Stigende søgning til Klimaskovfonden 

Fonden har netop gennemført sin tredje ansøgningsrunde med tilskud til bl.a. skovrejsning, og der er indkommet godt 20 procent flere ansøgninger, der samtidig dækker over et ca. 80 procent større areal sammenlignet med forrige ansøgningsrunde.

Foto: Colourbox

Lodsejernes vilje til at lægge jord til klimaindsatser – heriblandt skovrejsning – er stor. Det konstaterer Klimaskovfonden, der netop har lukket for deres tredje ansøgningsrunde om tilskud til skovrejsning eller udtagning af lavbundsjorder, på sin hjemmeside.  

I alt har fonden modtaget 40 ansøgninger om nye projekter. Det er godt 20 procent mere end den forrige ansøgningsrunde, der blev afslutter midt i december 2022 med 33 indkomne ansøgninger

Og det er ikke kun antallet af ansøgninger, der er vokset – det gælder også antallet af ha, som ansøgningerne dækker over: I anden ansøgningsrunde blev der søgt om 271 ha, mens den nye runde ifølge Klimaskovfonden er nået op omkring 500 ha. 

”Det viser, at der er et stort potentiale og at mange gerne vil stille jord til rådighed for klimaindsatsen, når rammerne er de rigtige. Vi kan se rigtig mange spændende projekter, hvor der ud over klimaeffekten også er fokus på at beskytte drikkevand og lave tiltag, der kan forbedre biodiversiteten på sigt. Det glæder vi os over, selvom det også betyder, at vi kommer til at prioritere mellem projekterne,” siger Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden, om de 40 indkomne ansøgninger.  

Om Klimaskovfonden 

Klimaskovfonden er en uafhængig, statslig forvaltningsenhed under Miljøministeriet, som bl.a. støtter skovrejsning med henblik på at optage CO2, som bidrager til at nå Danmarks klimamål. Indsatsen er finansieret ved salg af CO2-enheder på det frivillige klimamarked, hvor både private og virksomheder kan bidrage. 

Det er netop et krav for at få støtte fra Klimaskovfonden, at projekterne også leverer andre økosystemtjenester, fx biodiversitet eller drikkevandsbeskyttelse. Klimaskovfonden prioriterer desuden mellem projekterne ud fra, hvor meget CO2 der bliver bundet for det lavest mulige beløb. I gennemsnit har de ansøgte skovrejsningsprojekter en pris på 56.000 kr. pr. ha og en såkaldt omkostningseffektivitet på 179 kroner pr. ton CO2, der reduceres gennem projektet.  

26 af de 40 projekter omhandler skovrejsning, hvilket gælder ca. halvdelen af de ansøgte arealer (275 ha). Fem kirker har søgt om støtte til skovrejsning på i alt 40 ha, og en enkelt region søger støtte til et skovrejsningsprojekt på 3,6 ha, oplyser Klimaskovfonden.   

Ansøgere kan forvente svar i midten af september, så det bliver muligt at nå tilplantning af arealer sidst på efteråret, hvis projektbeskrivelsen og myndighedsgodkendelser ikke støder på uforudsete forhindringer. 

Klimaskovfonden planlægger at åbne en ny ansøgningsrunde til oktober.