Dådyrets brunstperiode er begyndt her i oktober med brunstkampe og parringer, der vil resultere i en ny generation. Og den bliver større end bare for 20 år tilbage, for aldrig tidligere har der været så mange dådyr i Danmark, som tilfældet er i disse år.
Hvor dådyret for årtier siden stort set udelukkende levede i de indhegnede dyrehaver, og den vilde bestand primært hørte den østlige del af Danmark til, er dådyret i dag udbredt mod nord og vest og findes over næsten hele landet i hundredvis af små naturområder.
Danmarks Jægerforbund har i år skønnet forårsbestanden til at tælle flere end 42.000 dyr. Til sammenligning blev den nationale bestand af krondyr vurderet til knap 31.000 individer landet over. Og der er flere grunde til, at dådyret er i fremgang, mens antallet af krondyr er stagneret, fortæller Thomas Thoft Marcussen, der er vildt- og naturkonsulent i Danmarks Jægerforbund:
”Dåvildtet kræver ikke større sammenhængende skovområder for at trives, ligesom det er tilfældet med kronvildtet. Dådyr trives fint i områder med spredte småskove omgivet af landbrugsarealer, hvor der er godt med føde. Også dådyrets evne til at tilpasse sig forskellige miljøer og dens mindre skyhed er med til at give det stort spillerum i et tæt bebygget og befolket landskab som det danske. Dåvildt lader sig ikke så let forstyrre som krondyr og rådyr,” siger han.
Fyn er ekstra fin for dådyret
For to-tre årtier siden fandtes der mindre, isolerede bestande af dådyr, der stammede fra udslip fra hjortefarme og små private dyrehaver rundt om i landet. Dem valgte man at frede og supplere med udsætninger.
Dådyrets historie
Dådyret levede i det område, der i dag er Danmark, i mellemistiden Eem, der var en varm periode for 115.000-130.000 år siden. Det beviser en halv snes jyske fund af knogler og skeletter af dådyr fra denne periode.
Ved den seneste istids begyndelse forsvandt dådyret fra hele Europa, men det fandt et refugium for istiden i Tyrkiet og Mellemøsten. Herfra er dådyret i nyere historisk tid indført til en lang række lande i Europa.
I dag er dådyret indført i op imod et halvt hundrede lande i fem verdensdele. Fx lever der i dag vilde bestande af dådyr i New Zealand, Japan, Tasmanien, Argentina og Sydafrika. De fleste steder blev det indført omkring år 1900.
Dådyret kom sandsynligvis til Danmark i 1200-tallet som prydvildt i dyrehaver og jagtobjekt for kongelige og adelige, men kan måske være blevet indført så allerede i Vikingetiden.
Det fremgår af den hjortevildtoversigt, som Danmarks Jægerforbund hvert år udarbejder på baggrund af tal og tællinger fra 12 regionale hjortevildtgrupper, der samlet dækker hele landet.
”Tallene i hjortevildtoversigten er det bedste redskab, vi har på nuværende tidspunkt til at beskrive udviklingstendensen blandt dåvildt og kronvildt. For eksempel kan vi se, at dådyret flere steder på Fyn og Langeland har haft markant fremgang, så der lokalt lever tætte bestande,”, siger Thomas Thoft Marcussen.
Fyn som helhed er den region i Danmark med flest dådyr. I 2022 er øens samlede bestand skønnet til 16.100 individer. Også Nordsjælland huser med Gribskov som kerneområde en tæt bestand af dådyr.
I 2004 blev der så etableret regionale hjortevildtgrupper, som i 2007 fik til opgave også at forvalte bestanden af dådyr, der flere steder blev fredet. I det vestlige Jylland blev dådyr udsat, og der blev vedtaget forvaltningsplaner med regionale jagttider. Lige siden er antallet af dådyr i Danmark vokset markant.
Dådyrets fremgang kan også spores i vildtudbyttestatistikken, som danske jægere hvert år leverer data til om de pattedyr og fugle, de har nedlagt i jagtsæsonen: Sæsonen 2000/2001 blev der nedlagt 3500 dådyr i den danske natur, mens tallet i 2020/2021-jagtsæsonen lød på 10.490 dådyr.
Dådyr er farlige i trafikken
Dårdyrets fremgang betyder dog også, at bilister over hele landet sal være mere opmærksomme på at undgå at påkøre dyrene – det gælder især nu i efterårs- og vintersæsonen, hvor det bliver tidligere mørkt og senere lyst, så flere kører i mørke.
Dåvildtet er bagud på point i forhold til krondyret, når det gælder påpasselighed, kløgt og trafiksikkerhed og er dermed langt mere sårbart i trafikken end kronvildtet. Dådyrets bevægelsesmønster er også anderledes end krondyrets, og en rudel dådyr har for vane at løbe over vejen som perler trukket på en snor uden at ænse trafikken, hvilket selvsagt øger risikoen for trafikdrab.
Derfor bliver der forholdsmæssigt bliver der dræbt væsentligt flere dådyr i den danske trafik end krondyr. Fx blev der i 2014 registreret 368 trafikdræbte dådyr, mens der samme år kun blev noteret 230 krondyr dræbt af biler, selv om bestanden af kronvildt på det tidspunkt var større end bestanden af dåvildt.
Udsigt til en ny generation
Omkring månedsskiftet maj/juni, når naturen har et veludstyret sortiment af proteinrig planteføde, kommer resultatet af dådyrets igangværende brunstperiode, når dåerne sætter deres kalve, og så er der være lagt op til kolonisering af endnu flere områder.
”Jeg tror ikke, at bestanden af dåvildt har toppet i Danmark, og vi vil formentlig nogle år endnu se en udvandring fra eksisterende bestande mod nye leveområder. Spørgsmålet er så, om vi kommer til at opleve ændringer i dyrenes kondition, fordi bestandene bliver tættere. Det vil kunne aflæses i kalvenes vægt. Det kræver systematisk overvågning af lokale bestande. Kun tiden kan vise, hvornår den danske naturs bæreevne er nået i forhold til dåvildtet”, siger Thomas Thoft Marcussen.
