”Forestil jer en fremtid i Danmark, hvor luften er helt ren […] Forestil jer også, at turen i elbilen går gennem et landskab med mere natur, dyreliv og planteliv. Sortspætter. Vilde orkideer og forglemmigej. Højmoser og heder. Det kribler og krabler og blomstrer og gror.”
Sådan indledte Mette Frederiksen sin åbningstale i Folketinget i 2021. Med stor patos og med et stærkt fokus på klima og biodiversitet. Og nu er Miljøministeriet så ved at være i mål med udpegningen af urørt skov, hvor det i fremtiden kan komme til at ’krible og krable’ med liv.
Knapt et år før statsministerens naturtale havde regeringen sammen med aftalepartier vedtaget en biodiversitetspakke til 888 millioner kr., der skulle give et ”historisk løft til naturen” ved at lægge 75.000 ha skov urørt og udpege 15 naturnationalparker. Disse målsætninger ser regeringen med de seneste udpegninger nu ud til at realisere. I oktober sidste år meldte Miljøministeriet ud, at man ville udpege de sidste 7.000 ha urørt skov ved Oksbøl samt i et par mindre midtjyske skove. Siden har ministeriet indledt et samarbejde med to nationale følgegrupper bestående af forskere og interesseorganisationer, ligesom Forsvaret har været inddraget i processen for at sikre balancen mellem natur og militære aktiviteter i oksbøludpegningen, der inkluderer Forsvarets øvelsesterræn. De foreløbigt udpegede arealer har endnu ikke været i offentlig høring.
Andre af de udpegede arealer er længere i processen. Til efteråret sender Naturstyrelsen 50 nye forvaltningsplaner i offentlig høring, som skal skitsere overgangen fra dyrkede til urørte skove. I høringsfasen kan lokale borgere og andre interessenter kommentere på de tiltag, der som led i en aktiv naturgenopretning skal forme de fremtidige urørte skove. Naturgenopretningen kan blandt andet ske ved at sløjfe grøfter, veteranisere store træer og fjerne ikke-hjemmehørende arter som sitka- og douglasgran.
Imod anbefalingerne, men ikke uden effekt
Målet om at lægge 75.000 ha skov urørt stammer fra en skovrapport fra Københavns Universitet (2016). Her anbefaler ledende biodiversitetsforskere at fokusere indsatsen for skovenes biodiversitet på løvskove, der indeholder de største naturværdier. Af bogen ”Forvaltning af biodiversitet i dyrket skov” fremgår det f.eks., at der er knyttet knap 1.400 arter til egetræer, mens det kun er godt det halve, der er tilknyttet rødgraner – og endnu færre til arter som douglasgran og lærk.
Imod skovrapportens primære anbefaling har Miljøministeriet alligevel udpeget mange nåleplantager til urørt skov, hvilket en af rapportforfatterne tidligere har kritiseret her i Skoven (nr. 1 2022). Forfatterne har også i et indlæg til Altinget pointeret, at det var imod deres hovedanbefaling at udpege alle 75.000 ha urørt skov i statens skove, fordi mange af de værdifulde løvskove er privatejede.
I en tidligere pressemeddelelse fra Miljøministeriet fremgik det, at man ville udpege de sidste arealer i vestdanske nåletræsplantager for at indfri målet om 75.000 ha urørt skov. Nu er de så fundet i et par mindre midtjyske skove samt i nåletræsplantager ved Oksbøl.
”Jeg og mine kolleger har flere steder understreget, at hovedvægten ved udlægning af urørt skov bør være på løvskov. Derfor er de seneste udpegninger formodentlig heller ikke optimale ud i forhold til at bevare Danmarks skovlevende biodiversitet” siger Anders Højgård Petersen, der er specialkonsulent ved Københavns Universitet og en af forfatterne til Skovrapporten fra 2016.
