De står på lige rækker som perler på en snor. En række med europæisk lærk, så en række med japansk lærk, og så endnu en med europæisk lærk. Sådan gentager mønstret sig med skiftevis europæisk og japansk lærk række efter række.
Rækkerne står i frøplantagen Truust, en plantage på 27 ha, hvor frøavlsvirksomheden HD Seed høster frø af hybridlærk og forskellige buskarter. Den ligger ved Fårvang nordvest for Aarhus, hvor virksomheden HD Seed har til huse. HD Seed er en del af Hedeselskabet og er den største skovfrøproducent i Danmark.
De har 350 ha frøplantager og dyrker 160 forskellige arter. Ca. halvdelen af de høstede frø bliver eksporteret, og den anden halvdel bliver brugt i Hedeselskabets egne skove og i de skove, HedeDanmark forvalter, eller solgt til planteskoler, kommuner, andre frøhandlere mv. Virksomhedens største fokus er netop skovtræer som hybridlærk, men de har også buske til fx bryn samt til juletræer og pyntegrønt.
Mød HD Seed
HD Seed er en del af Hedeselskabet og blev etableret i 1954 som Hedeselskabets Skovfrøcentral. I dag har frøvirksomheden seks ansatte – tre på kontoret og tre i produktionen.
Frøene kommer fra 350 ha frøbevoksninger og frøplantager med tilsammen 160 forskellige arter af skovtræer, buske, juletræer og pyntegrønt.
45 procent af produktionen eksporteres, primært til Tyskland og Storbritannien. Resten bruges i Hedeselskabets egne skove, i de skove, HedeDanmark forvalter, eller sælges til planteskoler, kommune, juletræsproducenter mv.
Rækkerne med lærk i plantagen Truust udgøres af fire kloner af europæisk lærk, der bestøver én klon af japansk lærk, som HD Seed høster hybriderne FP.636 på. Hybridlærken får dermed en blanding af egenskaberne fra europæisk lærk og japansk lærk.
Og hvorfor så dette ’besvær’ med at krydse de to? Det skyldes, at europæisk og japansk lærk har hver deres akilleshæl: Europæisk lærk kan blive angrebet af en svamp, der forårsager den alvorlige sygdom lærkekræft, som giver træet sår og knuder og kan dræbe det. Den japanske lærk er modstandsdygtig over for svampen, der giver lærkekræft, men til gengæld er den følsom over for tørke i den vigtige vækstperiode sidst på sommeren, hvilket kan gøre veddet uregelmæssigt.
Krydsning af de to arter til hybridlærk indeholder det bedste fra begge: Hybridlærken har den europæiske lærks gode trækvalitet og er samtidig modstandsdygtig over for lærkekræft som japanske lærk – og så vokser den faktisk tilmed hurtigere end både europæisk og japansk lærk. Derfor er hybridlærken i dag den mest brugte lærk i det danske skovbrug.
Genetik er væsentlig
Hybridlærken er bare ét eksempel på, hvordan genetik kan være vejen til at forbedre det danske skovbrug. Kampen for at udvikle asketræer, der er modstandsdygtige over for svampesygdommen asketoptørre, der er et stort problem for de danske asketræer, er et andet eksempel på, hvordan genetik spiller en vigtig rolle for skovbruget – men det behøver ikke at handle om at kurere træernes sygdomme.
Genetik er også en vigtig parameter, når skovejere og -forvaltere skal vælge frøkilder til skovrejsning, fortæller Thomas Toftgaard, som er afdelingschef i HD Seed.
“At vælge den rette genetik kan gøre meget. Derfor er det vigtigt at have fokus på genetik i plantevalget til skovrejsning – skal der fx værre fokus på stammeform, eller skal træet vokse hurtigt? Og hvilken jord skal skoven plantes på? Det gør alt sammen en forskel for, hvilke frøkilder man skal vælge,” forklarer han.
Desværre er der mange, som automatisk vælger at gå med “det, de kender” i stedet for at gå efter forbedret genetik, siger han:
“Det er ikke ligesom med mobiltelefoner, hvor mange naturligt efterspørger den seneste nye model. Skovbruget er en konservativ branche, hvor mange bestiller ”det samme som sidst”. Det skyldes også, at der mangler viden i skovbruget om, når der kommer nye produkter på markedet, som kan give en stor forbedring,” siger Thomas Toftgaard.
Der er dog allerede sket et klart skred i den måde skovbruget forholder sig til frøkilder sammenlignet med for 50 år siden. Dengang var der udelukkende fokus på vækst, mens der i dag er større fokus på sundhed og på at plante træer, som fx kan klare variationer i vejret og stå imod, når klimaforandringer gør det mere ekstremt, eller når skadevoldere rammer, fortæller Thomas Toftgaard.
