Fakta om Danmarks skove
I begyndelsen af 1800-tallet var det danske skovareal nede på få procent af landets samlede areal.
Der er heldigvis sket meget siden dengang. Skovarealet er vokset støt gennem mere end 100 år, og der er sket over en fordobling af arealet siden begyndelsen af 1900-tallet.
I 2025 rundede skovarealet 15 procent, og Danmark har i dag omkring 650.000 ha skov. Udviklingen skyldes målrettet skovrejsning, naturgenopretning og beskyttelse af drikkevandsressourcer.
Hvad er en skov?
I forbindelse med Skovstatistikken, der tidligere er blevet udarbejdet af Københavns Universitet, er en skov defineret som:
”Et areal større end 0,5 ha med en minimumsbredde på 20 meter, bevokset med træer højere end 5 meter og et kronedække på mere end 10 procent eller med træer, der potentielt er i stand til at nå disse værdier på voksestedet. Definitionen inkluderer midlertidigt ubevoksede arealer og hjælpearealer nødvendige for skovdriften.”
Og skovarealet fortsætter med at vokse. Med den grønne trepart er det politisk besluttet, at der skal etableres yderligere 250.000 ha ny skov frem mod 2045. Det vil bringe Danmarks skovareal op over 20 % af landarealet.
Træarter og skovtyper
Løvskov er den mest udbredte skovtype, og andelen af løvskov har været stigende gennem de seneste årtier. Ren løvskov udgør i dag lige under halvdelen af skovarealet (ca. 45 % ), mens ren nåleskov udgør noget mindre (ca. 35 %).
Desuden er ca. 10 % af skovene blandede løv- og nåleskove, og der er en tendens til, at de danske skove bliver stadigt mere varierede med flere blandede bevoksninger og flere træarter på samme areal, blandt for at gøre skovene mere robuste over for klimaforandringer og skadevoldere.
De mest udbredte træarter i Danmark er bøg, eg og rødgran. Herefter følger blandt andet birk, sitkagran, skovfyr og nordmannsgran.
Der er tydelige regionale forskelle mellem de danske skove. Løvtræerne fylder mest i Østdanmark, mens nåletræerne spiller en større rolle i de vestlige dele af landet.
Mere stående vedmasse i skovene år efter år
Det er ikke kun skovarealet, der vokser, det gør mængden af træ i de danske skove også.
Efter en markant stigning over de seneste årtier rummer skovene i dag ca. 150 millioner m³ træ. Det er det højeste niveau, der nogensinde er registreret i Danmark og en stigning på ca. 65 % siden 1990, hvor den samlede vedmasse var ca. 90 millioner m³.
Udviklingen skyldes selvfølgelig, at skovarealet er vokset, men også at Danmarks skove er blevet ældre. Danske skove spænder fra nyetableret skov til bevoksninger, som er flere hundrede år gamle, men den gennemsnitlige alder er steget gennem de seneste årtier, så størstedelen af skovarealet i dag består af midaldrende (50 år) og ældre skove (80 år). De mere modne er tættere og rummer derfor mere træ.
Væksten er især sket i løvskovene, som rummer ca. 60 procent af den samlede vedmasse i de danske skove. Den stigende mængde træ betyder, at de danske skove lagrer stadig større mængder kulstof til gavn for klimaet.
Ejerne af Danmark Skove
De danske skove er kendetegnet ved en stor mangfoldighed af ejertyper, fra familier og landbrugsejendomme over fonde og virksomheder til kommuner og staten.
Omkring tre fjerdedele af de danske skove er privatejet, mens den resterende fjerdedel ejes af stat og kommuner. De private skovejere spiller derfor en afgørende rolle for udviklingen af de danske skove, hvad enten det gælder træproduktion, biodiversitet, klimaindsats eller friluftsliv.
Danmark har over 24.000 skovejendomme. Langt de fleste er mindre ejendomme, men en relativt lille gruppe af større skovejere ejer en betydelig del af det samlede skovareal.
Det helt store spørgsmål: Hvad er en skov?
Hvad skal der egentlig til, før en samling af træer kan betegnes som en skov?
Overordnet er en skov selvfølgelig et plantesamfund af træer. I skovlovssammenhænge har man ofte ikke betragtet et areal som skov, hvis det er under 0,5 ha eller mindre end 20 meter bredt. Mindre arealer med træer kan nemlig ikke opretholde sig selv som skov på længere sigt. Det kræver, at der er tilstrækkelig beskyttelse mod udtørring fra vejr og vind, så skoven kan udvikles, hvilket der typisk ikke er i de mindre områder.
Ude i det danske landskab findes der dog områder, som er mindre end 0,5 ha og samtidig er biologisk velfungerende som skov, fordi skoven ligger beskyttet i landskabet. Dermed kan et skovøkosystem og den flora og fauna, som hører hjemme i en dansk skov, indfinde sig alligevel.
Dermed er det svært at sætte en meget specifik og fast størrelsesgrænse for, hvornår en skov er en skov baseret på funktionalitet.
Når vi skal opgøre det danske skovareal, er vi imidlertid nødt til at have en fast definition for, hvornår noget er skov. I forbindelse med Skovstatistikken, der tidligere er blevet udarbejdet af Københavns Universitet, er en skov defineret som:
”Et areal større end 0,5 ha med en minimumsbredde på 20 meter, bevokset med træer højere end 5 meter og et kronedække på mere end 10 procent eller med træer, der potentielt er i stand til at nå disse værdier på voksestedet. Definitionen inkluderer midlertidigt ubevoksede arealer og hjælpearealer nødvendige for skovdriften.”

