De færreste skovfolk er opmærksomme på det – men større bunker af flis kan selvantænde. I 2022 var den gal i Hasselager vest for Aarhus, i 2021 var det i Pindstrup på Djursland, og i 2020 var det i Randers.
Større brande i oplag af træflis forekommer stort set hver eneste år et eller andet sted i Danmark, så brandvæsen og beredskab i dage – og nogle gange uger – skal kæmpe med flammer og gløder.
Men brandene er ikke kun en kamp for brandvæsnet. Brandene forurener, og der er risiko for, at ilden spredes til nærliggende bygninger eller naturen. Og sidst men ikke mindst repræsenterer større oplag af træflis en betragtelig værdi, som går op i røg, og det er langt fra sikkert, at forsikringen dækker tabet. Det kræver nemlig, at ejeren af oplaget har overholdt reglerne.
”Forsikringsselskabet skal vide, hvad man laver, hvilke størrelser oplag man har, og at man følger lovgivningen. Vi starter jo altid med lovgivningen,” siger ingeniør Christina Østergaard fra Forsikring og Forebyggelse hos F&P, brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber.
Oplag skal godkendes
Lovgivningen, Christina Østergaard henviser til, er den, der gælder for opbevaring af brændbare faste stoffer, som flis hører ind under. Den er fastsat i Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1070 af 29. juni 2020. Der er desuden udarbejdet en vejledning, som i flere kapitler forklarer og uddyber dele af bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen og vejledningen går i detaljer med, hvordan oplag at træflis skal designes, placeres og behandles, så risikoen for brand og efterfølgende spredning minimeres. Christina Østergaard understreger, at det under alle omstændigheder er en god ide at tale med sit forsikringsselskab, når man driver skovbrug og erhvervsmæssigt har en større mængde flis liggende.
”Forsikringsselskaberne, men også de lokale redningsberedskaber, er faktisk rigtig gode at tale med og gode til at hjælpe. Så kan man spørge, hvad man skal være opmærksom på. Og det er bedre at spørge en gang for meget end en gang for lidt, hvad man skal gøre for at undgå, at det går galt.”
Hun fortæller, at de mest almindelige fejl er, at man laver for store bunker for tæt på hinanden eller for tæt på bygninger. Forsikringsselskaberne kommer dog ikke ud og tjekker alle oplag, men i nogle situationer kan de ønske at foretage en konkret vurdering.
Lovgivningen omkring oplag af flis kan være svær at læse sig igennem, men Beredskabsstyrelsen har udgivet en vejledning, der gør tingene nemmere, blandt andet med illustrationer som denne. Kilde: Beredskabsstyrelsen
”Det kan fx være, hvis man har en skadehistorik. Der kan også ligge en fredet bygning i nærheden, så det er vigtigt at gå lidt mere med livrem og seler end normalt,” siger Christina Østergaard.
Til gengæld kræver det netop på grund af brandfaren en egentlig godkendelse fra det lokale redningsberedskab at have store oplag liggende af noget, der kan brænde. Formålet er bl.a. at give beredskabet de bedste muligheder for at foretage en effektiv indsats i tilfælde af brand.
Flisen antænder sig selv
Christina Østergaard fortæller, at brandrisikoen i træflis ikke er velkendt – selv ikke hos garvede skovfolk. For det handler sjældent om udefra kommende årsager som maskiner eller værktøj, der slår gnister: Ilden kommer ofte fra bunken selv, ofte når den ligger ubrugt hen i sommerperioden.
”Flisbunken selvantænder, fordi den bliver for varm. Og det kan godt komme som en overraskelse, for man tænker ikke, at bunker af flis udgør en risiko. Men det gør de, når de bliver store. Og vi kender det godt fra kompostbunken. Den bliver jo også ret lun af at ligge der og kompostere. Det er biologien, der går i gang,” siger hun.
Biologien er i dette tilfælde fermentering, hvor mikroorganismer og deres enzymer nedbryder træmassen. Hvis de rigtige forhold er til stede, kan de processer alene drive temperaturen op omkring 50 grader inde i et oplag af træflis.
Herfra tager kemien så over. En forskergruppe viste i et studie udgivet i 2018, hvordan iltning af bestemte fedtsyrer kaldet fatty acid esters, FAE, kan drive temperaturen endnu højere op, helt op på 100 grader. I et andet studie fra 2006 komme forskerne frem til, at selvantændingen af flis typisk sker ved temperaturer mellem 50 og 80 grader.
