Midlertidigt ubevoksede arealer eller fx veje.
Rene nåleskove.
Rene løvskove.
Blandede løv- og nåleskove.
Juletræer og pyntegrønt.
Af den samlede stående vedmasse findes 54 % i løvskovene og 36 % findes i nåleskovene, mens de blandede løv- og nåleskove rummer de resterende 10 %. Andelen af løvtræ er størst i landets østlige egne, mens nåletræerne dominerer de vestlige egne.
De 3 mest almindelige træarter på landsplan er bøg og rødgran, som udgør hhv. 13 % og 12 % af skovarealet, og eg som udgør 12 % af arealet.
Folketinget vedtog i 1989 et mål om at fordoble Danmarks skovareal, så det indenfor en periode på omkring 75 år skulle nå op på 1.075.000 ha (25 % af Danmarks areal). Siden da er skovarealet i gennemsnit vokset med over 3.000 ha årligt fra omkring 532.000 ha til de nuværende ca. 642.979 ha, så det er gået i den rigtige vej. Fra 2015 til 2020 har arealet med ny skovrejsning i Danmark dog kun været på omkring 1.400 ha og det areal skal være knap 7 gange større fremover, hvis målet skal nås indenfor tidsrammen (omkring år 2065). Fra 2020 til 2021 er der sket en markant stigning i skovarealet på ca. 8.000 ha, en udvikling som dog er stagneret fra 2021 til 2022, hvor stigningen kun har været på ca. 2.000 ha.
Det er løvskov, især eg, vi får mere af i øjeblikket.
Tilplantningen sker især i Jylland.
I alt er der knap 24.000 skovejendomme i Danmark.
De fleste er meget små og består af små skovarealer, fx ejer de 80% af alle skovejere som har mindre end 10 ha skov tilsammen blot knap 10% af arealet. Omvendt, så ejer den halve procent af skovejerne som har mere end 500 ha skov 54% af skovarealet.
Ejerne fordeles sådan:
Private personer, selskaber eller fonde.
Statsskove som drives af Miljøministeriet.
Andre offentlige institutioner (kommuner, forsvaret og Folkekirken).
Ikke identificeret ejerforholdet.
I 2022 var der ifølge Danmarks Skovstatistik ca. 144 millioner m3 stående vedmasse i de danske skove svarende til 225 m3 pr. ha.
Hugsten var ifølge Danmarks Statistik ca. 4,8 millioner m3 træ i alt i år 2021, hvoraf 63 % var nåletræ og 37 % var løvtræ.
Da bruttotilvæksten i skovene for 2022 var beregnet til knap 6,7 millioner m3, udgjorde hugsten således 71 % af den samlede tilvækst. En stor del af den uudnyttede og blivende tilvækst finder sted i urørt skov, skovbryn, vådområder og lignende.
Skovene producerer verdens mest miljøvenlige råstof – træ. Træ er CO2-neutralt, energivenligt og fornyeligt.
Skovene beskytter grundvandet. Der bruges næsten ingen sprøjtemidler i skovene.
Skovene giver levesteder for dyr og planter. Skovene rummer mere liv og flere arter end noget andet sted i Danmarks natur.
90 % af alle voksne danskere er en tur i skoven mindst 1 gang om året. Skovene er dermed det mest brugte fritidstilbud overhovedet i Danmark.
Skovene har indtægter fra salg af træ, jagt, ridning og andre naturoplevelser. Det offentlige kan yde tilskud til sikring af biodiversitet eller tilplantning efter stormfald.
Skovenes udgifter er som regel større end indtægterne, når man regner ejendomsskat og renter af generationsskifteskatten med.