Certificering af skov

Certificering af skovdrift er en almen accepteret måde at dokumentere at skovdriften er bæredygtig og drives efter en række givne krav. Vi rådgiver om skovcertificering, og vi anbefaler alle danske skovejere at lade sig certificere.

For skovejeren kan det udover at dokumentere skovdriften være et godt middel til at fremme afsætningen af træ og til at optimere skovdriften.

Det skal holdes op imod at certificering kan koste skovejeren tid og penge. Dels til administration, dels til særlige indsatser i skovdriften.

Certificering er derimod ikke egnet som et redskab for politikerne til at skabe langsigtede og stabile forbedringer af skovdriften, idet certificering er baseret på markedsinteresser som er permanent svingende og ofte kortsigtede. Certificering er ikke nødvendigt for at sikre bæredygtig skovdrift. Skovdrift kan sagtens være bæredygtig uden at være certificeret.

Vi arbejder for at skovcertificering skal være frivilligt og omkostningseffektivt med bred accept i markedet.