Skov bidrager til klimaet

Skovene bidrager med et stort kulstoflager

Skovene bidrager til klimaindsatsen ved at træerne optager CO2, lagrer kulstoffet (C) i vedmassen og frigiver ilt (O2) til atmosfæren gennem fotosyntesen. Indholdet af CO2 i atmosfæren kan derfor mindskes ved at øge skovens vækst og dermed binde kulstof. Eksempelvis lagrer bøg ca. 10 tons CO2/ha/år mens en Douglasbevoksning kan lagre op til 14,2 tons/CO2/ha/år. Skovenes optag og lager af kulstof er indikatorer for bæredygtig skovdrift i en klimamæssig sammenhæng.

Det samlede kulstoflager i de danske skoves vedmasse (stammer, grene, nåle og rødder) er 41,8 mio. tons, svarerende til 66 tons per ha. Skovene har ifølge Skovstatistikken 2019 øget lagret af kulstof i træernes biomasse med 14,0 mio. tons siden 1990. Det har fjernet 51,3 mio. tons CO2 fra atmosfæren. I Danmark er 60 pct. af skovenes samlede kulstoflager i vedmassen lagret i løvtræ, mens 40 pct. er lagret i nåletræ.

Udviklingen i skovenes kulstoflager, fordelt på de fem overordnede puljer. Udsving mineraljordens pulje skyldes i hovedsagen forøgelsen af skovarealet ved skovrejsning.
Kilde: Skovstatistik 2019.

Skovene understøtter gennem deres vækst produktionen af træprodukter og vedvarende energi. I de danske skove har der gennem mange år været en opbygning af vedmasse – der fældes mindre end skoven vokser. Ved at fortsætte en positiv vedmasseopbygning lagrer skovene mere kulstof for hvert år. Samtidig opbygges et yderligere lager af kulstof i varige træprodukter.

Udviklingen i den samlede vedmasse (søjler) og gennemsnitlig vedmasse per ha (linjer) for løvskov, nåleskov og blandede løv- og nåleskove. 
Kilde: Skovstatistik 2019.

Den stående vedmasse i de danske skove er de seneste ti år øget med 1,5 mio. m3 per år. Det er beregnet som tilvæksten i skoven fratrukket hugsten. Den samlede vedmassetilvækst før hugst var ifølge Skovstatistik 2019 5,9 mio. m3 træ i 2019. Omsat til CO2 -ækvivalenter svarer det til et optag på 6,4 mio. tons CO2.

Træprodukter bidrager til klimaindsatsen

Træ er et klimavenligt fornybart råstof, der er indgår i  klodens kulstofkredsløb.

Træ anvendes i mange produkter. Den bedste kvalitet anvendes til byggeri og møbelindustri. Produktsortimentet indeholder også træ til emballage, papir og kompositprodukter mens den resterende del anvendes til energiforsyning i form af brænde, flis og træpiller.

Træ er et unikt produkt, som kan lagre større mængder kulstof end der afgives ved forarbejdning og anvendelse i fx byggeri. Ingen andre byggematerialer har denne evne. Byggematerialer som cement, beton, stål og mursten giver en negativ klimabelastning ved produktionen, som afgiver CO2 til atmosfæren.

1 m3 træ i byggeriet giver i gennemsnit en samlet CO2- reduktion på 2 tons. For hver m3 træ der anvendes i bygninger lagres 0,9 ton CO2 i træet. Hertil kan komme en substitutionseffekt, der sparer atmosfæren for yderligere 1,1 ton CO2 hvis det erstatter konventionelle byggematerialer  som fx stål 1:1. Substitutionseffekten er den sparede CO2, ved ikke at producere materialer ved anvendelse af fossil energi og besparelsen deraf.

Skovrejsning bidrager til klimaindsatsen

En af årsagerne til det forøgede CO2 indhold i atmosfæren er rydning af skov. En øgning af skovarealet vil derfor omvendt kunne bøde på den negative klimaeffekt og fjerne CO2 fra atmosfæren. Det er muligt at rejse klimaskove med fokus på produktion og hurtig vækst – og dermed hurtigt optag af kulstof fra CO2.

