Gamle tal spænder ben for skovens rolle i den grønne omstilling

De mest brugte modeller for trætilvækst har over 90 år på bagen. Siden dengang er der sket et skifte i skovdriften fra primært ensaldrende monokulturer til mere varierede skove med naturnær skovdrift, og modellerne kan ikke vise, hvilken effekt det har på trætilvæksten. Derfor er der behov for at opdatere modellerne, hvis det naturnære skovbrug skal udnyttes bedst muligt til at understøtte den grønne omstilling, mener forskere.

Siden modellerne for trætilvækst blev til, er der sket et skifte i skovdriften til mere varierede skove med naturnær
skovdrift, hvor man udnytter man skovene mere bæredygtigt. Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk

I 1933 udgav professor i skovbrug Carl Mar Møller sin banebrydende afhandling ”Boniteringstabeller og bonitetsvise Tilvækstoversigter for Bøg, Eg og Rødgran i Danmark”’.

Carl Mar Møller var langt fra den første til at lave tilvækstoversigter over træer i Danmark, men hans arbejde, der trak på både tidligere danske oversigter samt udenlandske erfaringer, gav en ramme, som kunne indeholde alle forekommende vækstlokaliteter i landet.

Afhandlingen har haft en enorm betydning for det praktiske skovbrug og fungerer stadig som rettesnor ved tilvækst- og hugstkalkuler samt som sammenligningsgrundlag for træarternes vækst i de danske skove. Trætilvækstmodellerne er gennem tiden blevet udvidet til også at gælde andre træarter, men det er stadig Carl Mar Møllers tabeller, der primært ligger til grund for udregningerne af skovarealernes trætilvækst over en given årrække.

Meget har dog også ændret sig i det danske skovlandskab, siden Carl Mar Møller var professor for knap 100 år siden. Dengang var skovene langt overvejende dyrket i ensaldrende systemer, hvor alle træerne var samme art og typisk blev plantet, efter man havde afdrevet skoven. Det resulterede i et forholdsvist enkelt system.

 Paradigmeskifte i skovdyrkningen medfører, at relevansen af de eksisterende modeller for det aldersklassevise skovbrug gradvis mindskes.

Thomas Nord-Larsen, seniorforsker ved Skov & Landskab på Københavns Universitet

I 2002 blev det i forbindelse med lanceringen af Det Nationale Skovprogram besluttet, at Skov- og Naturstyrelsens skove skulle omlægges til naturnær skovdrift gennem de næste 80-100 år. Ved naturnær skovdrift udnytter man skovene mere bæredygtigt ved at tage hensyn til både økologi, økonomi og sociale forhold.

Det betyder en række konkrete afvigelser fra den måde, man traditionelt har dyrket skovene på, fordi naturnær skovdrift skaber varierede skove med flere træarter sammen. Det fortæller Thomas Nord-Larsen, der er seniorforsker ved Skov & Landskab på Københavns Universitet og ansvarlig for en række projekter relateret til træer og skovbevoksningers vækst og statistisk modellering.

“Den hidtidige udvikling i de danske skove har i høj grad koncentreret sig om etablering af et naturnært skovbrug, som blandt andet indebærer en gradvis ændring af eksisterende skovstrukturer fra adskilte, ensaldrende monokulturer til uensaldrede og til dels blandede skovbevoksninger,” siger han og fortsætter:

Tidligere var danske skove primært dyrket i ensaldrende systemer, hvor alle træerne var samme art
og typisk blev plantet, efter man havde afdrevet skoven. Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk

”Og dette paradigmeskifte i skovdyrkningen medfører, at relevansen af de eksisterende modeller for det aldersklassevise skovbrug gradvis mindskes,” siger Thomas Nord-Larsen.

Klimaeffekt er underbelyst

Skovene herhjemme forvaltes stadig overvejende som ensaldrende monokulturer. Men i takt med, at der kommer mere naturnær skov i Danmark de kommende år, og behovet for træmaterialer til den grønne omstilling samtidig vokser, er der dog brug for at opdatere de gamle tilvækstmodeller.

“Vi har behov for bedre værktøjer til at beskrive den præcise fremtidige trætilvækst i naturnært skovbrug, hvis vi skal bruge skoven så effektivt som muligt i den grønne omstilling. Et mere retvisende overblik over den tilgængelige træressource og trækvalitet vil kunne fremme hugsten og dermed øge produktionen af bæredygtige materialer til den grønne omstilling,” siger Thomas Nord-Larsen.

Lige nu er problemet, at vi ikke tilstrækkeligt ved, hvilken effekt de nye blandingsbevoksninger i naturnære skove har på trætilvæksten sammenlignet med ensartede monokulturer.

“Spørgsmålet er jo, om vi får samme kvalitet, når et egetræ fx gror op sammen med et bøgetræ. Vil stammen være lige så knastfri og solid som ellers, hvilket er nødvendigt i produktionen af grønne træmaterialer? Det ved vi simpelthen ikke,” slår Thomas Nord-Larsen fast.

Jette Bredahl Jacobsen er næstformand i Klimarådet og professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Hun vil ikke udtale sig på vegne af Klimarådet, da det ikke er en problematik, de har sat sig ind i, men hun giver gerne sit besyv med i kraft af sin rolle som professor i miljø- og ressourceøkonomi.

