Det er i efterhånden mange år blevet heftigt diskuteret, i hvilket omfang naturnær skovdrift leverer på parametre som skovens økonomi, stabilitet og økosystemtjenester som fx biodiversitet, kulstoflagring og rent grundvand sammenlignet med den traditionelle skovdrift. Selvom der i de senere år er begyndt at komme studier inden for området, er det stadig et felt, der må betragtes som relativt ”nyfalden sne”.
Dette er særligt tilfældet for mange af vores nåleskove, hvor der sammenlignet med løvskovene er mindre viden om de langsigtede dynamikker, da man ikke har naturskove såsom Suserup som reference. Ligeledes er det typisk dér, skovenes tilstand er længst fra det naturlige økosystem og derved længst fra en driftsform, der kan betegnes som ”naturnær”.
Som følge af den manglende viden om naturnær konvertering og drift af de nordeuropæiske nåleskove påbegyndte Naturstyrelsen i 2020 samarbejde med blandt andet Københavns Universitet, HedeDanmark, Skovdyrkerne og en række private aktører EU LIFE-projektet Forest fit for future, forkortet 4Forest. Projektets formål er at demonstrere og overvåge konverteringen af nåleskovsplantager mod naturnær skovdrift.
Konvertering har mange udtryk
Som en del af projektet igangsætter Københavns Universitet i samarbejde med skovejere og -forvaltere en række langsigtede skovforsøg med formålet at sammenligne plantageskov og naturnær skovdrift over en meget lang tidshorisont (>50 år). Forsøgene er typisk opbygget som parvise sammenligninger, hvor udvalgte bevoksninger deles i to: Den ene del behandles som hidtil til afdrift, mens der igangsættes konvertering mod naturnær drift i den anden. Det sikrer de samme vækstbetingelser inden for hvert enkelt forsøg. Skovforsøgene ligger spredt ud over Danmark – dog specielt i Jylland – og ligger i både privat og offentlig skov. Der er også langsigtede konverteringsforsøg i Tyskland, hvor det dog desværre ikke var muligt at have plantagedriften med som reference. I alt er der igangsat 30 langsigtede forsøg. Konverteringen til naturnær skovdrift og den efterfølgende drift kan have mange forskellige udtryk, afhængigt af de naturgivne forhold såvel som af udgangssituationen i den enkelte bevoksning. For at forstå de langsigtede konsekvenser af naturnær skovdrift anvendt under forskellige forhold – men med ens vilkår inden for det enkelte forsøg – repræsenterer forsøgene udover forskellige lokaliteter også forskellige typer af bevoksninger og derfor også forskellige konverteringsmodeller.
Konverteringsmodellerne er blevet fastlagt ud fra forskellige typiske udgangssituationer, fx ældre ustabile nåletræsplantage med billehuller, mere fuldkomne og ofte knap så gamle nåletræsplantager eller dårligt producerende bevoksninger af omorikagran. De forskellige modeller er samlet i en konverteringsmanual, som Københavns Universitet udgav sidste år (IGN 2022).
Konverteringen indledes typisk ved forskellige typer af skærmstilling eller hugst i grupper og efterfølgende indplantning af mere stabile arter. Konverteringen mod et mere varieret skovbillede sker herefter gennem tynding for de ønskede træarter afhængig af art og kvalitet og følges i mere end 50 år.
For plantagedriften, der indgår som reference for den naturnære drift, vil observationsperioden række udover den nuværende generation. Etableringen af den næste generation efter endelig hugst kan være plantning af enhver form for nåletræ alt efter, hvad skovforvalteren mener, er mest økonomisk rentabelt. Håbet er, at dette vil give den mest fair sammenligningaf optimal plantagedrift med naturnær skovdrift på hvert enkelt areal.
Overvågning af Skovenes Udvikling
Gennem de langsigtede skovforsøg vil forskerne nøje overvåge og analysere udviklingen af begge skovdriftsformer over tid. Fokus vil ligge på træproduktion, driftsøkonomi, kulstofbinding og biodiversitet, men også æstetik, hvor der systematisk tages billeder, så det er muligt at følge den æstetiske udvikling over tid. Ved at indsamle data over længere tid kan forskerne få en objektiv og pålidelig indsigt i, hvordan de to skovbrugsmetoder påvirker skovene.
DRIFTSØKONOMI VED NATURNÆR SKOVDRIFT
Naturnær skovdrift har været genstand for kritik på grund af bekymringer om mulig dårlig
driftsøkonomi og manglende økonomiske data. Nogle forvaltere frygter fx, at den mindre
skala ved operationer – både plantning og hugst – og en mere langstrakt afvikling af
overstanderne kan påvirke indtægterne negativt på længere sigt.
