Biodiversitet trives på finske renafdrifter

Naturen har det godt i det produktive skovbrug, viser et finsk studie. Men det kræver en særlig indsats fra skovforvalterne at opnå denne synergi. Og så understreger undersøgelsen, at skovens biodiversitet er afhængig af særligt ét parameter.

Foto: Joakim Bisgaard Jensen

Billerne kribler og krabler i de finske skove. Også efter skovningsmaskinen har været forbi og fjernet næsten alle træer på et areal.

Det skriver den finske skovejer og industrivirksomhed UPM-Kymmene Corporation på baggrund af et studie, som Natural Resources Institute Finland (LUKE) har gennemført.

Hvad står UPM for?

Forkortelsen stammer fra virksomheden United Paper Mills, som i 1995 blev del af en større fusion i den finske skovindustri med navnet UPM-Kymmne Corporation.
Udover at forarbejde træ til bl.a. papir, fibre og krydsfiner er UPM også skovejer med 600.000 ha certificeret skov i Finland og USA og 305.000 ha plantageskov i Uruguay.
Undersøgelsen, der har dokumenteret fremgang af biller og svampe i finske renafdrifter, tager udgangspunkt i UPM’s egne skove i Finland.

“I UPM’s områder med renafdrift blev der fundet en række arter af poresvampe og saproxyle biller. Vi registrerede over 65 observationer af i alt 18 arter, der optræder på den nyeste vurdering af Finlands Røde Liste over Truede Arter,” siger forsker ved LUKE Juha Siitonen ifølge pressemeddelelsen fra UPM.

13 m3 pr ha

Saproxyle biller er afhængige af dødt ved. Og netop træ under nedbrydning er ifølge det finske studie nøglen til at sikre en positiv udvikling i biodiversiteten på renafdrifter, som er arealer, hvor (næsten) alle træer fældes og sælges ved modenhed, inden skovejeren igen planter nye træer.

Arealerne i undersøgelsen blev inddelt i tre kategorier, alt efter hvornår seneste renafdrift har fundet sted. I perioderne 2000–2006, 2007–2011 og 2012–2018 har regler og anbefalinger til, hvor mange træer der skal bevares på arealerne nemlig ændret sig.

Og udviklingen er kun gået én vej. Mængden af dødt ved stiger på UPMs afdriftsarealer, som i den seneste periode i gennemsnit indeholder 13 m3 dødt ved pr ha. Tilsvarende er det også på disse arealer, der er fundet den største fremgang i biodiversiteten, forklarer forskeren fra det finske institut:

”I de yngre renafdriftsområder fra 2012–2018 var både det samlede antal arter og antallet af arter på rødlisten signifikant højere end i de ældre områder – og begge tal korrelerede stærkt med mængden af dødt ved,” siger Juha Siitonen ifølge UPM.

Skovforvaltning påvirker biodiversitet

Ifølge den seneste vurdering af truede arter er de to hovedårsager til tilbagegangen for skovarter tabet af gammel skov og store træer samt tilbagegangen i mængden af dødt ved, skriver UPM.

Men ved at efterlade bevarede træer på afdriftsarealerne forsøger den finske skovejer og industrivirksomhed at modgå denne udvikling. Og på lang sigt er formålet at skabe en kontinuitet med gamle træer og dødt ved – også i yngre skove, der i mange tilfælde mangler disse strukturelementer, lyder det.

Og studiet fra LUKE viser, at UPM er godt i gang med at realisere sit mål.

“Undersøgelsen viser, hvordan vi ved økologiske foranstaltninger i skovforvaltningen – herunder ved at bevare dødt ved og efterlade bevarede træer – har påvirket skovbiodiversiteten på en verificerbar og positiv måde. Vi har succesfuldt forbedret levevilkårene for sjældne og truede skovarter,” siger Miika Laihonen, Senior Miljøspecialist hos UPM Forest ifølge virksomheden selv.

UPM peger på certificering af skove som et redskab, der hjulpet udviklingen på vej, ligesom den også fremhæver sit eget biodiversitetsprogram.

Undersøgelsen fra Natural Resources Institute Finland blev udført på 27 forskellige arealer i sydfinske skove ejet af UPM-Kymmene Corporation.