I efteråret 2021 besluttede parterne bag regeringens natur- og biodiversitetspakke at igangsatte registreringen af naturmæssigt særlig værdifuld skov på private arealer – såkaldt § 25-skov.
Siden dengang har Miljøstyrelsen været i gang med forberedelserne, og nu i 2023 er de gået i gang i med kortlægningen ude i felten.
Registreringen har fået sit navn, fordi den har ophæng i Skovlovens § 25, hvor der ved revision af Skovloven i 2004 blev indført hjemmel til kortlægning. I 2016-2017 blev i alt 6191 ha naturmæssigt særlig værdifuld skov kortlagt i de statslige og kommunale skove, og nu er turen så kommet til de private skove.
Og det er en god nyhed for branchen, som har efterspurgt kortlægningen, der også var en af de syv anbefalinger, som Skovrådet afleverede til miljøministeren i slutningen af 2021, mener Dansk Skovforening.
Foreningen er en af de aktører, der har skubbet på for, at en registrering af § 25-skov på private arealer skulle gennemføres, og i 2019 indgik Dansk Skovforening en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at anbefale at gennemføre § 25-skovregistreringen med en nedre størrelsesgrænse pa 0,5 eller 1 ha.
Tidligere erfaringer med Natura 2000-udpegningerne ligger dybt i mange skovejre, og frygten for, at registreringerne af § 25-skov vil give unødvendige restriktioner i driften eller ligefrem resultere i fredningssager, så råderetten mistes, gør, at nogle skovejere er skeptiske.
Tanja Blindbæk Olsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Skovforening
Derfor glæder det Tanja Blindbæk Olsen, som er erhvervspolitisk chef i Dansk Skovforening, at processen nu er nået så langt, at kortlægningen går i gang ude i skovene:
”En kortlægning på private har længe været efterspurgt. Det kan bidrage til at dokumentere skovnaturen i de private skove og give et ensartet billede i hele Danmark. Vi ser derfor frem til, at det bliver gennemført,” siger hun.
Skal hjælpe med certificering
En af årsagerne til, at Dansk Skovforening har efterspurgt registreringen, er, at den kan hjælpe skovejerne med, at mere skov bliver certificeret.
Certificering kræver, at driften af skoven lever op til særlige regler om bæredygtig skovdrift, hvor der blandt andet tages hensyn til naturværdierne i skoven.
Vi anbefaler, at skovejerne tager godt imod kortlæggerne og husker, at den kan bidrage til at skabe et overblik over skovens særlige værdifulde natur.
Tanja Blindbæk Olsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Skovforening
På den made er kortlægningen af naturmæssigt særlig værdifuld skovnatur på private arealer vigtig dokumentation i forhold til at kunne opnå certificering – en dokumentation, som eller kan være omkostningstung og en barriere ift. at få skoven certificeret, fortæller Tanja Blindbæk Olsen:
”Kortlægning af skovens naturværdier kan være omkostningstungt for skovejerne, hvis de skal hyre specialister ind, og det har været en barriere for, at flere skovejere bliver bæredygtighedscertificeret.
Med den landsdækkende registrering får skovejerne nu en håndsrækning, så det bliver lettere at blive klar til certificering,” siger hun.
Og det er nødvendigt, at flere af de private danske skove i fremtiden kan levere certificeret træ. I dag er Naturstyrelsen den største danske leverandør af certificeret træ til danske savværker, men i takt med, at fældningen af træ i mange statsskove i de kommende år bliver udfaset på grund af udlægningen af 75.000 ha urørt skov og etableringen af naturnationalparker, vil udbuddet af certificeret træ blive mindre.
Så hvis vi skal opretholde den hjemlige forsyning af bæredygtigt træ, skal de private skove udfylde det hul i markedet, som statsskovene efterlader.
Ingen grund til bekymring
Overblikket over skovenes naturmæssigt særlige værdifulde arealer gør det desuden muligt at målrette og prioritere frivillige indsatser til at beskytte skovenes biodiversitet.
Overblikket kan imidlertid også virke afskrækkende på skovejerne, som kan frygte, at synliggørelsen af naturværdierne kan føre til generel øget beskyttelse og restriktioner, som skovejerne oplevede det med Natura 2000-udpegningen, eller føre til flere fredningssager som den, der i øjeblikket kører mod Gisselfeld Kloster og Sparresholm Gods rejst af Danmarks Naturfredningsforening, fortæller Tanja Blindbæk Olsen. Og det er en bekymring, Dansk Skovforening er opmærksom på:
”Tidligere erfaringer med Natura 2000-udpegningerne ligger dybt i mange skovejre, og frygten for, at registreringerne af § 25-skov vil give unødvendige restriktioner i driften eller ligefrem resultere i fredningssager, så råderetten mistes, gør, at nogle skovejere er skeptiske. Det må derfor ikke ende med, at skovejerne oplever det som en straf, at de har passet på naturværdierne i skoven, der nu gør den så værdifuld, at den bliver kortlagt,” siger Tanja Blindbæk Olsen.
En kortlægning på private har længe været efterspurgt. Det kan bidrage til at dokumentere skovnaturen i de private skove og give et ensartet billede i hele Danmark
Tanja Blindbæk Olsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Skovforening
Hun understreger imidlertid, at der ikke er grund til at være nervøs: Der er intet, der tyder på, at kortlægningen vil blive brugt til at lægge restriktionerne ned over skovejernes råderet over arealerne:
”Miljøstyrelsen pointerer i deres henvendelse til de skovejere, der skal have besøg, at kortlægningen af § 25-skov ikke er en beskyttelse af områderne, og at den ikke medfører bindinger for skovens drift eller restriktioner for skovejerne. Dansk Skovforening følger arbejdet med kortlægningen tæt og vil holde Miljøministeriet op på deres løfte,” siger Tanja Blindbæk Olsen.
§ 25-kortlægningen er derimod et godt arbejdsredskab for skovejerne, og derfor er det vigtigt, at skovejerne byder Miljøstyrelsens kortlægggere velkommen, når de i løbet af det næste år kommer på besøg i de private skove for at registrere § 25-skov, siger hun:
”Vi anbefaler, at skovejerne tager godt imod kortlæggerne og husker, at den kan bidrage til at skabe et overblik over skovens særlige værdifulde natur,” siger Tanja Blindbæk Olsen.
Skovejerne vil modtage besked direkte i deres E-Boks i takt med, at kortlæggerne er klar til at komme på besøg. Her er der mulighed for at melde ind, hvis der er dage eller perioder, hvor der foregår aktiviteter i skoven, der vil forstyrres af kortlægningen.
