Ny jagtrapport opgør kronvildtets økonomiske værdi

Ny udredning fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) viser, at jagtindtægterne forøges med 13 procent, hvis der er mulighed for at skyde hjortevildt. Resultaterne skaber datagrundlag for eventuelle lovændringer på området, hvor der tidligere blev foreslået et arealkrav i kronvildtforvaltningen. Mange andre aspekter af jagtøkonomien er belyst i rapporten, der blandt andet viser store forskelle i regionale hektarpriser.

Rapporten viser blandt andet en forøget betalingsvillighed på 13 procent for jagtarealer med kronvildt. Resultaterne kan være datagrundlag for fremtidige lovændringer på området. Foto: Bert Wiklund.

Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi (IFRO) har netop udgivet ”Værdisætning af det danske jagtlejemarked”, som er en udredning bestilt af Miljøstyrelsen.

Rapporten undersøger hvad jagten er værd for lodsejere i Danmark, og hvilke parametre, der er afgørende for prissætningen. Den viser blandt andet, at tilstedeværelsen af kron- og/eller dåvildt forhøjer jagtlejen betragteligt:

”Hvis der er nedlagt hjortevildt på jagtarealet, er prisen cirka 13 procent højere end tilsvarende arealer. Samtidig vokser prisen med cirka 1,5 procent for hvert stykke hjortevildt, der nedlægges på arealet,” lyder det i rapporten.

De økonomiske udredninger af jagtens værdi kan få betydning for fremtidige lovændringer på området – det er blandt andet derfor, Miljøstyrelsen har bestilt rapporten, forklarer en af rapportens forfattere:

”Det er vigtigt at have et ordentligt datagrundlag som fundament, hvis man overvejer at foretage justeringer i jagtforvaltningen – at man ved, hvilke økonomiske forhold man påvirker, hvis man for eksempel overvejer at indføre et arealkrav eller ændre reglerne for udsætning,” siger Jonas Vester Legarth på IFRO’s hjemmeside.

Rapportens konklusioner kan derfor bidrage til en samlet økonomisk analyse for fremtidige ændringer i den danske jagtforvaltning, hvor særligt kronvildtet har været til debat:

”Når vi har jagt herhjemme, skal det ske på en måde, der giver en bæredygtig udvikling af bestanden. Det har vi alle en interesse i. Vi må erkende, at vi har fået en skæv fordeling, hvor trofæjagt betyder, at der er meget få af de ældre handyr,” sagde tidligere miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse fra 2020, da regeringen barslede med et arealkrav.

Forslaget var i høring i efteråret 2021 og blev senere udskudt på grund af valget. Tidligere i år blev forslaget så endeligt skrinlagt, og miljøminister Magnus Heunicke har i stedet har bedt Vildtforvaltningsrådet udarbejde en bæredygtig model for hjortevildtforvaltningen. Den skal sikre en sund hjortevildtbestand og løser de forvaltningsmæssige udfordringer med skader på marker og skov. Modellen skal blandt andet baseres på frivillige ordninger, lyder det.

Fuglevildt har også betydning
Fasaner, gråænder og agerhøns har også betydning for jagtarealernes værdi. Det viser IFRO’s resultater, der afslører at indtægterne forhøjes med ca. 12 procent, hvis man som en del af jagtlejekontrakten må sætte fuglevildt ud.

Et fremtidigt forbud mod udsætning af fuglevildt kan derfor også få økonomiske konsekvenser for lodsejerne. Et så vidtrækkende forslag er dog ikke aktuelt, da Vildtforvaltningsrådet i det seneste forlig har lavet en aftalte for udsætningen af fuglevildt for de næste ti år – dog med den anbefaling, at udsætningen af gråænder skal udfases i løbet af en femårig periode.

Bedst betalt på Sjælland
Udredningen fra IFRO opgør også jagtværdien for de forskellige landsdele: I gennemsnit får sjællandske lodsejere en jagtlejeindtægt på 750 kr./ha, mens man på Fyn og i Jylland må regne med lidt mindre indtægter på henholdsvis 577 og 422 kr./ha.

Her er det værd at bemærke, gennemsnitstallene dækker over store variationer. De dyreste jagtlejekontrakter trækker nemlig gennemsnitspriserne gevaldigt op, og derfor kan det være mere retvisende at kigge på medianen, der er den midterste værdi i en række af tal. Medianindtægterne for jagtleje er således noget mindre med hektarpriser på 570, 405 og 270 kr. for henholdsvis Sjælland, Fyn og Jylland.

Det ændrer ikke på, at jagtlejeindtægterne ifølge rapporten følger geografien: Forskerne fra IFRO vurderer, at jagten er 43 procent mere værd på Sjælland sammenlignet med tilsvarende arealer i Jylland. Forskellene skyldes primært, at udbuddet af jagtarealer er væsentligt større i Jylland end i den resterende del af landet, lyder det.

Rapporten finder også andre vigtige aspekter af jagtlejeværdien. Fx forøges hektarprisen med 13 procent, hvis jagtarealet er nabo til statsskov – og med 29 procent, hvis der er en jagthytte til rådighed. Et andet bemærkelsesværdigt fund er, at konsortier i forhold til enkelte lejere betaler dobbelt så meget for jagten.