Det er ikke noget nyt, at skovindustrien forsøger at overbevise omverdenen om, at træ er et godt og klimavenligt byggemateriale.
Men i Sverige tager Skogsindustrierna nu endnu et skridt. Repræsentanten for den svenske træindustri er nemlig ved at udvikle en ny standard for beregningen af træprodukters klimaaftryk.
På organisationens hjemmeside forklarer forsknings- og innovationsdirektør, Torgny Persson, at Skogsindustrierna i samarbejde med forskere har udviklet en model, der består af tre dele. I den første del beregnes træprodukternes kulstofbinding.
”Jo bedre vi passer på vores skove, jo mere vækst får vi, og vi kan dermed på lang sigt binde kulstof i skovene,” siger han til Skogsindustrierna.
Sveriges største skovejer
Skogsindustrierna organiserer bl.a. svenske savværker, cellulosefabrikker og træhandlere. Medlemmerne fordeler sig over hele Sverige og tæller store virksomheder som SCA (Svenske Cellulosa Aktiebolag), StoraEnso AB og Holmen AB.
De tre virksomheder er også eksempler på store skovejende medlemmer af Skogsindustrierna, der tilsammen kan betragtes som Sveriges største skovejer. Alene SCA er den største ejer af privat skov i hele Europa.
I modellens anden del forsøger den svenske skovindustri at måle den såkaldte substitutionseffekt, der betegner den ændrede klimapåvirkning, der opstår, når træ erstatter materialer med større CO2-aftryk.
”Ambitionen er at kunne beregne, hvor meget forskellige træbaserede produkter faktisk bidrager til klimanytten,” siger han ifølge organisationen.
Den tredje del af modellen skal beregne udledningerne fra skovindustriens egne fabrikker og transport.
Overset effekt
Det er substitutionen, der volder mest besvær, når træprodukters samlede klimaeffekt skal opgøres, og derfor har der ifølge Skogsindustrierna ikke tidligere været foretaget rigtige beregninger af effekten.
”Det har ført til en ensidig debat, hvor vi primært fokuserer på skovens kulstofoptag og produkternes levetid, men mister substitutionsfordelen. Først når vi måler substitutionseffekten af både langvarige og kortvarige produkter, kan vi få et komplet billede af klimaaftrykket ” siger Skogsindustriernas erhvervspolitiske chef, Magnus Berg, ifølge organisationen.
Når træprodukter erstatter mere klimabelastende materialer, bidrager det ifølge Skogsindustrierna substantielt til det svenske skovbrugs samlede klimaaftryk.
Ifølge industriens egne beregninger har substitutionen en positiv klimaeffekt på 52 mio. ton CO2e om året. Et tal, der faktisk er større end skovenes kulstofbinding, der hvert år sænker det svenske klimaaftryk med 45 mio. ton CO2e, mens skovbrugets egen værdikæde udleder 4 mio ton CO2e.
Det kræver troværdige beregninger at kunne dokumentere træprodukternes klimaeffekt, og derfor arbejder Skogsindustrierna på, at deres beregningsmodel bliver globalt accepteret.
”Den er nu ved at blive en standard for, hvordan skovindustrien over hele verden skal beregne klimanytten. Vi forventer at være færdige med den nye standard i 2025,” siger Torgny Persson ifølge Skogsindustrierna.
