Skovenes kulstoflager er steget 59 procent siden 1990

Skovstatistik 2022 er netop udkommet. Den gør status over tilstanden i de danske skove, som fortsat netto er i vækst – og som siden 1990 er vokset markant målt på både areal og vedmasse. Den gennemsnitlige mængde dødt ved er uændret siden sidste opgørelse.

Foto: Colourbox

Danmarks skovstatistik 2022 blev i sidste uge udgivet af IGN ved Københavns Universitet og optegner skovarealet til knap 643.000 ha svarende til ca. 14,9 procent af det danske landareal.

Det er dog ikke kun det samlede skovareal, som forskerne ved IGN gør en årlig status over. Skovstatistikken tager således afsæt i seks forskellige kategorier: Skovressourcen, skovens sundhed, skovens produktive funktioner, biodiversitet, skovbrugets beskyttende funktioner samt skovbrugets samfundsøkonomiske funktioner og betingelser.

Skoven og dens produkter binder CO2

Overordnet set er det værd at fremhæve, at skovarealet i Danmark er blevet udvidet med ca. 18 procent siden 1990, som er referenceåret, vi holder vores klimarapportering op imod. Også skovenes samlede kulstoflager er steget kontinuerligt og er således nu øget med ca. 59 procent hen over de seneste 34 år.

Status er, at der i skovene i dag står et samlet kulstoflager svarende til godt 200 mio. ton CO2, som er bundet i vedmasse, rødder og blade. Hertil skal lægges ca. 24 mio. ton CO2, der er bundet i de træprodukter, der er høstet fra skovene, og som tjener blivende formål i samfundet i form af fx møbler og bygningsmaterialer. Endelig er der også bundet kulstof i skovens mineraljord svarende til ca. 395 mio. ton CO2.

Kigger vi nærmere på ovenstående tal, er det løvtræet, der bidrager mest til de stigende kulstoflagre, da vedmassen i nåletræsskovene er uændret.

Tilvækst og hugst slår rekord

Den samlede nettotilvækst er opgjort til 2,8 m3 pr. ha, hvilket beskriver den blivende stigning i skovenes vedmasse, når hugsten er regnet fra. Det er den højeste nettotilvækst, som Skovstatistikken nogensinde har opgjort.

I gennemsnit står der nu 226 m3 pr. ha i de danske skove. Et tal, der dækker over store regionale forskelle. Skovenes gennemsnitlige vedmasse skal holdes op imod en hugst, der i 2022 igen var rekordhøj. Det tjener som en indikation på, at skovene forvaltes på en sund og bæredygtig måde i Danmark

Den positive nettotilvækst vil også afspejle sig positivt i Danmarks nationale klimaregnskab for 2022, som bliver offentliggjort i marts 2024.

Status quo for dødt ved

Dødt ved er en vigtig indikator for den skovlevende biodiversitet, og den nye opgørelse viser, at der I de danske skove gennemsnitligt er 6,3 m3 dødt ved pr. ha. De døde trærester fordeler sig ligeligt mellem løv- og nåletræer.

De højeste niveauer af dødt ved i produktionsskove findes i de bevoksninger, der rummer træer i forskellige aldre: Her opnås der i gennemsnit 11,8 m3 dødt ved pr. ha. Til sammenligning er der på arealer med urørt skov i gennemsnit 14,3 m3 pr. ha, hvilket dækker over store variationer. I naturlige skove vurderer man, at der vil være mere end 50 m3 dødt ved, hvilket i de danske skove kun gør sig gældende på omkring 3 procent af arealerne ifølge den seneste skovstatistik.

Skovens sundhed udfordret af vejrekstremer

Som led i indsamlingen af data til statistikken tager IGN-forskerne også et kig på skovens sundhed, og den indsamlede data indgår i det internationale skovovervågningssamarbejde ICP-Forest.

Skovens sundhed er vigtig at have med, da det hjælper til at vurdere skovens evne til at modstå udefrakommende påvirkninger – og dermed evnen til at opretholde de vitale økosystemdynamikker, som skovene bidrager til i det danske samfund. Det synes i denne tid at være særligt aktuelt, hvor vi i de seneste seks år har oplevet flere vejrekstremer end hidtil – både hvad angår perioder med henholdsvis tørke og massive regnmængder.

De fleste træarter reagerer på ændringer af den karakter. Men det er især de nyplantede arealer (herunder skovrejsning) samt bevoksninger på tung lerjord, der i højere grad vil være udsat for vedvarende sundhedsproblemer som følge af det mere ekstreme vejr. Det bør være et særligt opmærksomhedspunkt i den fremtidige skovforvaltning.

Overordnet set beskriver Danmarks skovstatistik 2022 et billede af de danske skove, som vi kan være stolte af. Vi opfordrer alle med interesse for skovene til at orientere sig i statistikken, da den indeholder vigtig og grundlæggende baggrundsviden om vores erhverv.