Lige nu er der travlt hos HD Seed ved Fårvang nordvest for Aarhus. Den danske frøavlsvirksomhed er nemlig i fuld gang med årets frøhøst, og det gælder ikke mindst indsamlingen af agern.
2023 er nemlig rekord for frøsætning i dansk eg, lyder det fra virksomheden.
”Det er rekord, og vi har noget erfaring at have den udmelding i: En af mine medarbejdere havde 40-års jubilæum for nylig, og han har aldrig set så mange agern derude før,” lyder det fra Thomas Toftgaard, som er afdelingschef i HD Seed.
Mød HD Seed
HD Seed er en del af Hedeselskabet og blev etableret i 1954 som Hedeselskabets Skovfrøcentral. I dag har frøvirksomheden seks ansatte – tre på kontoret og tre i produktionen.
Frøene kommer fra 350 ha frøbevoksninger og frøplantager med tilsammen 160 forskellige arter af skovtræer, buske, juletræer og pyntegrønt.
45 procent af produktionen eksporteres, primært til Tyskland og Storbritannien. Resten bruges i Hedeselskabets egne skove, i de skove, HedeDanmark forvalter, eller sælges til planteskoler, kommune, juletræsproducenter mv.
Præcis hvor stor rekordhøst der er tale om, står ikke helt klart på nuværende tidspunkt, for høsten er stadig i gang og fortsætter på højtryk de næste ca. 14 dage – men en rekord bliver det altså helt sikkert.
”For os bliver det en rekordhøst målt på mængde. Om det også bliver det på landsplan, tør jeg ikke sige, for det handler om, hvorvidt man får udnyttet de mængder, der er derude. Men det er i hvert fald også en rekord i sætning af agern,” siger Thomas Toftgaard.
Hvorfor det lige er blevet sådan i år, kan han ikke sige.
”Når der virkelig er et stort år, er det for mange skovtræer, fordi de har været under stress, men det kan vi ikke sige har været tilfældet med egetræerne, de trives rigtig godt i øjeblikket og også de seneste år. Men selvfølgelig sætter voksende træer frø med et eller andet antal års mellemrum, og præcis hvor hyppigt, ved man aldrig. Men det var så i år,” siger han.
Svigtende frøsætning
Og der har da også været flere år uden noget at komme efter hos egetræerne, og det kan give problemer i forhold til frøforsyningen til nye planter.
I dag er der generelt stigende efterspørgsel på planter til skovrejsning herhjemme, fordi skoven taler ind i mange aktuelle dagsordener – biodiversitet, klima og miljø. Men med svigtende frøsætning kan virksomheder som HD Seed ikke følge med efterspørgslen.
Det kan hjælpe på frøforsyningen, at frøene kan gemmes lidt, men løvtræsfrø kan ofte kun holde 1-2 år, før de skal bruges, modsat nåletræsfrø, der kan gemmes i flere år.
De planter, der bliver til skovrejsning i Danmark, behøver ikke nødvendigvis at være høstet herhjemme, fx er hollandsk eg og udbredt og fuldt ud accepteret i Danmark, fortæller Thomas Toftgaard:
”Nogle af de egetræer, vi har, er også af hollandsk oprindelse, og det er helt fint, men der vil altid være noget lokalitetstilpasning, hvis de har vokset i Danmark. Men det er ikke sådan, at det kun er danske egetræer, der duer.”
Med tidens store fokus på skovrejsning og stigende efterspørgsel på frø er det dog godt at sikre en hjemlig frøforsyning, og derfor har virksomheden nu en plan om at gentænke deres plantager, så de kan give et større udbytte af frø.
”Hvis vi vil kunne følge med efterspørgslen, er det vigtigt, at vi gentænker vores produktionsapparat og ikke bare gør, som vi plejer,” siger Thomas Toftgaard og uddyber:
”Vi kan se, at egetræer i bevoksninger ikke bliver stresset – de har det faktisk rigtig godt, og de sætter sjældent frø. Modsat ser vi, at egetræer i alléer eller den store stilkeg hjemme på min gårdsplads sætter frø stort set hvert år. De bliver blandt andet udsat for mere lys og vibrationer fra kørsel, der stresser træet lidt mere,” siger han.
Og den mekanisme skal i højere grad tænkes ind i fremtiden:
”Derfor kommer frøkilderne måske til at stå i alléer eller langs veje. Det ser vi også i Holland, hvor rigtig meget af det, de høster, kommer fra alléer eller vejtræer,” forklarer Thomas Toftgaard.
Kan den slags ændringer af frøkilder medføre andre kvalitetsmæssige udfordringer for træerne?
”Ikke for os. De skovfolk, der historisk har dyrket frø, vil gerne gøre det i en bevoksning, hvor træerne også kan vokse godt, men i frøplantagen er det genetikken, vi kigger på, og ikke så meget, hvordan det konkrete træ vokser, om det får skader, eller om det ikke ser så godt ud,” siger Thomas Toftgaard.
”Fx de hybridlærk, vi dyrker, er ikke så flotte, men det virker, og det er det, der sker i skiftet fra frøbevoksning til plantage: Har du styr på din genetik, ved hvem mor og far er, og de genetisk er gode, bliver afkommet det også,” siger han. Det er primært produktionen af frø i eg, HD Seed har fokus på at gentænke på grund af den ellers svigtende frøsætning, men det kan også være relevant i forhold til andre arter for at sikre en stabil frøforsyning fremover, fortæller Thomas Toftgaard, især for løvtræarterne.