At pege på nåleplantager er altså ikke det mest omkostningseffektive valg for biodiversiteten, som det også fremgår af rapporten. Dog pointerer Anders Højgård Petersen, at udpegningen skal ses i lyset af EU’s målsætning om 30 % beskyttet natur på landjorden. Han mener derfor, at staten har en særlig forpligtigelse til at udlægge arealer, fordi den råder over store sammenhængende naturområder.
Det er oksbølområdet et eksempel på. Og arealerne her er ikke uden naturværdi. Tværtimod er det et varieret område, der bl.a. inkluderer Forsvarets øvelsesterræn, som i mange år ikke har været dyrket, og hvor kampvogne kører rundt og skaber dynamiske effekter, som har en positiv effekt for biodiversiteten.
”Det er store sammenhængende arealer, hvor man også har militærets områder, som ikke kun er skov. Samtidigt ligger det ud til kysten, så man får en kyst-landgradient. Så samlet set ser jeg et stort naturpotentiale i området,” forklarer Anders Højgård Petersen.
Kampvogne som denne Leopard 1 Wisent er med til at skabe biodiversitet i Forsvarets øvelsesterræn ved Oksbøl, som er en del af de seneste udpegninger. Video: Colourbox
Han er spændt på, hvad fremtiden bringer for de urørte nåleplantager i Vestjylland, der i modsætning til de østdanske udpegninger ikke er en oprindelig naturtype:
”Så jeg er faktisk meget nysgerrig efter forvaltningsplanerne for de her mere vestlige områder, hvad man egentlig forestiller sig, der sker på lang sigt. Bliver det urørt skov eller forblæst, halvåben klit?”
Uanset udfaldet bliver det fri natur. ”Og det er det vigtigste”, understreger Anders Højgård Petersen.
Klimaet taber
Mange af nåleskovene ved Oksbøl ligger ud til kysten og er domineret af arter som bjergfyr og contortafyr. Her er tilvæksten og kvaliteten lav. Derfor går der heller ikke så mange ressourcer til spilde her, mener Niclas Scott Bentsen, Lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet.
Anderledes står det til i andre af de udpegede nåleskove, hvor træproduktionen er væsentligt højere. F.eks. er Kompedal Plantage i Midtjylland udpeget som en af de 15 Naturnationalparker og skal dermed i fremtiden også lades urørt. Produktive bevoksninger af nåletræ dominerer den 2.718 ha store plantage, der også inkluderer et større hedeareal (Grathe Hede).
Det er karakteristisk for de produktive nåleplantager, at andelen af gavntræ er høj sammenlignet med løvskove, hvor en større andel af træet går til energiformål. Derfor ofrer man betydelige værdier, når motorsaven slukkes i de produktive nålebevoksninger, vurderer Niclas Scott Bentsen:
”Der er to ting, der taler for, at offeromkostningen vil være relativt stor ved at lægge Kompedal Plantage urørt: At meget af træet kunne være havnet i trækonstruktioner, som har en meget lang levetid – samt at der er en relativ høj tilvækst omkring den midtjyske højderyg.”
Tømmer fra urørte nåleplantager vil fremtidigt ikke strømme ud i samfundet, hvor det ifølge IGN’s beregninger kunne gøre gavn i den grønne omstilling. Foto: Colourbox
Med offeromkostninger refererer han til de træprodukter, der ikke længere kan høstes, når en skov lægges urørt. Det har også betydning for klimaet, fordi kulstoffet kan lagres i f.eks. træbjælker og -spær, og fordi træbaserede produkter kan erstatte (substituere) mere klimabelastende materialer i byggesektoren:
”Skovene vokser jo ikke i vakuum. De vokser i et marked, som på en eller anden måde responderer på de ændringer, der sker. Og derfor vil almindelig økonomisk logik fortælle os, at så bliver det træ bare købt et andet sted. Eller også bliver der brugt nogle andre produkter. Hvis ikke vi bruger træ i vores bygninger, så bruger vi noget stål eller beton,” forklarer Niclas Scott Bentsen.
