Vildtblomstrende rundkørsler, kilometervis af kvashegn og skove af ålegræs under havets overflade. Det er nogle af de tiltag, der er sat i gang rundtom i de danske kommuner som led i konkurrencen om at blive Danmarks ”vildeste” kommune.
Konkurrencen blev udskrevet i foråret 2021 af miljøminister Lea Wermelin med dét formål at få kommunerne til at gøre en indsats for biodiversiteten lokalt. Miljøministeren inviterede samtlige danske kommuner til at deltage i konkurrencen, og ved tilmeldingsfristens udløb i marts 2021 havde 92 kommuner tilmeldt sig. Herefter fik de sidste seks kommuner en chance mere for at tilmelde sig, og det gjorde de alle sammen, hvilket betyder, at konkurrencen har stået mellem samtlige af landets 98 kommuner.
Og nu halvandet år senere er vinderen af konkurrencen blevet kåret. Det blev Vordingborg Kommune, der løb med sejren for det bedste biodiversitetsprojekt.
Kommuner bedømt på 5 kriterier
Vedvarende
Projektet har et langt sigte og forsvinder ikke, når konkurrencen er afgjort.
Intelligent
Projektet er intelligent, kreativt og veltænkt i forhold til kommunens udgangspunkt
Engagerende
Projektet engagerer borgere og prikker til deres natursyn, så mange flere i højere grad omfavner den vilde natur og de vildeste baghaver
Stort
Projektet har stor indvirkning i forhold til kommunens handlemuligheder
Nytænkende
Projektet indeholder nye måder at arbejde og samarbejde på, som gavner biodiversiteten
Ifølge juryen bestående af Morten D.D. Hansen, Søren Ryge Petersen, Vicky Knudsen, H.P. Geil, Sofie Graarup Jensen, Philip Hahn-Petersen, Lydia Callesen og Signe Normand har Vordingborg Kommune skabt et ”stort og meget gennemtænkt projekt”.
Stor og sammenhængende natur
Alle kommunerne har hver især inden 1. juni 2022 skullet indsende en såkaldt finale-grønbog, hvor de udvælger ét af de biodiversitetsprojekter, de har sat i gang, som de vil stille op med i konkurrencen.
I sin indsats for biodiversiteten har Vordingborg Kommune blandt andet satset på store naturprojekter, hvor naturlige processer får lov at styre udviklingen på mange hektar, og de har udvalgt et projekt ved navn LIFE Clima-Bombina (LBC) til konkurrencen.
LCB er et EU LIFE-projekt, der foregår på Knudshoved Odde. Vordingborg Kommune er projektejer og leder af projektet, men jorden hører til Rosenfeldt Gods, der er medlem af Dansk Skovforening og driver både land- og skovbrug. De har indgået en aftale med Vordingborg Kommune om at udlægge arealet på Knudshoved Odde til naturformål – Rosenfeldt Gods har ejerskabet over jorden, mens kommunen har en plejeret på området.
Projektarealet udgør 280 ha., hvoraf 180 ha er tidligere landbrugsjord. Det yderste af Knudshoved Odde har længe været fredet, men længere inde på odden er et stykke med tidligere landbrugsjord, inden der kommer et stykke skov. Det er det mellemste stykke med tidligere landbrugsjord og spidsen af odden, der indgår i projektet. Alle de tidligere landbrugsarealer pålægges en tinglysning, der sikrer, at området i al evighed skal henlægge som natur.
Kystlandskabet på Knudshoved Odde er meget varieret med over 12 habitatnaturtyper, herunder overdrev, klinter, strandenge, rigkær, vandhuller, græsningsskov med gamle solitæreg, tjørn, lind og vildæble. Og Knudshoved Odde er da også noget af et biodiversitetshotspot. Her lever 15 af Danmarks 17 padde- og krybdyrarter, bl.a. klokkefrø, strandtudse, løgfrø og grønbroget tudse. Netop indsatsen for at beskytte bl.a. klokkefrøen, der lever i området og er en af Danmarks mest truede arter, har ifølge juryen været med til at sikre Vordingborg Kommune sejren.
Projektet har fokus på at genoprette naturlige processer og skabe biodiversitetsrige græsningslandskaber. Det sker bl.a. ved at:
- – etablere naturlig hydrologi på 180 ha tidligere landbrugsjord
- – etablere yngleøer i et større vådområde
- – genetablere tidligere strukturer som fx sten, buske og krat
- – skabe opdrætsprogram for padder og markfirben
- – udså frø fra lokale kilder på 100 ha tidligere landbrugsjord
Fem ekstrapriser uddelt
Udover prisen som Danmarks vildeste kommune har juryen uddelt fem ekstra priser, der knytter sig til hvert af de fem overordnede vurderingskriterier:
Stort: Kolding Kommune og Middelfart Kommune
De stillede op sammen med et projekt, der skal skabe mere vild natur under havoverfladen i Lillebælt. Der er udlagt stenrev, etableret ålegræsenge og lavet en fugleø. Samtidig har borgerne mulighed for at følge udviklingen under overfladen via nyetablerede snorkelstier.
