Skovskolen Djursland i hård konkurrence med grøn by-uddannelse

Det faldende optag af skov- og landskabsingeniører kan skyldes konkurrence fra en grøn uddannelse i Aarhus, hvor det pulserende byliv lokker. Det vurderer forstander Rasmus Kjær, der er opsat på at skabe et unikt og identitetsskabende campusmiljø i skoven.

Foto: Jakob Helbig

Et studieliv er for mange unge ensbetydende med et liv i byen.

Da Erhvervsakademi Aarhus i 2022 åbnede uddannelsen til urban landskabsingeniør, viste det sig derfor at være en hård konkurrent til den mere afsides beliggende Skovskole ved Auning, fortæller forstander Rasmus Kjær:

”Den har I år haft en fremgang i optaget, som svarer nogenlunde til faldet på vores uddannelse for skov- og landskabsingeniører på Djursland. Så det er nærliggende at antage, at potentielle ansøgere er søgt mod byen i stedet for ud i skoven.”

Mens der var 38 procent færre, der søgte skov- og landskabsingeniøruddannelsen på Skovskolen Djursland – hvor der i år kun blev besat 20 ud af 35 studiepladser – var der 63 procent flere, der gerne ville være urban landskabsingeniør i Aarhus, viser tal fra de respektive institutioner.

”Uddannelsen i Aarhus tilbyder et bymiljø, som mange unge synes er attraktivt,” lyder forklaringen ifølge Rasmus Kjær.

”Men vi oplever også, at vores studerende netop søger et campusmiljø uden for byen. Derfor arbejder vi for at gøre det til en særlig lækker oplevelse at studere her. For det er afgørende, at uddannelsen er tæt på det miljø, som de studerende også uddanner sig til at arbejde i,” fortæller han videre.

Selvom begge uddannelser har fokus på klima og biodiversitet, understreger han, at der er tale om to forskellige fagligheder, der begge er vigtige for samfundet. Hvor urbane landskabsingeniører arbejder med klimasikring og grønne løsninger i byområder, er det forvaltning af større skov- og naturområder, der er skov- og landskabsingeniørenes gebet.

”Unge med en mere overordnet interesse for bæredygtighed, men som ikke er så målrettede, er nok mere tilbøjelige til at vælge en uddannelse i byen. Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til at forklare forskellene,” erkender skovskoleforstanderen.

Planer om unikt studiemiljø

Skovskolen Djursland slog i 2020 dørene op til uddannelsen for skov- og landskabsingeniører, som hidtil kun var blevet udbudt i Nødebo ved Hillerød.

Det er ikke noget nyt, at Skovskolen har en afdeling i Løvenholmskovene, der i mange år har været en integreret del af skovbrugets erhvervsuddannelse. Derfor var der i forvejen undervisningsfaciliter, som dog ikke var store nok til at indfase fire nye årgange med 35 studerende.

For at løse problemet byggede Skovskolen nogle foreløbige barakker, der både fungerer som undervisningslokaler og kollegier, hvor de studerende bor i dag.

”Selvom der er enormt smukt herude, er vores campus stadig præget af de her midlertidige bygninger. Og det forringer desværre det samlede udtryk,” siger Rasmus Kjær.

Derfor er der også planer om at bygge et helt nyt og attraktivt campusmiljø, der med træ som gennemgående materiale skal gå hånd i hånd med den unikke placering i skoven – og som skal flugte med den branche, som Skovskolen uddanner til.

”Det er noget helt særligt at studere på Skovskolen. Og det skal man både kunne se, lugte og mærke allerede første gang, man træder ind på matriklen,” lyder ambitionen fra forstanderen, der også lægger vægt på Skovskolens særlige ånd:

Noget af det, vi også gerne vil bygge på fremadrettet, er det her tætte fællesskab, vi har på Skovskolen, som i nogens øje måske er lidt højskolepræget – men som man ved er en fordel i forhold til fastholdelsen,” forklarer Rasmus Kjær.

Langt ude i skoven

En af de største udfordringer ved at etablere en ny uddannelse på Skovskolen Djursland er, at skolen bogstaveligt talt ligger midt ude i skoven:

”Vi har været og er fortsat udfordrede af campus’ tilgængelighed. Transportmulighederne til og fra skolen er simpelthen for få,” erkender Rasmus Kjær.

Logistikken har længe været et fokusområde for skolen, der sidste år fik asfalteret den godt halvanden kilometer lange grusvej gennem Løvenholmskovene, og som i år har fået tilknyttet en flexbus fra Auning med bestilling via Rejseplanen. Her har Norddjurs Kommune været en stærk samarbejdspartner, der også har bidraget økonomisk til projekterne.

”Vi arbejder fortsat på styrke tilgængeligheden og kommer blandt andet til at tænke i interne køreordninger,” understreger Skovskolens forstander.