Men at vælge træer, som fx kan modstå klimaforandringer, er stadig ikke “one size fits all” – dels er det nødvendigt, at vi i dansk skovbrug har en bredde på genetikken og stor diversitet i skovene, som sikrer stabilitet, så hvis nogle frøkilder alligevel ikke kan klare sig, står andre stadig. Og dels skal frøkilden stadig tilpasses den enkelte skovrejsning, understreger han.
Vende tilgangen om
Derfor er HD Seed gået i gang med at implementere en alternativ tilgang, når de skal præsentere deres frøkilder. Traditionelt er der stort fokus på FP-numre, når der skal vælges planter til skovrejsning, med den tilgang har HD Seed vendt på hovedet. De tager i stedet udgangspunkt i, hvad skovejeren lægger vægt på med skovrejsningen.
“Er det væksten eller måske frosttolerancen? Så skal du have den her vare. Vi prøver at holde det enkelt – der er så meget faglighed bagved frøproduktion, men i forhold til skovskovejere og –forvaltere skal det mere handle om, hvad de vil satse på med skovrejsningen,” siger Thomas Toftgaard.
HD Seed har derfor inddelt deres forskellige frøkilder for en art efter, hvordan de præsterer på en række forskellige parametre. På den måde kan kunderne ude hos planteskolerne træffe de rigtige plantevalg med udgangspunkt i de behov, som planterne skal opfylde. Fx er FP.654 den bedste proveniens af sitkagran, når det handler om vækst, men tåler ikke forårsnattefrosten ret godt. FP.630 har omvendt en meget høj frosttolerance, men præsenterer lavt på vækst. Indtil videre har HD Seed kun færdigudviklet skemaet for sitkagran, men det er meningen, at tilgangen skal udbredes til flere af virksomhedens arter og frøkilder.
En branche i medvind
I dag er der generelt stigende efterspørgsel på planter til skovrejsning herhjemme, fordi skoven taler ind i mange af de aktuelle dagsordener – biodiversitet, klima og miljø. Der er fx brug for træer til at optage CO2, producere træ til den grønne omstilling i fx byggeriet, skovrejsning bliver brugt til at beskytte drikkevandet, og skovområder lægges urørt for at gavne biodiversiteten.
De mange forskellige formål bør afspejle sig i valg af frøkilder, mener Thomas Toftgaard: Skal vi plante træer, som vokser hurtigt og dermed hurtigt optager CO2? Eller skal vi fokusere på god kvalitet i træet, så det kan bruges til produkter? Eller skal det være træarter, som har flere arter knyttet til sig og dermed understøtter biodiversiteten?
“Som byggemateriale giver oversøiske arter god mening, men ikke hvis vi skal fokusere på at øge biodiversiteten. Det handler om at kigge på, hvilke arter og frøkilder der bedst kan klare de opgaver, vi står med,” siger han.
Og det lyder jo umiddelbart meget godt for virksomheder som HD Seed, at de netop tapper ind i nogle af tidens store strømninger. Der er dog ét problem:
“Efterspørgslen er større end udbuddet, især for nogle arter og specifikke provenienser. Vi kunne faktisk sælge 3-4 gange så meget, som vi gør i dag, men vi har ikke frøene,” siger Thomas Toftgaard.
Det skyldes både en stigende efterspørgsel, men også en svigtende frøsætning, fortæller han. Der har fx ikke været agern i danske stilkeg i flere år, der går længere og længere mellem god frøsætning i eg, og for bøg har der ikke været et stort oldenår siden 2019.
Det kan hjælpe på frøforsyningen, at frøene kan gemmes fra de gode år i forsøget på at opretholde et kontinuerligt flow af planter, når frøsætningen svinger. Nåletræsfrø kan gemmes flere år, mens løvtræsfrø dog ofte kun kan holde 1-2 år, før de skal bruges.
Flere frø i fremtiden
Generelt bliver der i dag opført større frøplantager end hidtil, som kan imødekomme den stigende efterspørgsel, fortæller Thomas Toftgaard. Men afhængigt af træart går der minimum 10-15 år fra en plantage er anlagt, til den første høst er i hus, og forsyningen kan derfor ikke ændres fra år til år. Det kræver langsigtet planlægning.
“Skovejere og -forvaltere har i mange år været vant til, at de kunne vente med at bestille planter til 14 dage før, de skulle bruge dem, og måske endda få dem til nedsat pris, men nu har flere allerede oplevet, at der har været udsolgt af de bedste planter, når de forsøgte at bestille,” siger Thomas Toftgaard om den nuværende plantesituation.
Han håber, at udsigten til plantemangel vil være med til at gøre skovejerne opmærksomme på at efterspørge forbedret genetik, når de skal bestille planter:
“For det virker, og det vil være med til at sikre vores skove for fremtiden,” siger han.
