Vi står over for en biodiversitetskrise både globalt og nationalt. Derfor har vi i Danmark politisk forpligtet os til at stoppe tilbagegangen i biodiversitet, genoprette naturen og give vores bidrag til, at 30 procent af EU’s areal skal udgøres af beskyttet natur i 2030.
Vejen til at vende udviklingen i naturen er, at økonomer i Finansministeriet og andre institutioner begynder at medregne værdien af natur og biodiversitet i samfundsøkonomiske analyser. Det er et af hovedbudskaberne i en ny rapport fra FN’s biodiversitetspanel, IPBES, der er udarbejdet af eksperter fra hele verden – heriblandt danske forskere. Det skriver KU Science.
En af forskerne er Mette Termansen, som er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
“I dag inddrages kun et snævert sæt af materielle værdier såsom markedsværdien af biomassen. Det handler om, hvordan fx Finansministeriet kan opgøre, hvordan naturen bidrager til værdi i samfundet, og hvordan disse værdier i højere grad kan inddrages af beslutningstagerne. Det er strengt nødvendigt med et paradigmeskift,” siger Mette Termansen ifølge KU Science.
FN’s biodiversitetspanel
IPBES står for “The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services”. IPBES kan på mange måder sammenlignes med FN’s klimapanel IPCC. I dag har 139 nationer verden over tiltrådt IPBES, herunder Danmark. Et af formålene med IPBES er bringe informationer til regeringer og øvrige beslutningstagere, den private sektor og den bredere befolkning om, hvordan det går med klodens biodiversitet og økosystemtjenester.
Rapporten fra IPBES kortlægger og vurderer de metoder, der kan bruges til at opgøre værdierne af natur – fx økonomiske, sociale og kulturelle. Den bygger på fire års arbejde fra 82 eksperter fra hele verden.
“Når verden står i en biodiversitetskrise, er det også, fordi vi og andre lande ikke er vant til at regne på værdierne af biodiversitet og indlejre disse og andre værdier fra naturen i vores samfundsmodel. Hvis vi vil tage denne rapport, som 139 landes regeringer har bedt om, alvorligt, skal værdierne af natur ind i finansloven og de enkelte sektorers politikker. Og her er et vidensbaseret hjælperedskab til, hvordan vi begynder at vende udviklingen,” siger Lars Dinesen, som er koordinator for IPBES i Danmark, ifølge KU Science.
Rapporten har et globalt fokus, men dens pointer er også vigtig for danske forhold Danmark, mener Mette Termansen:
“I Danmark er problemet, at vi har en meget intensiv udnyttelse af vores land, som har negative konsekvenser for vores natur og os selv. Der er brug for at inddrage natur og miljø i økonomiske analyser og udvikle en samlet strategi for, hvordan vi bedre kan prioritere vores arealanvendelse.”
Den særlige udfordring i Danmark er, at der er stor kamp om pladsen, fordi mere end 60 procent af vores areal bliver brugt til landbrug.
Intet krav om at medregne naturværdi
I dag anbefales at inkludere miljø og natur i samfundsøkonomiske vurderinger, men det er hverken et krav eller almindelig praksis.
“Her i landet bliver der truffet rigtig mange beslutninger om arealanvendelse og udnyttelse af naturressourcer uden at lave vurderinger af, hvilken betydning det har for danskerne. Men der er udviklet mange metoder til at værdisætte naturen, fx gennem analyser af, hvordan huspriser afhænger af adgang til naturen, og analyser af naturens rekreative og sundhedsmæssige værdi,” siger Mette Termansen ifølge KU Science.
For få år siden var det ikke kutyme at beregne samfundsøkonomiske klimaomkostninger, men de indgår nu i økonomiske kalkuler. Der er vi ikke med biodiversitet og økosystemtjenester i dag, så der er der brug for mere klarhed om, hvordan det kan ske, og det kan rapporten fra IPBES bidrage med, påpeger Mette Termansen.
