Den 3. august åbnede ordningen for tilskud til privat skovrejsning, og i år kan de danske kommuner for første gang også søge ordningen.
Der er dog en væsentlig forskel mellem tilskud til kommuner og tilskud til private lodsejere under ordningen: Beløbene bliver beregnet på to forskellige måder – en forskel, som efter alt at dømme betyder, at kommunerne står til at få mere i tilskud til deres skovrejsning end private lodsejere.
Den kommunale skovrejsning er nemlig ‘på regning’ på den måde forstået, at kommunerne bliver godtgjort på baggrund af de faktisk afholdte udgifter målt op imod referenceomkostninger. Det betyder, at de får deres støtteberettigede udgifter dækket 100 procent.
Og selv hvis et tilbud på skovrejsning i en kommune overstiger referenceomkostningerne, skal kommunen blot præsentere et andet tilbud, og der også overstiger referenceomkostningerne, for at få alle udgifterne dækket. De vil da få tilskud på basis af det billigste tilbud. Det betyder, at kommunerne i princippet kan sprænge referenceomkostningerne og alligevel få dækket udgifterne til skovrejsningen.
Derimod er det stadig sådan, at private lodsejeres tilskud er baseret på såkaldte standardomkostninger – en takst, som bliver udregnet af Københavns Universitet på baggrund af bl.a. gennemsnitspriser for skovrejsning og værdien af fremtidig indtjening, og som ligger væsentligt lavere end referenceomkostninger.
EU-regler spænder ben
Det er Landbrugsstyrelsen, der administrerer skovrejsningsordningen, og ifølge styrelsen er EU-regler skyld i forskellen i tilskud mellem kommuner og private lodsejere.
Tilskud til privat skovrejsning
Under tilskudsordningen for Privat skovrejsning kan private og kommunale lodsejere søge om tilskud til at plante ny skov på landbrugsjord. Ansøgningsrunden 2023 åbnede torsdag den 3. august og lukker tirsdag den 3. oktober. I denne omgang er der afsat 135 mio. kr. til ordningen fordelt på private og kommunale ansøgere.
Ordningen er en del af det danske landdistriktsprogram 2014-2020 og er 100 procent finansieret af EU. Den har til formål at etablere nye skove på privatejede landbrugsarealer, der forbedrer vandmiljøet og naturen ved en reduktion af kvælstof til søer, fjorde og indre farvande, beskytter drikkevandsressourcer eller binder kulstof. Indsatsen baseres på frivillig medvirken fra lodsejere.
Reformen af EU’s fælles landbrugspolitik – CAP – skulle have været trådt i kraft fra 2021, men blev udskudt. Derfor er det eksisterende landdistriktsprogram forlænget til og med 2023.
Det fremgår af et notat, som styrelsen har skrevet på baggrund af høringssvar til årets skovrejsningsordning. Her står, at det på grund af EU-regler for tilskud under Landdistriktsprogrammet, som skovrejsningsordningen hører til, ikke er muligt at bruge standardomkostninger for offentlige tilskudsmodtagere. Derfor er styrelsen nødt til i stedet at anvende direkte omkostninger til at beregne tilskud for kommunale ansøgere.
Skovens redaktion har spurgt Landbrugsstyrelsen, om det er rimeligt, at kommunerne på den måde har udsigt til at få en større del af deres udgifter til skovrejsning dækket i 2023 end private lodsejere under den samme ordning. Til det svarer Landbrugsstyrelsen:
”Det nuværende tilskudsniveau til private tilskudsmodtagere sikrer sammenhæng til forudsætningerne for finansieringen af skovrejsning som kollektivt kvælstofvirkemiddel i Landbrugsaftalen og vandområdeplanerne. Fødevareministeriet har på denne baggrund besluttet, at støttesatserne for 2023 ikke skal hæves. Landbrugsstyrelsen vil på baggrund af erfaringerne fra kommunale ansøgere i 2023 tage stilling til, om der er behov for yderligere krav til kommunale skovrejsningsprojekter for at sikre, at kommunale projekters omkostningseffektivitet svarer til indsatsens forudsætning.”
Styrelsen henviser desuden til, at tilskudsniveauet i ordningen er baseret på beregninger fra Københavns Universitet, som bl.a. bygger på prisdata fra skovrejsningskonsulenter og aktuelle prisdata fra Dansk Skovforening.
Ingen udligning af tilskud
Af høringsnotatet fremgår det dog også, at Landbrugsstyrelsen arbejder for, at det bliver muligt også at anvende standardomkostninger for kommunale ansøgere, når skovrejsningsordningen overgår til en ny programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik, CAP (Common Agriculture Policy), fra 2024, hvor ”EU-reglerne om standardomkostninger for offentlige ansøgere vurderes at være lempeligere”, lyder det.
Derfor har Skoven også spurgt styrelsen, om de vil finde en måde at udligne forskellen i tilskud mellem kommuner og private lodsejere, hvis det alligevel ikke bliver muligt at beregne kommunernes tilskud ud fra standardomkostningerne fra 2024, fx ved at bruge direkte omkostninger som hos kommunerne.
