheder fra Dansk Skovforening om brænde:

21. marts 2024

Køb brænde direkte fra Danmarks skove

Den store brændeguide

Den store brændeguide

Mest brænde for pengene

Flest kilo træ for pengene

For at være på den sikre side

Træarternes egenskaber som brænde

Sådan brænder træ

Tommelfingerregel

Tabel – træarternes egenskaber

Vægten af frisk brænde

Mere information om dette område

Opmåling af brænde

Stablet brænde måles i rummeter

Fastmassetallet

Skovrummeter

Brænde i bunker måles i kasserummeter

Vejledende fastmassetal

Brænde i bunker

Tørring af brænde

Kontrol af tørheden

Pas på når du oplagrer brænde indendørs

Ikke over 27% vand i brændet

Svampeangreb på huset

Forholdregler mod svampeangreb

Fyr rigtigt – det giver ren forbrænding

Brænde gavner skoven og klimaet

Skovene i tal

Brænde laves af tyndingstræ

Træ er klimavenligt – så brug det

Nyheder om brænde

Kontakt Dansk Skovforening

Følg Dansk Skovforening

Mere fra Dansk Skovforening