Træerne vokser ikke ind i himlen
Kulstoflageret stiger til gengæld i de urørte skove, fordi træerne får lov at vokse uforstyrret. Denne klimaeffekt er dog mindre sammenlignet med et scenarie, hvor skoven fortsat dyrkes. Det viser et notat fra IGN.
”Så selvom kulstoflageret stiger i de urørte skove, så vinder man stadigt mere i den dyrkede skov. Og det er fordi, at der er så stor effekt af substitution og lagring i træprodukterne,” siger IGN-lektoren.
Han understreger, at der bag IGN’s klimatal ligger nogle ret grove antagelser om, hvad det betyder, når træprodukterne ikke længere er tilgængelige på markedet, og at de beregnede klimaeffekter skal ses i lyset heraf.
Beregningerne fra instituttet viser også, at kulstoflageret i de urørte skove ikke bliver ved med at stige i al evighed. Fra år 2100 vil klimaeffekten i de fleste urørte skove derfor være minimal. Med andre ord vokser træerne ikke ind i himlen, ifølge forskerne på IGN. Det kan de blandt andet observere i Suserup Skov ved Sorø, hvor skoven har stået mere eller mindre urørt de seneste ca. 100 år – og hvor kulstoflageret har været nogenlunde konstant siden 1992.
En politisk beslutning
Allerede før biodiversitetspakken var vedtaget blev de første naturnationalparker udpeget i Fussingø og Gribskov. Siden har Miljøministeriet haft travlt med at udpege nye arealer til urørt skov, så regerings målsætning om 75.000 ha urørt skov kunne indfries. Men når arealerne udelukkende er udpeget i statens egne skove, er der tale om en politisk snarere end en fagligt funderet beslutning, mener Niclas Scott Bentsen. Han understreger, at han ikke er ekspert indenfor biodiversitet, men vifter alligevel med skovrapporten fra 2016, der anbefalede at udpege mange private løvskove med høj naturværdi:
”Jeg tænker, at regeringen er kommet til den konklusion, at man nok ikke havde råd til at udpege eller kompensere for udlæg af de private skove, som blev anbefalet at udpege. Derfor har man valgt at udlægge sine egne skove.”
En beslutning, han som fagperson ikke helt forstår:
”Det virker mærkeligt, ud fra en skovfaglig vurdering. Som jeg ser det, så får man ikke den biodiversitetseffekt, man havde regnet med. Men til gengæld får man et større tab i klimaeffekt, end man havde regnet med. Så man taber på både gynger og karruseller her, er min umiddelbare opfattelse.”
Miljøministeriet er blevet forelagt den fremførte kritik, men henviser til Naturstyrelsen for faglige begrundelser vedrørende udlæg af urørt skov. Her understreger man, at udpegningen af 75.000 ha urørt skov på statens arealer er en politisk beslutning:
”Vi har så forholdt os til den portefølje af arealer, vi har til rådighed. Og her er der ingen tvivl om, at de naturmæssigt bedste arealer ligger i Østdanmark, hvor skovkontiuiteten er længst. Derfor har vi fundet alle de arealer, vi kunne i den region af landet og efterfølgende fyldt op med udpegninger i det vestlige Danmark. Og her er klitplantagerne oplagte at vælge, fordi der også er store naturværdier her. Så det er baggrunden for de arealer, der er udpeget,” forklarer kontorchef i Naturstyrelsen, Mads Jensen.
Og hvordan forholder I jer til kritikken af, at Kompedal Plantage er udpeget?
”Kompedal blev jo udpeget som en af de 15 naturnationalparker, hvor der var særligt fokus på store, sammenhængende arealer. Og her var den gode arrondering af arealerne i Kompedal afgørende for, at det område blev udpeget,” lyder svaret fra Naturstyrelsen.