Liggetid og fugtighed styrer risikoen
Der er altså hverken behov for varme, gnister eller ild udefra, før et oplag af træflis pludselig begynder at ulme. Heldigvis er det nemt at holde temperaturerne under det punkt, hvor flisen selvantænder. Det kræver blot, at man forstår, hvad man har med at gøre, og tager de rette forholdsregler, forklarer Malene Kristiansen, som er chefkonsulent i brandforebyggelse hos Beredskabsstyrelsen.
”Der er nogle præmisser allerede fra start af, når man har et oplag af flis, fx: hvad er fugtindholdet, og hvor lang tid forestiller man sig, at det skal ligge. Begge forhold har en betydning i forhold til risikoen for selvantændelse,” siger hun.
Hvis et oplag af flis bruges relativt hurtigt, er sandsynligheden for, at der sker noget, lav, men det afhænger af fugtindholdet, som i høj grad styrer risikoen for selvantændelse. I vejledningen fra Beredskabsstyrelsen er der derfor angivet en grænse ved et fugtindhold af flisen på 35 procent.
”Er fugtigheden mere end 35 procent, anbefaler vi, at det kun bør ligge i højest to måneder, og du skal også have relativt små bunker. Hvis den er under 35 procent, anbefaler vi, at man godt kan have det liggende op til seks måneder,” siger Malene Kristiansen.
Det er med andre ord og lidt selvmodsigende den våde flis, der nemmest sætter ild til sig selv. Og det gør den, fordi de biologiske processer, som driver temperaturen op, er afhængige af vand.
Den anden store faktor i forhold til selvantændelse er altså liggetiden. I vinterperioden er den ofte kort, fordi flis i stort omfang indgår i Danmarks energiproduktion.
”Men hvis du skal bruge det om tre måneder, men de tre måneder bliver til seks måneder, og det bliver til et år, så er sandsynligheden meget større,” advarer Malene Kristiansen.
Netop derfor forekommer flisbrande ofte om sommeren og i det tidlige efterår, hvor oplag, som er blevet til overs fra vinterens fyringssæsonen, har fået lov til at ligge i mange måneder – og så stiger risikoen.
”Hen over sommerperioden kan oplag af flis være tørre på ydersiden, men måske ikke helt ind til kernen, hvor risikoen for selvantændelse er til stede,” forklarer Malene Kristensen.
Og bunker, der er fugtige i midten, men tørre udenpå, er de allerværste. Den fugtige kerne er der, hvor de organiske nedbrydningsprocesser går rigtig stærkt, og hvor temperaturen derfor kan nå højt op. Omvendt er den tørre flis i overfladen langt mere brandbar, når først ilden har fået fat. Det er også fra den tørre flis, at risikoen for brandspredning er størst.
Større brande i oplag af træflis forekommer stort set hver eneste år i Danmark, så brandvæsen og beredskab i dage – og nogle gange uger – skal kæmpe med flammer og gløder. Foto: Beredskabsstyrelsen
Små bunker giver sikkerhed
I vejledningen fra Beredskabsstyrelsen er der også anbefalinger i forhold til størrelsen af bunkerne, og hvorvidt den samlede mængde bør deles på i mindre oplag. Opdelingen har flere funktioner. Den primære er at gøre det nemmere for redningsberedskabet at udføre deres indsats:
”Det mest udfordrende er store, massive, kvadratiske bunker. Ideelt set skal flis opbevares i miler (aflange bunker, red.) Det giver mulighed for, at redningsberedskabet kan etablere brandbælter, altså grave et bælte fri i flisen, i tilfælde af brand,” siger Malene Kristensen.
I reglerne er også afstanden til omgivelserne markeret som vigtig. Det er den for at begrænse risikoen for brandspredning. Der kan fx være noget brandbar natur i nærheden, som der skal tages højde for. Men ligesom med størrelsen af oplagene og fugtigheden er det noget, der kræver en individuel vurdering.
Malene Kristiansen understreger, at reglerne reelt først gælder, hvis oplagene samlet set overstiger 1000 m3.
”Men det betyder jo ikke, at du ikke kan lade dig inspirere af noget af det, der står. Reglerne er stadig gode at hente inspiration fra i forhold til brandsikkerhed,” siger hun.
