Bekymring over uvis fremtid for skovstatistikken
Miljøstyrelsen har meddelt, at de ønsker at hjemtage udarbejdelse af Skovstatistikken, som hidtil er blevet varetaget af IGN ved Københavns Universitet. Dansk Skovforening ser med skepsis på den beslutning – dels har den nuværende ordning været velfungerende og sikret klarhed om databrug, og dels har det generelt været et forvaltningsprincip, der har tjent Danmark godt, at universiteterne udarbejder det faglige grundlag, som myndighederne efterfølgende kan forvalte ud fra.
Foto: Bert Wilklund/bwfoto.dk
Danmark udarbejder årligt en skovstatistik, som bl.a. skal sikre, at skovens CO2-optag indgår korrekt i forhold til de nationale målsætninger i klimaloven, ligesom data også bruges i forhold til vores indrapportering til EU og FN om, hvorvidt Danmark opfylder sine internationale forpligtelser.
Siden 2002 er arbejdet blevet varetaget af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet (KU) – aktuelt med udgivelsen af skovstatistik 2022 – som derved har opbygget stor ekspertise på området.
Miljøstyrelsen har nu meddelt, at de ønsker at hjemtage arbejdet med Skovstatistikken.
”I Dansk Skovforening ser vi med en vis skepsis på, at Miljøstyrelsen nu vil hjemtage arbejdet med Skovstatistikken, som Københavns Universitet hidtil har løst på glimrende vis,” siger Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening.
Han understreger det værdifulde i at have en uafhængig instans til at udføre det faglige arbejde for myndighederne:
”Vi synes, det er en god model, der generelt har tjent den danske forvaltning godt, at forskerne og universiteterne indsamler og bearbejder data. Herefter kan myndighederne så bruge fakta i det forvaltningsmæssige virke. Det, synes vi, har sikret et godt armslængdeprincip og sikrer en transparent proces.”
Beslutningen bør genovervejes
Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen uddybning af, hvordan Miljøstyrelsen fremover vil løse opgaven med at udarbejde Skovstatistikken, der både kræver feltarbejde og skovfaglig indsigt.
”Vi har naturligvis tænkt os at gå i dialog med Miljøstyrelsen for at blive klogere på, hvordan de mere præcist vil løse opgaven fremover,” siger Anders Frandsen, der dog også vil appellere til at genoverveje situationen.
”Vi har været tilfredse med det arbejde, IGN har udført. Det gælder både i forhold til opgørelsen, men der har også blandt skovejerne været udtrykt tillid til måden, stikprøverne blev udført på, og den efterfølgende behandling af data.”
I over 20 år er Skovstatistikken blevet udarbejdet af forskerne på Københavns Universitet, som i 2002 lavede den første stikprøvebaserede skovstatistik. Før den tid var det Danmarks Statistik, der udførte opgaven gennem spørgeskemaer, der blev udsendt til de danske skovejere.
Skovstatistikken Gennem et antal stikprøver rundtom i de danske skove gør Skovstatistikken årligt status over skovenes areal, vedmasse, kulstoflager samt tilvækst og hugst. Derudover beskriver statistikken skovenes artssammensætning, struktur og udvikling i forhold til sundhed, biodiversitet, beskyttende funktioner og samfundsøkonomiske forhold. Danmarks Skovstatistik er siden 2002 blevet udført af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet for Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.