Hvordan redder vi bedst klimaet? Et godt sted at begynde er byggebranchen. Globalt set står bygninger for 37 procent af vores CO2-emissioner samt 40 procent af de ressourcer, vi forbruger.
Byggeriet er altså derfor langt fra ligegyldigt i kampen om et lavere klimaaftryk.
Hvis vi blot kan reducere klimaaftrykket for byggeriet en smule, kan der være store besparelser at hente. Men hvordan gøres det bedst?
Kan træ gøre en forskel?
Netop fordi byggeriet har så stor en betydning for vores udledningerne, er der også mange forskellige strategier til at løse det – fx cirkulær økonomi, genbrug af bygninger og mere træ.
I forskningsgruppen for Bygningernes Bæredygtighed på Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) ved Aalborg Universitet fokuserer vi på alle strategier, der kan mindske klimaaftrykket fra byggebranchen.
Alternativer til træ
Træ er som nævnt kun en af de mulige løsninger til at reducere bygningers klimaaftryk. Andre er:
– Cirkulær økonomi, hvor man i højere grad genbruger og genanvender materialer
– Design for adskillelse, hvor man ved endt levetid kan adskille bygningen og derved genbruge elementer
– Renovering, hvor man i stedet for nedrivning genbruger hele bygningen, måske til et nyt formål.
I denne artikel er fokus dog mere snævert på, hvorvidt mere træ kan hjælpe til at reducere byggeriets klimaaftryk.
Undersøgt 20 eksempler på dansk træbyggeri
I et studie fra 2021 om træbyggeri forsøger vi specifikt at belyse, hvorvidt en øget grad af træ i byggeriet kan bidrage til at reducere klimaaftrykket for bygninger.
Studiet tager udgangspunkt i 20 træbyggerier, som dækker en bred vifte af den type træbyggerier, der bliver bygget i Danmark i disse år. De 20 bygninger er dermed både mindre byggerier såsom sommerhuse, enfamiliehuse og rækkehuse samt store byggerier som etageboliger, kontorer, institutioner, butikker og andet.
Udover at dække forskellige bygningstyper, anvender bygningerne også træ på forskellige måder og i forskellig grad.
Nogle af bygningerne anvender primært træ i den bærende konstruktion. Andre bygninger anvender træ i højere grad, for eksempel ved også at bruge det i fundament, facademateriale eller i dæk.
Bygninger er også konstrueret på forskellig vis, så det afspejler de forskellige måder, vi anvender træ i byggeriet.
Livscyklusvurderinger kan beregne klimaaftrykket
Kan træ så bidrage til at reducere klimaaftrykket for bygninger? For at besvare det spørgsmål har vi analyseret bygningerne ved at lave en livscyklusvurdering (LCA).
LCA går ud på at se på de drivhusgasudledninger, der knytter sig til hele bygningens livscyklus.
Konkret analyserer vi de påvirkninger, som opstår ved at producere og bortskaffe materialer, der bliver brugt i forbindelse med opførsel af bygningen, brugen af bygningen samt ved nedrivning. Samtidig analyserer vi også de udledninger, der opstår af energiforbruget i bygninger i hele livscyklussen – se figuren herunder.
På denne måde fås den samlede klimapåvirkning for en bygning over hele dens livscyklus opgivet i kg CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år.
Træbyggerier har generelt lave klimaaftryk
Ud fra LCA’erne finder vi, at de 20 træbyggerier generelt har lave klimaaftryk sammenlignet med andre byggerier.
Vi ser, at medianværdien for de 20 træbyggerier ligger på 5,3 kg CO₂-ækvivalenter pr. m2 per år.
Det er faktisk hele 25 procent lavere end et lignende studie, vi lavede i 2020 på 60 danske bygninger, der anvender alle typer materialer.
Her var medianværdien 7,1 kg CO₂-ækvivalenter pr. m2 per år.
Samme tendens – at træbyggerier har lave klimaaftryk – ser vi også, hvis vi kigger uden for Danmark.
I et studie på BUILD gennemgik vi LCA’er for over 200 forskellige træbyggerier fra hele verden og sammenlignede med et andet studie, der anvendte samme metode på byggerier i andre materialer.
Der var en klar tendens til, at træbygningerne havde lavere klimaaftryk end bygningerne med andre materialer i de bærende konstruktioner.
Ikke en universel løsning
Er træ så simpelthen bare mere klimavenligt, og desto mere træ, vi bruger i byggeriet, desto bedre? Nej, så simpelt er det langt fra.
Når vi kigger nærmere på de 20 træbyggerier (figuren herunder), ser vi nemlig, at der er en stor variation i klimaaftrykkene for byggerierne.
Nogle bygninger har cirka 2,5 gange større klimaaftryk end andre bygninger.
Det kan blandt andet skyldes, at der er andre materialer, der bidrager meget til klimaaftrykket, eksempelvis på grund af designet på bygningen.
At anvende træ i byggeriet giver altså ikke med sikkerhed lave klimaaftryk. Man bliver nødt til at se på bygningen som helhed, og hvor i bygningen det giver bedst mening at anvende træ.
Den samme tendens ser vi faktisk ved andre strategier til at reducere klimaaftrykket for bygninger.
I et studie fra 2020 (som nævnt ovenfor, red.) så vi eksempelvis en meget stor variation i de besparelser i drivhusgasudledning, der kunne opnås ved forskellige cirkulære løsninger.
Besparelserne varierede fra næsten ingen besparelse til op mod 100 procent i besparelse, alt efter hvilken cirkulær løsning man kiggede på.
Altså kan vi sige, at vi – uanset om det handler om træ, cirkulære løsninger eller noget helt tredje – må kigge på de enkelte løsninger og se på, hvordan løsningerne bedst anvendes til at gavne klimaet mest ved lige netop det byggeri.
Livscyklusvurdering skal i spil fra start
En række studier viser altså, at træ kan bruges til at reducere klimaaftrykket for bygninger.
De viser samtidig, at man bør se på bygningen som helhed, for at vide hvor det vil gavne mest at anvende træ. Det kan gøres ved eksempelvis at bruge livscyklusvurderinger tidligt i en designproces.
På den måde kan der tages højde for en bygnings klimaaftryk, på samme måde som der tages højde for andre forhold som økonomi, statik, indeklima, brand, akustik og så videre.
Derved kan man forhåbentlig finde de løsninger, der ikke kun reducerer klimaaftrykket for bygninger mest muligt, men de løsninger, der samlet set fungerer bedst, når alle aspekter tages i betragtning.
