10 millioner. Det er beløbet, som i forbindelse med forhandlingerne om Finanslov 2022 blev afsat til at udarbejde en skovplan, der skal udstikke retningen for de danske skove.
Siden udmeldingen om en skovplan kom i december 2021, har ideerne været mange fra forskellige organisationer, som har givet deres bud på, hvad skovplanen skal indeholde, men nu er pengene blevet fordelt på forskellige delprojekter af de politiske parter bag aftalen.
Den færdige skovplan indeholder blandt andet flere analyser, der er blevet efterspurgt af skovbrugserhvervet, for tilsammen 5,8 millioner kroner eller knap 60 procent af den samlede pulje til skovplanen. Herunder er der afsat 1,5 millioner kroner til analyse af træstrømme i Danmark og 4,3 millioner kroner til andre analyser, der skal gøre det muligt at nå de langsigtede mål om skovdække i Danmark.
Udmøntning af midler til skovplanen 2022 |
Analyser, der understøtter opnåelse af langsigtede mål om skovdække i Danmark |
Digitalisering af viden om skovbevoksede arealer, der har driftsrestriktioner, som tilgodeser biodiversitet |
Analyse af træstrømme i Danmark |
Forprojekt for etablering af kort over skovressourcer i Danmark |
Katalog over virkemidler til fremme af biodiversitet i produktionsskov |
Kurser til skovejere og -forvaltere om fremme af biodiversitet i produktionsskov |
I alt |
Mio. kr. |
4,3 |
0,5 |
1,5 |
2,6 |
0,5 |
0,6 |
10 |
Inden skovplanen endeligt faldt på plads, havde miljøminister Lea Wermelin bedt om bemærkninger til det planlagte indhold i skovplanen fra Skovrådet – et rådgivende udvalg nedsat af netop miljøministeren. Dem har rådet sendt ind i sommer, og heraf fremgår det bl.a., at Skovrådet er glade for at se, at flere af de analyser, som rådet tidligere har anbefalet, at der bliver udarbejdet, nu er med i skovplanen.
Men rådet savner dog, at skovplanen udstikker en egentlig plan for fremtiden for de danske skove:
”Overordnet mangler Skovrådet at se vision, mål og struktur for den egentlige Skovplan. Initiativerne, som er listet, giver god mening ift. et grundlag for den kommende Skovplan, men hvis Skovplanen skal fungere som et reelt pejlemærke for skovforvaltningen i Danmark fremover, skal der bl.a. indgå yderligere analyser og anbefalinger på en række områder. Herunder biodiversitet, klima, rekreative ydelser, strategisk geografisk vurdering ift. både land og by samt regional fordeling,” lyder det fra Skovrådet til miljøministeren.
Større skovdække
Der er afsat 4,3 millioner kroner til at afdække barrierer og muligheder for en indfrielse af langsigtede mål for udvidelse af Danmarks skovareal. Her skal det blandt andet afdækkes, hvilke muligheder der er for at fremrykke målsætningen i Danmarks nationale skovprogram om, at skovlandskaber dækker 20-25 pct. af Danmarks samlede areal inden udgangen af det 21. århundrede. Herunder skal det afdækkes, hvornår det tidligst vil være muligt at nå målet, lyder det i udmøntningen af midler til skovplanen fra Miljøministeriet.
Analyserne vil også være centreret om at finde frem til, hvor det er hensigtsmæssigt at prioritere skovrejsningsindsatser i forhold til at maksimere synergieffekter på fx vandmiljø, drikkevandsbeskyttelse og biodiversitet. Derudover skal de også identificere barrierer for skovrejsningsindsatser, som går ud over det nuværende skovrejsningsscenarie i Klimafremskrivningen 2022.
