Tidligere på ugen indgik regeringen en aftale med SF, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet om udbygning af vedvarende energi på land.
Aftalen ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 – rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land” skal gøre det muligt at realisere den politiske ambition om en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030 – fra ca. 12 til 50 mia. kWh årligt.
Det skal ske ved anlæg af såkaldte energiparker, som er større udpegede arealer med flere forskellige vedvarende energiteknologier, fx landvindmøller, solceller og PtX-anlæg mv.
En firdobling kræver dog op til ca. 1,3 procent af Danmarks areal, og det kan give udfordringer på grund af nationale regler på bl.a. natur- og miljøområdet samt på museumsområdet, lyder det i aftalen:
”Der (er) i dag konkrete VE-projekter, der ikke realiseres eller forsinkes på grund af restriktioner i forhold til miljø, landskab, natur og kultur. Dermed bliver det fulde potentiale begrænset af en række arealbeskyttelser, som i dag gør det vanskeligt at opstille vedvarende energi og PtX-anlæg,” står der i aftalen.
Dispensationsmuligheder i energiparkerne
Fredning (naturbeskyttelseslovens kapitel 6)
Fredskovspligt og anlæg (skovloven § 11)
Sø- og åbeskyttelseslinjer (naturbeskyttelseslovens § 16)
Skovbyggelinjen (naturbeskyttelseslovens § 17)
Fortidsmindebeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens § 18)
Kirkebyggelinjer (naturbeskyttelseslovens § 19)
Sten- og jorddiger (museumslovens § 29 a)
Derfor er der ”behov for at tilpasse arealbegrænsninger for nye VE-projekter i energiparkerne” for at kunne inddrage større og sammenhængende områder, som ellers ikke ville kunne komme i spil, lyder det:
”Aftaleparterne er enige om, at der i foråret 2024 fremsættes en ny lov om større energiparker, hvori energiparker inden for de udpegede arealer tildeles særlige vilkår, der bl.a. lemper hensyn til arealbeskyttelse og dermed gør det nemmere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer.”
Det betyder, at der fx vil kunne dispenseres fra bestemmelser i naturbeskyttelses- og skovloven. Hvis en VE-opstiller ansøger om dispensation fra naturbeskyttelses- og skovloven, skal myndighederne for hver ansøgning vurdere, om anlægget kan placeres uden for beskyttede områder.
Hvis det ikke er muligt at placere anlægget uden for beskyttede områder, skal det undersøges, om projektet kan tilpasses, så naturen bibeholdes i videst mulig udstrækning.
Muligheden for dispensation gælder fx fredninger, fredskovspligt og skovbyggelinjen.
