Svirrefluer har en stor værdi for både samfundet og biodiversiteten: Sammen med bier er svirrefluer de vigtigste bestøvere, og det anslås, at svirrefluer alene bestøver mindst 72 procent af de globale fødevareafgrøder med en anslået værdi omkring 300 milliarder USD om året. Derudover bestøver de over 70 procent af alle vilde blomster, og flere vilde blomsterarter bestøves næsten udelukkende af svirrefluer.
Svirrefluer er generelt bedre til at bestøve end bier i et koldere klima fx i bjergterræn og under nordiske klimatiske forhold.
Udover bestøvning bidrager svirrefluer også andre økosystemtjenester. De kan blandt andet anvendes til biologisk bekæmpelse af skadedyr i afgrøder, da en del af arterne har bladlus som deres primære føde i larvestadiet. Derudover er de en naturlig og vigtig del af fødekæden. Svirrefluer indgår i kosten af insektædende fugle, edderkopper, myrer, guldsmede, rovfluer og endda kødædende planter. Derfor har bevarelse af svirrefluer stor værdi for både produktion og biodiversiteten.
På trods af svirrefluernes vigtige rolle bliver de ofte overset og forbigået i naturforvaltningen og plejetiltag til fordel for fx sommerfugle og bier – det selvom flere svirrefluearter faktisk er på Rødlisten. Svirrefluerne har andre behov end bier og sommerfugle, men indsatser til gavn for svirrefluer vil også i høj grad også være til gavn til for de andre bestøvergrupper. Der kan dermed hentes gode synergier i naturforvaltningen, når der planlægges og laves indsatser for svirrefluer.
Derfor inviterede IUCN (International Union for the Conservation of Nature) og Miljøstyrelsen i begyndelsen af juni til en workshop i naturforvaltning og -planlægning med udgangspunkt i svirrefluer og med deltagelse af Dansk Skovforening, svirrefluer-eksperter, repræsentanter for landbruget, Naturstyrelsen og kommuner. Workshoppen var en case på, hvordan man kan sætte fokus på rødlistede og truede arter, identificere barrierer og potentialer for deres udbredelse og arbejde med forvaltningsplaner for dem.
En flue i forklædning
Der er registreret 303 arter af svirrefluer alene i Danmark. De kommer i mange forskellige størrelser og farver. Mange forveksler dem med hvepse eller bier, da nogle arter er gul-sort-stribede og måske endda behårede og lodne som humlebier.
I modsætning til bier og hvepse stikker svirrefluer ikke, og de er fuldstændig harmløse. En forklædning som bi eller hveps kan imidlertid narre fugle og rovdyr til at tro, at de er farlige og dermed reducere risikoen for at blive spist.
I modsætning til bier og hvepse stikker svirrefluer ikke. Foto: Pixabay
Andre arter har en mere metalliskfarvet krop og kan forveksles med andre fluearter. Svirrefluerne har fået deres navn fra deres kraftige svirren med vingerne, der gør dem i stand til at stå stille i luften og flytte sig i hurtige ryk. Det er også sådan man typisk kan kende dem og skelne dem fra bier og hvepse.
Som mange andre insekter foregår svirrefluens første levestadie som larve. Alt efter arten varierer larvernes behov betydeligt, og de lever i mange slags organisk materiale. Nogle arter kræver specialiserede levesteder som myre- og græstuer på enge og græsland, andre kræver brakvand ved kysterne.
En del arter er dog tilknyttet skovene. Her lever laverne typisk i træer med rådhuller og stammehulheder, hvori der kan samles vand, saftløbshuller fra træerne. Her er det værd at huske, at et træ med rådhuller og døde partier er ikke blot et halvdødt træ, men i høj grad en kilde til liv. Larverne kan også leve svampe, i rødder, i skovmoser og vandløb mv. Nogle af de arter, der lever i dødt træ, er sjældne og udbredelsesmæssigt begrænset til naturskovslokaliteter med dødt ved og lang kontinuitet. Sammen med andre svirrefluer er de indikatorart for værdifulde naturtyper.
For omkring 40 procent af arterne består føden i larvestadiet af bladlus. Dermed kan de hjælpe med at beskytte afgrøder ved at holde antallet af bladlus nede. Derfor dyrkes og anvendes nogle svirrefluearter også til kommercielt brug. Resten lever enten af blade, svampe eller som nedbryder, der lever af at omsætte dødt organisk materiale.
Voksne svirrefluer lever hovedsageligt af pollen og nektar. Derfor er vilde blomster og forskellige blomstrende træer og buske, der blomstrer på forskellige tidspunkter, vigtige i både skoven og det åbne land. En god blanding af mirabelle, æble, hyld, tjørn, røn mv., der alle blomstrer på forskellige tidspunkter, giver fx gode vilkår – ikke blot for svirrefluer, men for alle bestøvere.
til at stå stille i luften og flytte sig i hurtige ryk. Foto: Pixabay
Svirrefluer trives bedst på dage med lufttemperaturer på 20-22 grader. De er afhængige af relativt høj luftfugtighed, og de søger ind i skyggen på varme og solrige dage. Naturligt forekommende vand holder luftfugtigheden oppe, og det holder samtidig svirrefluerne på vingerne. Bliver luften for tør, er de mindre aktive, og dermed bestøver de færre blomster. Derfor er vandløb, søer, moser, enge og andre vådområder ligeledes godt for svirrefluernes velbefindende.
Forbedrede levesteder i skovene
Skovene er et vigtigt levested for en del svirrefluearter, både som larve og flue. Skal skoven være et optimalt levested, skal den indeholde en god blanding af parametre som gamle træer i forskellige arter, dødt ved, naturlig hydrologi og blomstrende træer og buske. Det vil ligeledes komme mange andre truede og rødlistede arter til gavn.
En del af de private danske skove er udlagt til biodiversitetsformål og er beskyttet gennem aftalte tinglysninger og forpligtigelser. Det sikres primært gennem tilskudsordninger, fx tilskud til udlæg af urørt skov forbindelse med Natura 2000. Det har en del skovejere allerede benyttet sig af. I basisanalyserne til de kommende Natura 2000-planer ses da også en stigende eller stabil tendens på parametre som træer med huller eller råd og stående eller liggende dødt ved i mange af de udpegede skovlokaliteter.
For at flere skovejere skal benytte sig af tilskudsordningerne, er der dog behov for, at ordningerne tilpasses, så de tilstrækkeligt understøtter planernes målsætninger. Ofte er tilskudsordningerne kendetegnet ved megen bureaukrati og detailregulering, der ikke gør det nemt eller attraktivt for skovejerne at ansøge dem. Og det er ærgerligt, da mange af de private skovejere af frivilligt gerne vil udlægge urørt skov eller anden biodiversitetsskov, når de mener, at deres arealer er egnede – og dem findes der en del af i de private skove.
Workshoppen om svirrefluer endte i en række anbefalinger til forvaltningstiltag og -regler, der senere skal resultere i en rapport. Rapporten skal på sigt danne grundlag for konkrete indsatser og forvaltningsplaner for rødlistede og truede arter.