Selvom Skovrådet er begejstret for udsigten til analyserne, er det vigtigt, at indsatsen for at øge skovdækket ikke karambolerer med andre indsatser, så de modvirker hinandens effekt, påpeger rådet:
”Skovrådet anbefaler, at man samtænker mål om skovdække med Danmarks mål og forpligtigelser for biodiversitet og klima således, at det ene mål ikke modvirker opnåelse af de øvrige mål, men bidrager bedst muligt til synergier. Der bør samtidig ses på, hvilke andre samfunds- og erhvervsmæssige konsekvenser opnåelse af de langsigtede mål om skovdække vil kunne have. Der er mange interesser i spil i samfundet i forhold til arealanvendelsen, og det er vigtigt at samtænke og prioritere disse,” skriver rådet til miljøministeren.
Hvem er Skovrådet?
Skovrådet er et rådgivende udvalg, som er nedsat af miljøministeren i henhold til § 47 i Skovloven. Skovrådet har til opgave, at:
… rådgive ministeren i skovbrugsfaglige og andre spørgsmål vedrørende skove,
… afgive udtalelser til ministeren på eget initiativ om spørgsmål af betydning for skovene eller lovens administration og
… følge udviklingen i skovene og lovens administration.
Formanden udnævnes af miljøministeren. Rådet skal i øvrigt bestå af medlemmer, der udnævnes af miljøministeren efter indstilling fra myndigheder, foreninger og organisationer med interesse inden for lovens område.
Derudover anbefaler rådet, at analyserne omkring skovrejsning også undersøger, hvad der har betydning for lodsejeres motivation for at indgå i skovrejsningsprojekter – for uden jord, ingen skovrejsning.
“Herunder vurdere de planlægningsmæssige konsekvenser og skattemæssige incitamenter og barrierer, der kan være meget afgørende for den enkelte lodsejers motivation til at træffe beslutning om at rejse skov. Desuden bør det overvejes, hvad størrelsen på det enkelte skovrejsningsareal har af betydning for effekten på klima, biodiversitet og træforsyning,” skriver Skovrådet.
Analyse af træstrømme
I skovplanen er der også fundet penge til en særskilt træstrømsanalyse, som har været efterspurgt af skovbrugserhvervet og anbefalet af Skovrådet i 2019 og 2021.
Analysen omfatter en ressourceoversigt over den danske træproduktion og en opgørelse af træstrømme i Danmark inkl. import og eksport for træforbrugende industrier. Planen er at gennemføre projektet i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Statistik og Miljøstyrelsen.
”Skovrådet finder denne analyse meget vigtig, ikke mindst i forhold til kommende politiske beslutninger,” konkluderer rådet i sine bemærkninger.
“Det er imidlertid vigtigt, at analysen indeholder en prognose for den fremtidige efterspørgsel, da denne vil have stor påvirkning af den forventede udvikling af træressourcen. Det er vigtigt, at analysen efterfølgende vedligeholdes, så der udarbejdes en årlig statistik, og udviklingen i træstrømme dermed synliggøres. Detaljeringsgraden af de enkelte træprodukter er vigtig, således at man kan vurdere de enkelte produkttyper ift. anvendelse, ressourcehierarki og klimabidrag,” skriver de.
I planen er der også afsat penge til et forprojekt for etablering af et landsdækkende kort over de danske skoves udbredelse og ressourcer, herunder en vedmasseopgørelse. Forprojektet er koblet til et tidligere ufinansieret projektforslag om etablering af et kort over skovressourcer i Danmark, der blev udarbejdet i et samarbejde mellem Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Københavns Universitet og Miljøstyrelsen.
Overordnet mangler Skovrådet at se vision, mål og struktur for den egentlige Skovplan. Initiativerne, som er listet, giver god mening ift. et grundlag for den kommende Skovplan, men hvis Skovplanen skal fungere som et reelt pejlemærke for skovforvaltningen i Danmark fremover, skal der bl.a. indgå yderligere analyser og anbefalinger på en række områder
Skovrådet
Kortet skal understøtte monitering og dokumentation af skovrejsning, drivhusgasopgørelser for LULUCF-sektoren til EU og FN, analyser af skovrejsning og skovenes udvikling, privat og offentlig skovforvaltning og grøn omstilling i skovsektoren.