Økonomien under konverteringen til naturnær skovdrift er særlig vigtig, da den naturnære
bevoksning typisk først realiseres mange år ude i fremtiden. Desuden indebærer konverteringen ofte driftstab, fx ved tidlig skærmstilling, ekstra udgifter til indbringelse
af klimatilpassede arter såsom douglasgran, bøg eller grandis og typisk også en større risiko som følge af skærm eller etablering af gaps, hvori konverteringen forløber.
4Forest-projektet søger at give ny viden inden for hvert af de aspekter. Således indsamles
der for alle de ca. 140 konverteringsbevoksninger, der måles som en del af projektet, information om udgifterne forbundet med konverteringen, eksempelvis plantning og hulboring.
De langsigtede forsøg udgør en delmængde af de 140 bevoksninger. For dem indsam-
les produktions- og produktivitetsdata fra skovningsmaskiner for at sammenligne
hugsteffektivitet og sortimentsfordeling i naturnære skærmstillinger med de traditionelle tyndinger og renafdrifter.
Det suppleres af hugstdata indsamlet i yderligere bevoksninger. Supplementet er nødvendigt for inden for 4Forests-projektets levetid (2020-2028) også at få data om hugstøkonomi for de senere stadier af skærmstillingerne, som vil kunne bruges i de
økonomiske værktøjer, der bliver udviklet inden for projektets levetid, som er langt kortere
tid end de langsigtede forsøg i projektet.
Tidligere var indsamling af produktivitetsdata for skovningsaktiviteter meget besværlig
og omkostningstung, men moderne skovningsmaskiner indsamler automatisk data om produktion og produktivitet. 4Forest har allerede indsamlet en del data om skovningsmaskinernes produktivitet i skærmstillinger i nåletræsbevoksninger af forskellige aldre og størrelser. I de kommende år vil der blive indsamlet endnu mere data, som muliggør sammenligningen mellem traditionel plantagedrift og naturnær skovdrift i nåleskov. Det bliver ligeledes gjort for en række forskellige udgangspunkter.
Forsøgene vil kaste lys over økonomien ved de to driftsformer. Gennem en objektiv sammenligning af omkostninger og indtægter vil forskerne kunne vurdere, hvordan plantageskov og naturnær skovdrift klarer sig økonomisk over tid. Denne indsigt opnås både ved at analysere forskellene i såvel indkomsten fra hugsten som omkostninger forbundet med de forskellige driftsformer (plantning, tynding, hugst mv.). Denne del understøttes af en række andre aktiviteter i projektet, hvor fx omkostningerne ved de to dyrkningsformer analyseres over et større antal bevoksninger. Se boksen i slutningen af teksten på side 39 for nærmere uddybning af omkring driftsøkonomi i naturnær skovdrift.
En anden vigtig faktor, som de langsigtede forsøg vil adressere, er kulstofbindingen i skovene og kulstoflagerets udvikling under de to skovbrugsdriftsformer. Udviklingen vil i høj grad afspejle store forskelle mellem, hvornår hugstudtagene foretages og træartsvalget, men også at den naturnært dyrkede skov i reglen vil have konstant kronedække i modsætning til den normale plantagedrift. I det omfang de to systemer medfører forskelle i sortimentsudfaldene og derved også træets udnyttelse i produkter, kan det være nødvendigt også at kigge på kulstoflagringen uden for skoven som følge af forskelle i produkternes livslængde og fortrængning af andre og mere klimadyre produkter.
Gennem skovforsøgene vil forskerne også undersøge, hvordan biodiversiteten udvikler sig i plantageskov og naturnær skovdrift. Resultaterne vil altså bidrage til at belyse, dels hvordan biodiversiteten påvirkes af igangsætning af konvertering, og dels hvordan biodiversiteten udvikles mellem de to skovdyrkningsformer på den lange bane. Der er grund til at tro, at effekten af konvertering vil være markant anderledes end den langsigtede effekt af naturnær skovdrift, da igangsætning af konvertering kan have karakter af en betydelig forstyrrelse. Der vil blive undersøgt effekter på en række forskellige organismegrupper – lige fra både hvirvel- og hvirvelløse dyr til fx planter og svampe.
De langsigtede skovforsøg vil på sigt levere værdifulde data og indsigt, der vil bidrage til en mere objektiv forståelse af de to driftsformers påvirkning på de nævnte faktorer. Resultaterne vil danne grundlag for mere informerede beslutninger inden for skovbrugssektoren og kunne hjælpe med at forme en mere bæredygtig fremtid for skovene.
Læs mere her
