Når skoven bliver fældet, og marker vokser op, forsvinder nogle af de dyr og planter, der før har levet på arealet. I dag ved vi, at intensivt landbrug er en af de største trusler mod biodiversiteten – men hvad sker der med planter, insekter og dyr i økosystemet, når skoven bliver fældet og jorden pløjet?
Det ved vi meget lidt om, og derfor har Gabor Lovei fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet sammen med portugisiske kolleger forsøgt at besvare spørgsmålet ved at undersøge øen Terceira på Azorerne, hvor der stadig findes en del af den oprindelige skov. Det skriver Aarhus Universitet.
Naturen på Azorerne og i Danmark er meget forskellig. Alligevel kan resultaterne fra Azorerne overføres til danske forhold, vurderer Gabor Lovei:
“Der er ikke lavet lige så omfattende forsøg på det europæiske fastland, men nogle af parametrene er blevet undersøgt i andre europæiske lande. Her var mønstret nogenlunde det samme. Vi kan derfor godt antage, at dansk natur reagerer nogenlunde på samme måde på skovfældning og opdyrkning,” siger han ifølge AU.
Overraskende resultat
Og hvad var det så, forskerne fandt ud af? Af alle de parametre, Gabor Lovei undersøgte, var forskellen størst, når det gælder, hvor mange insekter der blev spist. I skoven forsvandt markant flere af larverne end på marken og græsningsarealerne. Det tyder på, at der er mere dyreliv i skoven, forklarer han.
Sådan gjorde forskerne
Forskerne plantede en række fuldvoksne salatplanter i en oprindelig skov, på opdyrkede marker og på græsmarker, hvor der gik køer. Planterne fik lov at stå i to uger. Efter de to uger noterede de, hvor stort et areal af salatbladene der var tilbage, og hvor meget der var blevet spist. På den måde kunne de måle, hvor stor plantespisningsaktivitet der var i økosystemet.
Samme proces blev gentaget med larver for at se, hvor stor jagten på insekter var: Jo flere larver, der blev spist, desto flere dyr lever i området, fx fugle, gnavere og frøer. Forskerne lagde også små kasser med frø ud for at se, hvor mange der forsvandt, og gravede tebreve ti centimeter ned i jorden for at undersøge aktiviteten af de mikroorganismer i jorden, der nedbryder organisk materiale.
Og sidst, men ikke mindst satte de også jordbærplanter ud for at blive klogere på, hvor stor en bestøvning der skete i de forskellige områder.
Alle de små forsøg gav tilsammen forskerne et billede af, hvordan økosystemet som helhed forandrer sig, når skoven bliver fældet og marken beplantet.
Kilde: Aarhus Universitet
“Larver bliver typisk spist af gnavere, fugle og firben. Vores fund tyder på, at der var markant flere af dem i skoven, for larverne forsvandt i større omfang mellem træerne,” forklarer han ifølge AU.
Også frøene forsvandt hurtigere i skoven. I skovene er luftfugtigheden højere, og det betyder, at der kan leve flere forskellige hvirvelløse dyr såsom snegle og biller, som spiser frøene, forklarer forskeren ifølge universitetet. Derimod var der ingen forskel på bestøvning og antallet af mikroorganismer i jorden.
Gabor Loveis undersøgelse viser – som forventet – tydeligt, at der sker et tab af biodiversitet, når lokale bønder fælder skoven, men da han så sine resultater, blev han en smule overrasket.
”Ændringerne i økosystemet var mindre, end jeg havde troet. Der levede godt nok færre store og små dyr på markerne, men på en række andre parametre var der skruet op for aktiviteten i økosystemet,” siger han ifølge AU.
Mere plads til biodiversitet
Resultaterne giver en ny forståelse af, hvilke dele af økosystemet der bliver ramt, når skov bliver til mark, og dermed peger de også på, hvad landmændene kan gøre for at få noget af biodiversiteten tilbage på deres marker.
“Vi ser tydeligt, at snegle og biller har det svært på markerne. For at få dem tilbage kan landmændene lade små lommer af naturlig vegetation opstå på markerne. De kan fx lade rødder fra døde træer ligge og rådne. Det vil tiltrække mange slags biller,” siger Gabor Loveis ifølge AU.
Et andet problem, som følger med afgrøderne, er invasive arter – fx har rotter invaderet og fortrængt en stor del af det oprindelige dyreliv på Azorerne.
“Ved at gøre plads til små lommer af ikke-opdyrket natur på og omkring markerne, ved vi, at de hjemmehørende arter får det nemmere. Deres modstandskraft mod de invaderende arter bliver simpelthen større,” forklarer Gabor Loveis ifølge AU.