Skovrådet bakker op om etablering af kort over skovressourcen, lyder det til miljøministeren, men da en meget stor andel af skovens kulstof er bundet i jorden, mener rådet, at det vil det være værdifuldt også at omfatte kulstoflagret i jord og skovbund.
Hverken dét eller Skovrådets ønsker til træstrømsanalysen kommer dog med i skovplanen, lyder det fra miljøministeren:
”Vi vil i videst muligt omfang tage højde for jeres øvrige bemærkninger til faglige analyser i det videre arbejde. Konkret ift. analyse af træstrømme i Danmark og forprojekt for etablering af kort over skovressourcer i Danmark, er det, grundet budget- og tidsrammen, ikke muligt at imødekomme jeres ønsker,” har ministeren meddelt Skovrådet.
Digitalisering af viden
En anden portion af puljen til skovplanen går til digitalisering og udstilling af viden om skovbevoksede arealer, der har driftsrestriktioner, som tilgodeser biodiversitet. Også dét tiltag er tidligere anbefalet af Skovrådet i 2020, og det fremgår også af Danmarks nationale skovprogram. Det er planen, at Miljøstyrelsen varetager opgaven i forbindelse med det igangværende arbejde med registrering af naturmæssigt særlig værdifuld skov i private skove, den såkaldte § 25-registrering.
Konkret ift. analyse af træstrømme i Danmark og forprojekt for etablering af kort over skovressourcer i Danmark, er det, grundet budget- og tidsrammen, ikke muligt at imødekomme jeres ønsker
Miljøminister Lea Wermelin
Skovrådet støtter digitaliseringen, men maner til forsigtighed omkring valg af metode:
”I forbindelse med registreringen af § 25-skov i private skove henledes opmærksomheden på de begrænsninger, der er i brug af AI (kunstig intelligens, red.) og risikoen for ikke at få registreret vigtige biodiversitetselementer og dermed den bedst mulige registrering som grundlag for fremtidige tilskud og certificering,” skriver rådet til ministeren.
De sidste penge
Efter pengene var fordelt til de nævnte projekter, var der stadig 1,1 millioner kroner tilbage af skovplanspuljen fra finansloven. Skovrådet har anbefalet ministeren, at pengene bruges til at vurdere skovrejsnings værdi:
”Skovrådet foreslår, at de resterende midler anvendes til en evidensbaseret kvalitetsvurdering af skovrejsning ift. træproduktion, klima, biodiversitet og rekreativ værdi. Det foreslås, at man tager udgangspunkt i de seneste 30 års skovrejsning. I vurderingen bør også indgå, hvilken betydning (positiv og negativ) de forskellige tilskudsordninger har haft på kvaliteten af skovrejsning – igen med udgangspunkt i ovenstående fire elementer og deres indbyrdes synergi.”
Dette afviser miljøministeren imidlertid:
”Jeg har forstået, at Københavns Universitet, via bevilling fra Innovationsfonden, allerede har iværksat et projekt, der bl.a. evaluerer de seneste tre årtiers skovrejsning, med udgangspunkt i de nævnte parametre, hvorfor vi har valgt ikke at prioritere denne analyse ifm. Skovplanen,” har ministeren meddelt Skovrådet.
I stedet er det besluttet at bruge den sidste pulje penge til udarbejdelse af et katalog over virkemidler til fremme af biodiversitet i produktionsskov udbud af kurser til skovejere og –forvaltere om fremme af biodiversitet i produktionsskov, hvilket er i tråd med anbefalinger fra Skovrådet. Begge opgaver varetages af København Universitet.
Kurserne vil forventeligt blive udbudt i 4. kvartal 2022 og 2. kvartal 2023. Projekterne i skovplanen forventes alle afsluttet i begyndelsen af 2023.
