Det er lidt af en gåde, hvorfor der ikke vokser flere træer i Sydgrønland. Området ligger på samme breddegrader som andre steder på kloden, hvor der findes store granskove.
Ikke desto mindre har Sydgrønland været uden egentlige træer, på nær spredte områder med birketræer i knæhøjde, indtil de første træer blev forsøgt plantet af europæere i 1800-tallet.
“Narsarsuaq ligger på omtrent samme breddegrad som Bergen, og der findes jo skov over 1000 kilometer længere nordpå i Norge. Og sådan er det generelt mange steder i verden. Artsfattigdommen af naturlige træer i det sydlige Grønland er derfor iøjnefaldende sammenlignet med den rigdom af træer, der ses i Nordamerika, Europa og Asien på de samme breddegrader,” siger Anders Ræbild ifølge Københavns Universitet.
Det Grønlandske Arboret i Narsarsuaq
Det er et af de mest omfattende arboreter for skovgrænsetræer i verden og omfatter 150 ha med 110 arter fra 600 forskellige områder.
Arboretet i Grønland blev officielt indviet i august 2004 og har til formål at undersøge, om skovgrænsetræer og buske fra andre egne kan vokse i Grønland.
Det indeholder hovedsagelig træer fra de alpine og arktiske trægrænser i Europa, Nordamerika og Asien.
De første egentlige udplantninger i Narsarsuaq fandt sted i slutningen af 1960’erne. Fra 2013 er træerne i samlingen blevet registreret. Udvalgte træer markeres med aluminiumsskilte og GPS-koordinater.
Arboretet indeholder i dag ca. 140.000 træer. 1300 er identificerede og registrerede.
Kilde: Københavns Universitet
Han er lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på KU og har været tilknyttet både det danske arboret i Hørsholm og en søsterplantage i Narsarsuaq i Sydgrønland. I Grønland har han været en del af forskningen i såkaldte skovgrænsetræer – de nordligst voksende træer – fra hele den nordlige halvkugle, som i mere end 100 år er blevet plantet i Narsarsuaq. I dag rummer arboretet i omegnen af 140.000 træer af 110 forskellige arter.
Et hovedfokus for forskningen i arboretet har været at blive klogere på, hvilke træer der kan klare sig i det grønlandske klima – og der er gode udsigter for, at flere arter kan trives, fortæller Anders Ræbild.
“Selvom nogle træsorter har haft det svært, blandt andet med Fønvinden, der sender varm luft ned i dalene og snyder dem til at tro, foråret er kommet, så er hovedkonklusionen, at der er et kæmpe potentiale for skove i Grønland,” siger han.
Forskere har også forsøgt at finde ud af, hvorfor Grønland alligevel er uden træer i dag:
”Grunden til, at der ikke har været skov i mange tusinde år, er formentlig, at istiderne, ligesom de gjorde det i Europa, har skubbet træerne sydpå. Forskellen er bare, at i Grønland er de til sidst blevet skubbet i havet af iskappen,” siger Anders Ræbild ifølge universitet.
Juletræer i arboretet
Muligheden for skove betyder også, at Grønland i fremtiden muligvis kan producere sine egne juletræer i stedet for at være nødt til at importere dem fra Danmark.
Hidtil har julen i Grønland været med et importeret juletræ, et improviseret juletræ – eller uden juletræ. Men blandt de træarter, der de seneste 50 år er begyndt at trives i Sydgrønland, er ædelgran, og det giver ifølge forskeren fra Københavns Universitet grund til at håbe på grønlandske juletræer i fremtiden.
“Så vidt vi kan se, kan Grønland nu producere deres egne juletræer, selvom de vokser langsomt. Det tager måske 20 år at lave et træ, der kan bruges. Så der står lige nu omkring 5000 træer i Narsarsuaq, som ville egne sig som juletræer,” siger Anders Ræbild.
Træerne skal dog ikke fældes nu – de skal fortsat bruges i forskningen. Men hvis den grønlandske befolkning ønsker at plante skove eller juletræsplantager til fremtidig brug, er det muligt, viser forskningen.
“Potentialet er der, hvis Grønland ønsker at producere egne juletræer. Det vil selvfølgelig kræve nogle tilladelser at gå i gang, for træerne er jo ikke naturligt forekommende. Så der er også nogle overvejelser der for grønlænderne, om man ønsker skove i syd, eller måske bare nogle afgrænsede plantager. Mellem bjergene og fjordene, hvor træerne ikke kan gro, er det relativt enkelt at styre, hvor meget de breder sig, som vi har gjort det med arboretet,” forklarer han.