Af høringsnotatet fremgår det, at Landbrugsstyrelsen generelt anvender standardomkostninger under projektstøtteordninger, fordi det letter ansøgningsprocessen og sagsbehandlingen betydeligt. Alternativet er netop anvendelse af direkte afholdte udgifter, som bl.a. kræver udarbejdelse af detaljerede budgetter ifm. ansøgningen samt dokumentation for, at priserne i budgettet er rimelige, hvilket besværliggør ansøgning og sagsbehandling af tilsagn. Også kontrollerne er mere komplicerede efter den model.
Landbrugsstyrelsen svarer derudover til Skoven, at:
”Landbrugsstyrelsen har pt. ikke modtaget ønsker om, at private ansøgere gerne vil ansøge med to sammenlignelige tilbud. Anvendelse af to sammenlignelige tilbud som grundlag for tilsagnets størrelse er efter styrelsens erfaring besværligt og tidskrævende for både ansøgere og i sagsbehandlingen.”
Flere millioner i puljen
Der er flere penge at komme efter i årets skovrejsningsordning. Det skyldes blandt andet, at den indeholder 20 mio. kroner, som er øremærket til kommunerne, og derudover var der også et overskud i sidste års pulje, der blev søgt markant mindre end tidligere år – 185 ansøgninger mod 381 i 2021 og 479 i 2020, et fald på hhv. 50 og 60 procent.
Dermed er der i 2023-runden 135 mio. kroner i puljen, som kan tildeles danske skovrejsningsprojekter. Det er knap dobbelt op i forhold til sidste års 70 mio. kroner.
Ændringer i årets ansøgningsrunde
Udover at kommunerne kan søge tilskud for første gang, er der sket en række andre ændringer af ordningen i 2023 i forhold til tidligere, bl.a.:
– Øget mindstekrav til plantetal, nyt mindstekrav til arealstørrelsen og skærpelse til minimumsblandinger.
– Nåletræer kan ikke længere indgå i skovbryn.
– Øget tilskudssats til nåletræsskov.
– Ingen afstandskrav til bygninger og have.
– Opdatering af godkendte provenienser.
– Skovkort og bevoksningsliste skal nu vedhæftes anmodning om udbetaling af tilskud.
– Projektperioden er afkortet, da Landdistriktsprogrammet udløber i 2025.
Ingen krav om, at anvende mindst 50 procent hjemmehørende arter i løvskov.
Og det lyder umiddelbart godt for de kommunale og private lodsejere med en stor pulje til skovrejsning – men ordningen har tidligere været ramt af massive forsinkelser, fordi Landbrugsstyrelsens sagsbehandlingen ikke har kunnet følge med, og derfor rejser den øgede pulje uundgåeligt spørgsmålet, om de udfordringer nu bliver endnu større?
Forventer I at kunne følge med og udføre rettidig sagsbehandling, nu når puljen er dobbelt så stor og flere kan søge? Hvad har I gjort af tiltag for at sikre rettidig sagsbehandling?
“Landbrugsstyrelsen har foretaget flere tilpasninger af ordningen i 2022, som resulterede i, at 75 procent af tilsagnene var meddelt inden udgangen af 2022. Landbrugsstyrelsen forventer, at en tilsvarende andel af ansøgerne i 2023 vil modtage svar inden udgangen af 2023,” svarer styrelsen.
Landbrugsstyrelsen vil ikke svare på, om de – set i lyset af sidste års markant reducerede søgning til ordningen og deraf overskud i puljen – forventer at bruge hele puljen i 2023-ordningen, men henviser til, at de efter ansøgningsfristen den 3. oktober vil udsende en nyhed om status for ansøgningsrunden 2023.
Kortere ansøgningsfrist
Netop tidsrammen for søgning til ordningen er også anderledes i år end tidligere. I første omgang var ordning nemlig åbnet fra 3. august til 3. oktober mod normalt 1. juli til 30. september – altså en måned kortere.
Landbrugsstyrelsen oplyser, at forsinkelsen i åbningen af ordningen skyldes, at man har afventet politisk vedtagelse af de nye vandområdeplaner. Vandplaner skulle have været færdige før jul 2022, men blev forsinket og landede først i slutningen af juni.
I første omgang var der ikke udsigt til, at fristen blev forlænget tilsvarende i den anden ende. Landbrugsstyrelsen oplyste i den forbindelse til Skoven, at de i stedet var ved at undersøge muligheden for, at VVM-screeninger fra kommunerne kunne blive eftersendt – et forslag stillet af Dansk Skovforening. Under normale omstændigheder skal VVM-screening fra kommunerne vedlægges ansøgningen, når den sendes ind, men den kommunale sagsbehandlingstid kan gøre det svært at nå.
“Fristen for indsendelse af ansøgninger 3. oktober er fastsat efter, at Landbrugsstyrelsen har tid til at sagsbehandle ansøgningerne færdig, inden forårsplantningen skal gå i gang. Dette er et eksplicit ønske fra erhvervet,” svarede styrelsen til Skoven.
Det har dog tilsyneladende ikke været muligt at få løsninger med udskudte VVM-screeninger til at fungere. I hvert fald har styrelsen nu den 22. september meldt ud, at ansøgningsfristen alligevel bliver forlænget til 2. november, så ordningen er åben for ansøgninger i tre måneder som sædvanlig.
Hvordan styrelsen alligevel vil nå sagsbehandlingen inden forårsplantningen melder historien ikke noget om.
Status for årets ansøgningsrunde kan følges på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
(Ovenstående er opdateret 22. september kl. 13.30, da ansøgningsfristen for skovrejsningsordningn er blevet forlænget)
