Ca. 1.600.000.000 kroner. Så stort er det beløb, som Landbrugsstyrelsen forventer at returnere til EU.
Pengene stammer fra EU’s såkaldte Landdistriktsprogram, som støtter projekter til gavn for miljø og klima samt bæredygtig brug af naturressourcer i landdistrikterne. Ved årsskiftet udløb programperioden, og derfor skal ubrugte midler ude hos medlemslandene betales tilbage.
”Det er vi meget ærgerlige over,” siger Anders Frandsen, der er direktør hos Dansk Skovforening.
Brancheforeningen for private, danske skovejere arbejder bl.a. for at forøge det danske skovareal.
”Det er jo penge, som kunne være brugt til at udvikle det danske landskab, herunder at rejse mere skov og udvikle biodiversiteten i de nuværende skove,” uddyber han med henvisning til to af Landdistriktsprogrammets støtteordninger, der støtter hhv. skovrejsning og biodiversitet i skov.
Høje krav, lave tilskud
Særligt skovrejsningsordningen er siden Landbrugsstyrelsen overtog administrationen i 2019 blevet søgt af et faldende antal lodsejere. Fx var der sidste år 135 mio. kr. i Landbrugsstyrelsens skovrejsningspulje, hvoraf der kun blev søgt for ca. 28 mio. kr., og i 2022 faldt antallet af ansøgere med godt 50 procent.
Ifølge seniorkonsulent i Dansk Skovforening Marie-Louise Bretner, som sidder med i ekspertgruppen for skovrejsningsordningen, er der flere forklaringer på, at EU-pengene ikke er blevet brugt:
”Ordningen er ikke fulgt med inflationen, og satserne dækker derfor ikke de stigende omkostningerne til at etablere ny skov. Og fordi der er EU-midler på spil, bliver lodsejerne mødt af et meget omfattende bureaukrati, der i sig selv afholder nogle fra at søge ordningen.”
Hun peger også på, at Landbrugsstyrelsen har fået flere nye konkurrenter på markedet, som tilbyder højere tilskud og færre rigide krav. Skovrejsningsordningen har for nogle konsulenter rundt om i landet været så tung at danse med, at de bevidst har navigeret udenom:
”For os er det et spørgsmål om, at vi prøver at finde andre løsninger for lodsejerne og fravælger Landbrugsstyrelsen, så vidt vi kan,” sagde skovfoged Peter Kjøngerskov fra Naturplant bl.a. til Skoven i 2022.
Men nu ser det ud til, at Landbrugsstyrelsen har lyttet til kritikken. I årets ordning er tilskuddet nemlig steget, og ansøgningsrunden starter i februar fremfor i juli, som branchen har efterspurgt.
”Vi har længe efterspurgt højere satser, og forhåbentligt kan ændringerne nu være med til at give bedre afløb på EU-midlerne,” siger Marie-Louise Bretner.
“Men satserne i Landbrugsstyrelsens ordning er stadig lavere end hos andre skovrejsningsaktører, og bureaukratiet bør generelt lettes i de EU-finansierede ordninger, hvis man vil have god tilslutning,” vurderer hun.
Populær naturpulje
Nogle af de 1,6 mia. kr., som Landbrugsstyrelsen forventer at vinke farvel til, kunne også have støttet projekter til gavn for biodiversiteten i eksisterende skove. Men den ordning har heller ikke været særlig populær, og penge fra denne pulje indgår dermed også i det samlede returbeløb til EU.
Til gengæld har Landbugsstyrelsen med nogle af de overskydende midler kunnet imødekomme massiv overansøgning til en anden naturpulje, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om ordningen ”Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning”.
”Der er i 2023 ansøgt for mere end 80 mio. kr., men tilsagnspuljen for ordningen var 37,5 mio. kr. Heldigvis kan vi imødekomme den store interesse for ordningen,” lyder det fra Landbrugsstyrelsen.
Dermed er der udsigt til, at godt 10.000 ha natur kan få støtte gennem ordningen – bl.a. som følge af overskydende støttekroner fra EU.
