Regnmængderne er massive, og træerne vokser hele året rundt i lande som Congo, Brasilien og Indonesien.
Og det har den uheldige bivirkning for skovdriften i disse egne, at der er større risiko for jordkomprimering, også kaldet traktose.
Det fortæller postdoc Meisam Nazari til Insititut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, hvor han har analyseret data fra 81 skovområder verden over for at skabe overblik over skovenes sårbarhed overfor komprimering.
Her fandt han frem til, at troperne er mest udsat for traktose. Det skyldes høje nedbørsmængder på op til flere meter om året – og ikke mindst en uafbrudt vækstperiode med konstant høj varme og fugtighed.
”Det betyder, at træerne vokser mere og danner flere blade. Det betyder, at der er mere organisk materiale i jorden. Det gør den løsere og dermed også mere modtagelig for maskinfremkaldt komprimering,” siger Meisam Nazari ifølge Institut for Agroøkologi.
Danske jorde også udsat
Men bare fordi problemerne med traktose er værst i troperne, betyder det ikke, at danske skovforvaltere kan læne sig tilbage.
Særligt i vintermånederne, hvor det regner meget, er skovbunden sårbar for komprimering, fortæller han. Til gengæld kan det være en fordel at høste træ, mens der er ikke er blade på træerne.
“Når træene smider deres blade, så suger de heller ikke vand fra jorden. Det træ, der fældes i de bladløse måneder, er altså mere tørt. Det er en fordel for træindustrien, der så ikke skal bruge en masse energi og tid på at tørre træet,” siger han ifølge instituttet.
Derfor bør skovforvaltere i lande som Danmark forsøge at finde en balance mellem at høste tørt træ i vintermånederne uden køre det tunge maskineri i skoven, mens den er alt for våd.
”Mit råd til de danske skovforvaltere er at købe en simpel FDR-sensor (fugtighedsmåler, red.) og høste træet, når jordens vandindhold er så lavt som muligt – gerne under 20 procent. Selv i regnfulde sæsoner kan man vælge de dage med det laveste vandindhold i jorden – og evt. planlægge skovdriften i perioder, der statistisk set er mere tørre,” oplyser Meisam Nazari i et mailsvar til Dansk Skovforening.
I Danmark er lerjordene mest udsat for komprimering, fordi de indeholder mere vand og dermed har en løsere struktur, der gør dem sårbare for komprimering, uddyber han.
Mindre ilt og vand
Det kan lyde omstændigt at skulle tage så meget hensyn til vejrliget for at undgå traktose.
Men når jorden bliver komprimeret af skovbrugets tunge maskineri, reduceres jordens ilt- og vandførende evne, hvilket ikke kun skader træernes vækst, men også går ud over biodiversiteten, fordi planter og mikroorganismer ikke trives i den sammentrykte jord.
Og i forhold til traktose på landbrugsjord, så er effekterne anderledes varige i skovbruget:
“Når landbrugsjord bliver komprimeret, har man flere metoder, man kan bruge for at løsne den. Man kan fx pløje eller benytte planter med dybe rødder. Men når først jorden i vores skove er blevet komprimeret, så er der ikke så meget vi kan gøre for at forbedre problematikken. Det betyder, at sådan en komprimering kan vare i flere årtier,” forklarer han til Institut for Agroøkologi.
Næste skridt i Meisam Nazaris forskning er at udvikle en model, der kan forudsige, hvornår det er godt at høste træet, mens både veddet og jordbunden er tør.
”Vi vil definere et vindue, hvor det er optimalt at høste træ i skovene. For eksempel vil vi finde de 50 gyldne dage inden for et år, hvor skovning har den højeste økonomiske værdi og den laveste jordskade,” skriver han til Dansk Skovforening.
