Næppe havde Landbrugsstyrelsen hævet sit EU-finansierede tilskud til skovrejsning, før Svarer-udvalget udkom med sin rapport, der foreslår en markant højere sats på 92.000 kr./ha gennem en særskilt, national ordning.
Den opsigtsvækkende anbefaling skulle umiddelbart synes at være godt nyt for regeringens mål om at plante 250.000 ha ny skov i Danmark. Men en mulig ny ordning risikerer i værste fald at sætte skovrejsningsindsatsen i stå på grund af usikre rammebetingelser, vurderer seniorkonsulent hos Dansk Skovforening, Marie-Louise Bretner, som sidder med i skovrejsningsordningens ekspertudvalg:
”Det er vigtigt, at der hurtigst muligt kommer afklaring på, hvordan og hvornår en eventuel ny støtteordning for skovrejsning kan implementeres, så vi ikke risikerer, at skovrejsningen går i stå i mellemtiden”
En afklaring på spørgsmålet er afgørende for lodsejere, planteskoler og skovrejsningsaktører, der til dagligt arbejder med at rejse nye skove i Danmark, fortæller hun. Og i forhold til CO2-effekten er tid en vigtig faktor.
”Hvert år tæller i klimaindsatsen, og derfor er det vigtigt, at vi hvert år planter ny skov, så der ikke bliver et ’hul’ i denne indsats.”
Ordninger kan sameksistere
Trods de medfølgende usikkerheder falder Svarer-rapporten i god jord hos Dansk Skovforening, hvor direktør Anders Frandsen ser mange gode takter. Men en ny skovrejsningsordning bør ikke gøre den nuværende overflødig, pointerer han:
”Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en offentligt finansieret, national ordning – som den Svarer-udvalget skitserer – risikerer at fjerne incitamentet til privat skovrejsning, fordi der ikke længere kan påvises additionalitet ved indsatsen.”
Additionalitet betyder i denne sammenhæng, at en ny støtteordning for skovrejsning ikke må overlappe med den ordning, der i forvejen eksisterer. Derfor foreslår Dansk Skovforening, at de to ordninger skal støtte forskellige typer af projekter.
”En national skovrejsningsordning bør derfor prioritere større sammenhængende arealer over fx 50 ha – og så kan Landbrugsstyrelsens eksisterende ordning fortsat understøtte de mindre skovrejsninger,” forklarer Anders Frandsen.
På den måde kan EU-midlerne fortsat støtte skovrejsning i Danmark, samtidig med at en national støtteordning med et større tilskud kan komme til at spille en helt anden rolle for erhvervet, forklarer seniorkonsulent Marie-Louise Bretner:
”Landbrugsstyrelsens tilskud kompenserer ikke for det indkomsttab, som lodsejeren har ved at konvertere landbrugsjord til skov. Derfor ser vi typisk relativt små projekter på 2-10 ha, fordi ejeren ikke har råd til mere.”
Anderledes ser tilskuddet ud i Svarer-rapportens anbefalede ordning, som netop tager højde for lodsejerens erhvervsmæssige tab ved at rejse skov på landbrugsjord, fortæller seniorkonsulent Marie-Louise Bretner.
Ny skov giver nemlig ingen indtægter de første mange år, og derfor vil Svarers anbefalede ordning i højere grad kunne støtte lodsejere i at rejse store skovområder, vurderer Dansk Skovforening.
Brug for store skove
Og det er netop de store sammenhængende arealer, der er brug for, lyder det.
”Vi har brug for store skovrejsningsprojekter, hvis vi skal indfri det politiske mål om 250.000 ha ny skov i Danmark, og desuden leverer store skove mange flere samfundsgoder end små skove. Vi synes derfor, at Svarer-udvalget har leveret et godt indspil til forhandlingerne i den grønne trepart” siger direktør Anders Frandsen med henvisning til regeringens forhandlinger med bl.a. Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening om en mulig CO2-afgift på landbruget.
”Men hvordan støttesatsen på 92.000 kr./ha præcist er udregnet, og hvorvidt den er tilstrækkelig til at levere en så omfattende omlægning fra landbrug til skov, vil formentlig blive tydeliggjort i løbet af forhandlingerne,” vurderer han.
