1) Hvorfor har I skrevet skovbogen?
Vi har skrevet Skovbogen for at kvalificere skovens mangfoldige værdier – ikke mindst i relation til de aktuelle klima- og biodiversitetsudfordringer samt det stigende behov for biobaserede materialer i den grønne omstilling.
Aldrig i menneskehedens historie har der været så megen fokus på skov: Skov til beskyttelse af plante- og dyreliv; skov til at sikre rent grundvand og imødegå klimaforandringerne ved at lagre CO2 samt skov til produktion af bæredygtigt træ til et CO2-neutralt samfund.
Danmark har som et af de skovfattigste lande i Europa siden 1989 har haft en målsætning om at forøge skovarealet til 25 procent. Med de nuværende 15 procent er der lang vej igen – også selv om vi opfylder SVM-regeringens målsætning om 250.000 ha ny skov inden 2050.
Skovbogen behandler derfor de tre hovedspørgsmål: Ny skov – hvorfor, hvor og hvordan?
2) Hvad er det nye i denne bog ift. andre bøger om skov?
Skovbogen undersøger tre tæt forbundne emner i relation til skovrejsning: Hvorfor skov og skovrejsning har betydning for klimaet, naturen og samfundet; hvor skovrejsning kan bidrage til at skabe samfundsgavnlige løsninger samt hvordan skovrejsning bør gribes an, når de mange hensyn skal tilgodeses.
Med afsæt i de danske skoves udvikling, betydning og potentiale analyserer og dokumenterer vi, hvordan skoven – og især ny skov – kan bidrage til den grønne omstilling, herunder de nationale CO2-reduktionsmål, og hvordan den kan skabe balancerede løsninger til gavn for både natur, klima, miljø og sundhed.
Vi anviser, hvilke skovformer der kan sameksistere og skabe privatøkonomiske og samfundsmæssige synergier, hvilket er en forudsætning for at skabe incitamenter til at udtage landbrugsjord til skovrejsning.
Os bekendt er der ikke nogen steder i verden skrevet en tilsvarende bog, der behandler skov og specielt skovrejsning i så bredt et samfundsmæssigt perspektiv og giver forslag til, hvordan ny skov kan etableres med dette brede mål for øje.
3) Hvem henvender bogen sig til?
Vi forsøger med denne bog at etablere et fagligt grundlag for at diskutere og ikke mindst bygge bro mellem skovens forskellige aktører og interessenter, deres fag¬ligheder og forståelser. Vi har derfor lagt vægt på at inddrage de ofte modsatrettede indfaldsvinkler vedrørende skovens rolle i et bæredygtighedsperspektiv.
Bogen er skrevet som et bidrag til at fremme bevidstheden om skovens store natur-, klima- og samfundsmæssige potentiale, så politikere, ejere og praktiker kan handle på et oplyst grundlag. Det hele forklares og begrundes med afsæt i videnskaben, hvilket også gør bogen egnet som lærebog. Det er derfor vores håb, at både skovforvaltere, meningsdannere, interesseorganisationer, studerende og politikere vil finde inspiration i bogen.
Aktuelt forventer vi, at Skovbogen vil blive brugt i forbindelse med de kommende grønne trepartsforhandlinger, hvis kommissorium specifikt nævner “konkrete løsninger, der kan indgå i regeringens kommende skovplan, herunder hvordan der kan skabes incitament til at rejse mere skov samt hvordan skov kan sameksistere med anden udnyttelse, således at man optimerer nye skove, bl.a. i forhold til klima, natur, biodiversitet og friluftsliv.”
4) Hvilken praktisk anvendelighed har bogen ude hos forvalterne af de danske skove?
Det er vores mål, at Skovbogen vil bidrage til en mere dybdegående og helhedsorienteret forståelse for skovens mange værdier, samt hvordan disse kan udvikles og samtænkes i konkret skovdrift og skovrejsning.
Vi håber tilsvarende, at Skovbogen vil kunne give inspiration til at omsætte EU´s biodiversitets-, klima-, og skovstrategier samt de nationale klima- og biodiversitets-målsætninger til nationale forvaltningsforskrifter – herunder udvikling af økonomiske incitamenter til bæredygtig skovudvikling og skovrejsning i privat regi.
Bogen kan også inspirere den kommunale planlægning, som skal sikre, at skovrejsning placeres og afvejes med andre arealtiltag i lokal kontekst.
5) Naturnær skovdrift spiller en central rolle i bogen. Bør renafdrifter fremover spille en mindre rolle i forvaltningen af de danske skove?
Skovbogen omhandler ikke bare naturnær skovdrift, men dækker alt fra urørt skov til intensiv produktionsskov og analyserer, hvordan de forskellige driftsformer leverer på både privatøkonomiske og samfundsøkonomiske forventninger.
Vægtningen mellem disse overordnede typer af skovdrift afhænger typisk af ejerskabet, hvor der kan være behov for en funktionsopdeling af henholdsvis vild natur og intensive træproduktionsarealer. Men den overvejende del af skovene bør kunne forvaltes med funktionsintegration for øje gennem en lokaltilpasset og naturnær tilgang, da denne driftsform sikrer en større stabilitet i en klimatisk usikker fremtid og skaber den bedste balance mellem produktive krav og beskyttende funktioner.
Den naturnære skovdrift indebærer ikke et eksplicit forbud mod renafdrifter. Men ved i højere grad at satse på bevoksningsblandinger og naturforyngelse vil renafdrift på længere sigt naturligt begrænse sig til mindre flader og mere blive undtagelsen end reglen.
6) Hvad er bogens væsentligste pointer?
Skoven og specielt skovrejsning får en helt central rolle i at bidrage til 1) de nationale CO2-reduktionsmål, 2) det stigende behov for bæredygtigt produceret træ og 3) løsning af vandmiljøproblemer og biodiversitetsudfordringer.
Det skyldes, at skov har et stort potentiale for multifunktionalitet mellem forskellige ydelser. Her har naturnær skovdrift det største potentiale, idet den sikrer klimapositive og -robuste skove, der balancerer produktions- og beskyttelseshensyn.
Bogen anbefaler derfor at fokusere på certificeret og naturnær skovdrift med plads til vilde biodiversitetsarealer samt intensive områder med træproduktion, hvor der også er rum for småhabitater for beskyttelseskrævende arter.
Velplaceret og multifunktionel skovrejsning medfører betragtelige samfundsøkonomiske gevinster, hvis realisering bør støttes gennem politiske og erhvervsmæssige incitamenter.