Københavns Universitet har regnet på potentialet ved en optimeret klimadrift på skovrejsningsarealer i Danmark. Analysen viser, at anvendelsen af hybridlærk som ammetræ i plantede skovkulturer og ekstra skovrejsning ved århundredets udgang kan øge produktionen af træ til energi med 1,4-3,3 millioner m3 om året. Det svarer til en stigning på 54-127 % set i forhold til hvis den nuværende skovdyrkningspraksis fortsætter, og det uden det påvirker mængden af råtræ til savværkerne. Den øgede produktion af træ fra de danske skove kan gennemføres uden at nedsætte skovenes produktionskapacitet og evne til at lagre kulstof.

Klimaforandringer bidrager til ændringer i skovdriften

Danske skove dyrkes bæredygtigt og leverer en god kvalitet træ. Skovloven, der regulerer fredskovsarealerne i Danmark bygger på bæredygtige principper og stiller krav til fx fortsat højskov på arealerne – enten ved plantning eller naturlig foryngelse. Dermed er vi garanteret en fortsat trævækst på arealerne.

Skovbruget er vant til at arbejde langsigtet og tage bestik af, hvordan skovene trives bedst nu og i fremtiden. Der tages hensyn til vindretning og blottede skovkanter ved fældning, så man ikke vindudsætter den resterende bevoksning unødigt. Det sker dog, at vejret bliver for voldsomt, og der kommer større stormfald eller det kan være et tørt forår og sommer, som gør at særligt de unge træer går ud. I en tid hvor klimaet i Danmark ser ud til at gå mod vådere vintre og varmere og mere tørre somre, er der behov for klimastabile skove, der kan tåle flere udsving og ekstremt vejr. Der er brug for overvejelser omkring træartsvalg og den genetiske ressource i de valgte træer såvel som variation og stabilitet i planlægningen.

Træ bidrager til klimavenlige energiløsninger

I dag anvendes lige godt halvdelen af den danske hugst til energiformål. Træet anvendes til forbrænding på kollektive varmeværker såvel som i private brændeovne og fyr. Dansk biomasse anvendt til energiformål indgår i det danske klimaregnskab.

De politiske udmeldinger peger på mere energi fra sol og vind i energiforsyningen i fremtiden og mindre afbrænding af biomasse. Biomassen kan forventes at få nye anvendelsesområder, idet kulstof lagret i veddet kan erstatte kulstof fra de fossile kilder. Den grønne omstilling fordrer, at vi substituerer fossilt kulstof med biologisk produceret kulstof til energi og materialer. Mange af de produkter, vi i dag anvender, stammer fra fossile ressourcer – de kan i fremtiden i stedet laves af restprodukter fra skovbruget. Det gælder fx flydende brændstof til fly og tung trafik (power to x), tøjproduktion, træfiberisolering samt alternativer til plastik og diverse kompositprodukter. Disse teknologier er dog stadig i deres vorden og derfor anvendes skovenes restprodukter i dag til kraft- og varmeproduktionen.

Biomasse er den eneste energikilde, der kan ende med en negativ CO2-emmision, hvis CO2 fra forbrændingen opsamles og lagres ved carbon capture and storage (CCS). CCS giver mulighed for at opfange CO2 fra afbrænding af træ og lagre det i undergrunden, hvorved der kan tages CO2 ud fra vores aktive kulstofkredsløb. CCS er dog stadig en dyr teknologi.

Træ er unikt. Der er et stort potentiale i at udvikle nye produkter såvel som energiformer baseret på træ. Pyrolyse kan blive gennembruddet som fremtidens grønne og klimavenlige teknologi, der kan integrere biomasse, Power-to-X, produktion af flydende brændstof samt fangst og lagring af CO2. Hydrolyse er en anden potentiel gamechanger i fremtidens energiforsyning, hvor træ kan få en rolle.