Træer i levende hegn, der bølger hen over markerne. Den store, dybrøde blodbøg i haven og de mange stynede plataner og lindetræer i byerne.
Vi godt, at de er der. Men træerne uden for skovene er oversete i de nationale opgørelser for biomasse og CO2-optag – selvom de faktisk udgør 19,5 procent af landets samlede kronedække.
Det har en gruppe forskere fra Københavns Universitet fundet frem til ved hjælp af satellitdata og kunstig intelligens, lyder det i universitetets egen pressemeddelelse.
”Der står rigtig mange træer i bl.a. sommerhusområder og i byerne, som ikke tælles med, når de nationale opgørelser over skovressourcer laves. Vores studie viser, at der er et skjult potentiale i forhold til lagring af kulstof uden for skovene, som skal indregnes i klimamodellerne og i oversigter over biomasse,” siger medforfatter og lektor Martin Brandt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning i pressemeddelelsen.
Stor betydning i små skovlande
Studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances, inkluderer satellitdata fra hele Europa og afslører, at der i alt er en milliard ton biomasse, der ikke fremgår af de europæiske opgørelser.
”I de europæiske lande, som naturligt har mange store skovområder, betyder træerne uden for skovene ikke det store. Men i lande som Danmark, Nederlandene, Storbritannien og Irland, der ikke har enorme skovressourcer, spiller disse træer en vigtig rolle for biodiversiteten, mikroklimaet, landskabsværdier og vandets kredsløb i det enkelte område,” forklarer lektor Martin Brandt i pressemeddelelsen.
I Danmark ’gemmer’ der sig ca. 4,7 mio. ton biomasse uden for skovene, hvilket svarer til 7,5 procent af landets samlede biomasse. Til sammenligning er det i Finland kun 0,6 procent af biomassen, der står uden for skovene og dermed ikke er registreret.
Effektiv kortlægning
Det er kunstig intelligens, der har gjort det muligt for forskerne at gennemføre en så omfattende undersøgelse af hele det europæiske kronedække uden at sprænge budgettet på Københavns Universitet – traditionelle satellitmålinger er nemlig meget tidskrævende og dyre.
Metoden kan derfor gøre det nemmere at kortlægge skovene i fremtiden, fortæller Martin Brandt i pressemeddelelsen:
”I dag sender vi folk ud for at lave manuelle optællinger af træbiomasse. Men alene i Danmark er der mere end 20.000 landområder med skov, så det er en massiv opgave. Vores metode gør det muligt at udføre hurtig og mere regelmæssig overvågning på et tidspunkt, hvor kulstoflagre og klima står højt på dagsordenen.”
Men selvom metoden har et stort potentiale, vil den dog ikke betyde en total revolution af skovovervågningen – der vil stadig være behov for manuelle opmålinger til at kvalificere den data, som satellitterne genererer.
Det slår seniorforsker Thomas Nord-Larsen fast i pressemeddelelsen fra Københavns Universitet. Han er hovedforfatter til den årlige Skovstatistik, der har været med til at danne grundlaget for den nyudviklede metode, der kombinerer satellitdata med kunstig intelligens.