Intelligent: Syddjurs Kommune
Her har man fokuseret på naturpleje på §3-arealer – altså naturområder, som har brug for en særlig beskyttelse. Kommunen har lavet et samarbejde med lokale dyreholdere om naturpleje med islandske heste, som er en god, enkel og billig løsning til at styre græsningstryk på de små arealer.
Engagerende: Vejle Kommune
De har gjort en rigtig stor indsats med at få engageret børn og unge i kampen for en mere vild natur. 80 skoler og daginstitutioner i kommunen deltager i aktiviteter, som gavner biodiversiteten.
Nytænkende: Lolland Kommune
Her har kommunen opkøbt forladte ejendomme og henlagt dem til natur. Derudover har de udnævnt lokale biodiversitetsambassadører, som skal hjælpe med at sprede budskabet om, hvad vi allesammen kan gøre for at hjælpe naturen. Juryen har lagt mærke til, at der er sat gang i en ægte forandring i kommunens naturforvaltning.
Vedvarende: Odense Kommune
Kommunen har opkøbt skovarealer for dels at bevare den eksisterende skove og dels finde nye arealer til fremtidig skov. Når man hjælper skovene i sit lokalområde, hjælper man samtidig en lang række truede dyr og planter.
Projektområdet vil senere hen blive samgræsset med 120 ha løvskov og strandeng af Exmoor-ponyer og Galloway-kreaturer, så det samlede areal bliver i alt ca. 400 ha.
Vordingborg Kommune lægger vægt på, at projektet med Rosenfeldt Gods kan fungere som flagskibsprojekt for store naturprojekter til inspiration for lodsejere, der har større områder til rådighed, hvor naturen kan få lov at udvikle sig på egne præmisser.
”Et stort projekt som LIFE Clima-Bombina har lært os om eksemplets kraft. Kommunen oplever stor interesse for at etablere lignende store naturprojekter hos flere af kommunens godser, der er inspireret af indsatserne i LCB,” skriver de i finale-grønbogen.
Også på Rosenfeldt Gods mener de, at samarbejdet med kommunen har været meget frugtbart:
”Det har været et stort arbejde, men vi har et godt og respektfuldt samarbejde med kommunen, hvor vi sammen har udviklet projektet og fundet frem til de bedste løsninger,” siger Nicolai Oxholm Tillisch, som ejer Rosenfeldt Gods.
Vand er nøglen til succes
Vordingborg Kommune arbejder i øjeblikket også på andre større naturprojekter, fx naturgenopretning på godset Gl. Oremandsgård ved Præstø med målsætning om helårsgræsning på 400 ha varieret natur – skove, våde enge og overdrev. Desuden arbejder kommunen på Naturnationalpark Ulvshale, og på Østmøn arbejdes for et stort Life Orchids-projekt med omlægning af agerland og plantage skov, hhv. 111 ha privat arealer og 330 ha ejet af Naturstyrelsen, til kalkoverdrev ved hjælp af assisteret spredning fra naboarealer, naturlig hydrologi og helårsgræsning.
Ifølge Vordingborg Kommune er det bedste og billigste råd, de kan give videre, at arbejde med naturlige vådområder:
”Lige nu kan vi slet ikke få armene ned over, hvor stor en succes det har været at arbejde med naturlig hydrologi. Vi stoppede pumpen og lavede søer og øer sidste år. I år har vi stor ynglesucces for klyderne, der slog sig ned på yngleøerne sidst i april. Nu er der spottet over 30 små dununger. Vi er meget glade og stolte over, at projektet bidrager til at øge antallet af denne truede og smukke fugleart. Rådet må kunne derfor være: arbejd med den naturlige hydrologi, det giver hurtige og gode resultater,” skriver Vordingborg Kommune i sin finale-grønbog.
Udover titlen som Danmarks ”vildeste” kommune vinder Vordingborg Kommune 1 mio. kr. til et nyt lokalt forankret naturprojekt til gavn for natur og biodiversitet doneret af Den Danske Naturfond.
Projektet kan sikre den eksisterende natur eller skabe nye naturarealer og flere levesteder for dyr og planter, og det kan være rettet mod særlige og sjældne plante- og dyrearter, men også mod mere almindelig natur. Det kan fx være til en blomsterrig eng, en mark der skal blive natur, genslyngning af et vandløb eller til at skabe nye levesteder.
