Biodiversitet – en ny forretning i skoven

I begyndelsen af 2023 fik Danmark sin første standard på klimamarkedet, hvor virksomheder gennem bidrag til Klimaskovfonden betaler for skovrejsning, som omsættes til CO2-enheder, der bidrager til det danske klimaregnskab. Men netop som vi herhjemme rigtig har taget hul på klimaeffekt som forretning i skoven, viser sig endnu en spirende forretningsmodel baseret på skovens økosystemtjenester: biodiversitet.

Biodiversitetskrisen står sammen med klima højt på dagsordenen, og det er efterhånden bredt accepteret, at vi, ligesom vi befinder os i en klimakrise, også er midt i en international biodiversitetskrise, som vi er nødt til at tage alvorligt. Det gælder også i WWF Danmark, hvor Mette Boye er miljøfaglig chef.

“Vi står i en situation, hvor naturen lider, fx er bestande af vilde dyr i gennemsnit faldet med 69 procent siden 1970 ifølge vores Global Living Planet Report i WWF. Så naturen har det skidt. Senest ved det globale biodiversitetsmøde COP15 i 2022 er der sat internationale mål om, at der skal være 30 procent beskyttet natur i 2030, og at vi skal stoppe udryddelsen af arter. Hvis de målsætninger skal indfries, har vi rigtig travlt, og så er det ikke kun staten, der skal i gang – så skal vi alle i gang, herunder også virksomhederne,” siger Mette Boye.

Og biodiversitet er i stigende grad på dagsordenen hos virksomheder, hvor ESG-rapportering mv. stiller krav om at tydeliggøre biodiversitetsaftrykket.

“Vi oplever, at virksomheder er interesseret. De kan godt se, at det også handler om og vedkommer dem, og at de har et ansvar og en vilje til at bidrage. Og lige om lidt er der også krav om at afrapportere, hvad de gør på området,” siger Mette Boye og fortsætter:

“Men vi oplever også spørgsmål og rådvildhed ift., hvad de skal gribe og gøre i. Derfor ser vi et behov for, at vi får skabt gode modeller for, at virksomheder kan være med til at skabe naturområder og give tilbage til naturen.”

Lodsejere er centrale spillere

Virksomhedernes bidrag til naturen kræver adgang til jord – og her kommer de private skovejere ind i billedet, for de private skove er ifølge WWF vigtige for, at Danmark kan lykkes med at vende biodiversitetskurven. En stor del af den skovlevende biodiversitet findes nemlig kun i områder med meget lidt statsskov. Derfor kan en indsats i statsskovene ikke stå alene.

Med skovrapporten (2016) i hånden peger WWF på, at et areal på mindst 75.000 ha løvskov – svarende til 1,7 procent af Danmarks landareal eller 13 procent af skovarealet – uden forstlig drift vil gøre en afgørende forskel for biodiversiteten. Arealet skal bestå af et landsdækkende netværk af urørt løvskov, som er udpeget ud fra kendskab til arternes udbredelse. Af de 75.000 ha skal kun ca. 22.000 ha være statsskov. Det er ca. 20 procent af det samlede statsskovareal.

“Private, danske skovejere har en stor og vigtig rolle, fordi skovene er en del af det område, hvor vi skal gøre en indsats for biodiversiteten. Det skal ske sammen med indsatser i andre områder, så vi kan få mere sammenhængende natur i Danmark. Derfor er jeg også glad for den interesse, der er fra medlemmerne i Dansk Skovforening for at begynde den her proces,” siger Mette Boye med henvisning til den interesse, der kom til udtryk på et temamøde om biodiversitet, Dansk Skovforening afholdt i begyndelsen af maj.

Samarbejde på tværs

Det kræver imidlertid et solidt samarbejde mellem lodsejere og virksomheder at skabe et marked, hvor virksomhederne kan bidrage til biodiversiteten.

Derfor har WWF indgået et projektsamarbejde med 15. Juni Fonden, der handler om at finde ud af, hvordan vi får de danske virksomheder på banen, så de får mulighed for at kunne spille den store rolle i biodiversitetsdagsordenen, som de ifølge WWF både kan, vil og bør.

På samme måde arbejder WWF sammen med FSC Danmark om “Projekt Vildere Skove”, som handler om at forbinde virksomheders behov med biodiversitetsindsatser i de danske skove og på den måde udvikle nye veje til finansiering af bl.a. biodiversitet i danske skovlandskaber. Projektet afdækker bl.a. behov, forudsætninger, barrierer og muligheder i markedet med det mål at udvikle en forretningsmodel, der værdi- og prissætter konkrete projekter for økosystemtjenester som fx biodiversitet på skovejendomme.

Men der er også inspiration at hente i allerede gennemførte danske projekter, der samler fx organisationer som WWF, lodsejere, kommuner, fonde og virksomheder om at gøre en indsats for biodiversiteten. Et eksempel er projektet på Rosenfeldt Gods’ jord, som du kan læse mere om i boksen nederst i artiklen.

Bump på vejen

Det er dog ikke kun samarbejdet, der skal på plads, for at det kan lykkes – vi skal også tænke vores brug af arealer fundamentalt anderledes og på tværs, forklarer Mette Boye:

“Vi skal til at tænke os om på en anden måde, end vi plejer. På land skal vi fx tænke over, hvordan vi skal bruge arealet, for der er planer for mere end 130 procent af det danske areal. Derfor skal vi finde nye måder at få det til at gå op på,” siger hun.

Det gælder fx om at tænke behov for grøn energi som vind og sol eller klimaeffekt sammen med natur og biodiversitet, så samme areal opfylder flere af samfundets behov på én gang. Og når først vi rigtig kommer i gang med at skabe modeller for samarbejde på tværs og nye anvendelser af arealerne, kommer det til at gå stærkt – og formentlig også hurtigere, end det er gået med klimamarkedet, mener Mette Boye:

“Et marked for biodiversitet er ikke nemmere at skabe end klimamarkedet, men jeg har en fornemmelse af, at det kommer til at gå hurtigere. Vi er i fuld gang med klimakrisen, så vi har allerede en krisebevidsthed, og der er nogle systemer på plads i virksomhederne, som kan være gavnlige og håndtere det. Så jeg tror, at der kommer til at gå ret stærkt – men det er der også behov for,” siger hun.