Et mere retvisende billede af trætilvæksten i naturnært skovbrug ville hjælpe til bedre at kunne sige, hvad klimaeffekterne er af hugst. Og det er vigtigt for, hvordan man bruger skov- og træprodukter i en klimapolitik og i skovdriften i øvrigt.

Jette Bredahl Jacobsen, professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet

“Jeg er enig i, at et mere retvisende billede af trætilvæksten i naturnært skovbrug ville hjælpe til bedre at kunne sige, hvad klimaeffekterne er af hugst. Og det er vigtigt for, hvordan man bruger skov- og træprodukter i en klimapolitik og i skovdriften i øvrigt,” siger hun.

Manglende viden hæmmer træhugsten

Skoven er en vigtig nøgle til Danmarks grønne omstilling. Træerne laver en nettoopsparing af 1,3 mio. ton CO2 om året, leverer biomasse til energisystemet og producerer bæredygtige byggematerialer til byggesektoren.

Thomas Nord-Larsen er ikke overraskende enig i, at de danske skove spiller en væsentlig rolle i vores vej ud af klimakrisen. Særligt produktionen af materialer til den grønne omstilling er vigtig, og her kan de mangelfulde trætilvækstmodeller for naturnært skovbrug få en negativ indflydelse på hugsten.

Sådan bruges oversigten over trætilvækst

Tilvækstoversigten er et hjælpemiddel til den fysiske og økonomiske planlægning af skovdriften. Den har primært to anvendelser:

1) Tilvækstfastsættelse i forbindelse med langsigtet produktionsplanlægning
Her er det vedmasseproduktionen i m3/ha/år, som er det væsentligste parameter. Når man har fundet den aktuelle bevoksnings højde/alderforløb, kan træbevoksningens såkaldte bonitet – et udtryk for en træarts vækstevne på en given lokalitet – bestemmes. Med udgangspunkt i den pågældende bonitet og alder kan tilvæksten aflæses i oversigten.

2) Til kortsigtet (1-15 år) driftsøkonomisk planlægning og budgettering
I dette tilfælde er det nødvendigt at have et mere detaljeret kendskab til både tilvækst, tynding og vedmassefaktorerne i den blivende bestand. Ikke mindst diameteren er vigtig, da prisen pr. kubikmeter er knyttet til den. Her er det praktisk at have tilvækstoversigterne i programform, så man selv kan justere de indgående størrelser.

Kilde: “Skovdyrkning i praksis”, København Universitet 2020

“Den største risiko ved ikke at have et ordentligt vidensgrundlag at gå ud fra er, at der bliver trådt unødvendigt hårdt på bremsen i forhold til skovhugst. Når skovarbejdere ikke er ordentligt bekendte med, hvilke ressourcer de har til rådighed, så vil mange af dem tænke: ’Vi må nok hellere lade være med at hugge for meget, så vi ikke får overudnyttet vores ressource’,” siger han.

Jette Bredahl Jacobsen er enig i, at den mangelfulde viden om trætilvæksten risikerer at agere bremseklods for træproduktionen af grønne materialer.

“Den mangelfulde viden kan lede til, at man ikke gør, hvad der er klogest – simpelthen, fordi man ikke ved, hvad der er klogest. Om det nødvendigvis leder til en mere påpasselig hugst, mener jeg er mere tvetydigt,” siger hun.

Nyt projekt skal vise vejen frem

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan vi får sparket de nuværende trætilvækstmodeller ud af 1930’erne og ind i 2020’erne. Thomas Nord-Larsen har allerede gjort lidt af forarbejdet. For nogle år siden var han med til at udvikle et nyt skovplanlægningsværktøj ved navn VIDAR.

VIDAR gør det muligt at lave tilvækstoversigter, der er tilpasset lokale forhold og distriktets ønsker til behandling af skoven, fx forskellige hugstformer. Værktøjet kan også anvendes til at sammenligne udfaldet af forskellige hugstbehandlinger på bevoksningsniveau.

VIDAR laver dog stadig kun trætilvæksttabeller for ensartede og ensaldrende bevoksninger og kan derfor ikke bruges til at fremskrive trætilvæksten i naturnært skovbrug med blandingsbevoksninger.

“Der findes endnu ikke et værktøj, som på overbevisende kan bruges til at modellere, hvordan træerne vokser i naturnært skovbrug. Og det betyder jo i praksis, at dem, der skal planlægge, hvor meget træ der skal fældes de næste år, ikke har et ordentligt vidensgrundlag at gå ud fra,” siger han.

Siden 2020 har Thomas Nord-Larsen arbejdet på et projekt under EU-initiativet Life Forest Fit for Future, som skal køre frem til 2026. Projektet har blandt andet til formål at udarbejde nogle nye planlægningssystemer til naturnært skovbrug, der skal sikre, at de nye typer af skov forvaltes og driftes mest effektivt i fremtiden.

“Jeg håber, at projektet kan være med til at opbygge en større viden om trætilvæksten i naturnært skovbrug gennem et solidt datagrundlag. Viden er essentielt, hvis vi skal opnå en optimal forvaltning af naturnært skovbrug i fremtiden. Hvis vi har et overblik over vores ressourcer, så kan vi også i langt højere grad handle derefter,” siger han.