I december fik Københavns Universitet besked om, at de fra i år ikke længere skal overvåge de danske skove. I stedet vil Miljøstyrelsen hjemtage opgaven, som forskere ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) har varetaget gennem mere end 20 år med årlige udgivelser af skovstatistikken.
Styrelsen skriver i en pressemeddelelse, at beslutningen er taget for at ”sikre sammenhæng til den øgede digitalisering af overvågningen af skov og natur.”
Det er blandt andet nye krav fra EU, der har ført til det øgede behov for digitalisering, lyder det. Senest har EU-Kommissionen fremsat et forslag til en ny forordning for skovovervågning, der skal sikre en sammenhængende og ensartet skovovervågning på tværs af de europæiske lande.
Derfor bliver der ifølge Miljøstyrelsen behov for at bruge satellitdata og mønstergenkendelse i skovovervågningen. Hvordan styrelsen vil sætte disse teknologier i spil, er endnu ikke meldt ud.
Umoden teknologi
En af de forskere, der til dagligt arbejder med digitale metoder til skovovervågning, siger til Information, at Miljøstyrelsens plan slet ikke kan lade sig gøre:
”Jeg forsker i brugen af satellitbilleder, og det er en teknologi i rivende udvikling, men det er helt på månen og præmaturt, hvis man tror, at man kan afskaffe de her målinger uden arbejdet ude i felten,” siger IGN-professor Rasmus Fensholt til Information.
Overvågning af skov
Miljøstyrelsen har som overvågnings- og forvaltningsstyrelse ansvaret for at overvåge skovenes tilstand og skovbrugets udvikling. Styrelsen skal også sikre, at der løbende indsamles landsdækkende, statistiske data, og at der udarbejdes rapporter om de danske skoves tilstand og udvikling.
Det arbejde har Københavns Universitet siden 2002 udført for styrelsen med årlige udgivelser af Skovstatistikken. Før år 2002 udførte Danmarks Statistik opgaven for Miljøstyrelsen, der altså nu har valgt at hjemtage opgaven.
Miljøstyrelsen skriver, at styrelsen kun vil hjemtage ”dele af opgaven med skovovervågning.” I pressemeddelelsen står der også, at den intensive del af skovovervågning fortsat vil blive udført af IGN under en ydelsesaftale med styrelsen.
Hvad det præcist indebærer – og om der fortsat vil indgå feltdata i skovovervågningen – har Miljøstyrelsen endnu ikke sat ord på.
Manglende armslængde
Det er ikke kun forskere, der rynker på brynene over Miljøstyrelsens beslutning. Også Dansk Skovforening har som brancheforening for private skovejere udtrykt bekymring.
Foreningen frygter manglende adskillelse mellem forskning og politik, når opgaven flytter hjem under styrelsens eget tag, lød det først på året fra direktør Anders Frandsen:
”Vi synes, det er en god model, at forskere og universiteter indsamler og bearbejder data – og at myndighederne herefter kan bruge fakta i det forvaltningsmæssige virke. Det, synes vi, har sikret et godt armslængdeprincip og en transparent proces.”
