I 2000 år har paulownia-træet været dyrket i Kina på grund af sit ry som verdens hurtigst voksende træ. Og nu er flere danske skovbrugere i gang med at afprøve, om træet også kan have en fremtid i dansk jord.
En af dem er Hans Kieldsen. Han har i mere end et halvt århundrede levet af Trend Skov, som har været i familiens eje siden 1928. I dag står der paulownia-træer – eller kejsertræer, som de
også kaldes – på 1,5 ha af den vesthimmerlandske skov.
Hans Kieldsen har kastet sig ud i at plante den anderledes træart, fordi han – som han selv udtrykker det – i sin fremskredne alder på 79 år ikke har tid til at vente på, at hverken rødgraner, sitkaer, hvidgraner eller bjergfyr bliver modne til hugst. Det ville nemlig først ske omkring år 2080.
Den forsøgsvise plantning af paulownia skulle derimod gerne levere en omgang tømmer i hans tid. De 1,5 ha blev plantet i 2020, hvor Hans Kieldsen købte stiklinger hos firmaet Paulownia Danmark i Korsør, som er eneste forhandler af paulownia her i landet. Og med lidt held kan man med paulownia få en omdrifttid på 10-12 år i sin skov i stedet for de 50-60 år på god jord, som han er vant til med de traditionelle træarter i skovbruget, fortæller Hans Kieldsen:
“Indtil nu ser det fornuftigt ud. Jeg har fundet to ud af ti sorter af paulownia, som ser ud til at trives i Trend Skov. Jordbunden i det vesthimmerlandske tæt på Limfjorden er sandet og med et lag al, som jeg måtte bore hul igennem for hver paulownia-stikling, jeg plantede på fire gange fire meter,” fortæller Hans Kieldsen og påpeger, at allaget forsat er intakt i området, selv om der på lokaliteten i Nordjylland har vokset skov i 140 år.
Kræver håndkraft og vanding
Det er dog ikke bare at plante træerne og så afvente paulownias eksplosive vækst. Træet kræver manuel ukrudtsbekæmpelse, for paulownia tåler nemlig ikke bekæmpelsesmidler, så ukrudtsbekæmpelsen har Hans Kieldsen måttet udføre med håndkraft eller med et stykke plastik som afdækning på jorden omkring stammen, så ukrudtet ikke kvæler træet.
Udover ukrudtsbekæmpelsen kræver træet også vanding de første 1-2 år, før pæleroden er robust og kan holde til vejr og vind, har Hans Kieldsen erfaret.
Også Anders Tærø Nielsen påpeger behovet for vanding som en udfordring ved brug af arten i skovbruget og de første to år som kritiske i en nyplantning af paulownia. Han er skov- og investeringsdirektør hos firmaet Remixed Nature, et team af skovfagfolk, der arbejder med bl.a. genopretning af natur, CO2 -fjernelse og økonomisk afkast.
”Paulownia må hverken stå for tørt eller for vådt, men når det er sagt, så kræver den vanding, om end der er kloner, som er egnet til sandet jord. Her er spørgsmålet, om det er rentabelt i skovbruget, hvor infrastrukturen med hensyn til kunstvanding ikke er så udbredt, som den er i landbruget. Derfor ser jeg på nuværende tidspunkt, at paulowniaen henvender sig mere til landbruget end til skovbruget,” siger han og tilføjer:
“De danske erfaringer med træarten er dog sparsomme,” siger han.
Derfor har Anders Tærø Nielsen også selv plantet 0,5 ha med paulownia i Assens ved Mariager Fjord som et forsøg. Her kan planterne få mulighed for at vise, hvad de duer til under vores himmelstrøg.
Men selvom der ganske givet er adskillige usikkerhedsmomenter omkring paulownia som en mulig ny træart i dansk skov- eller landbrug, er ét sikkert: Klimaet herhjemme er ved at ændre sig i paulownias favør.
”Paulowniaen klarer sig godt umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse, så det går i den rigtige retning med hensyn til at få den gjort rentabel som produktionstræ i Danmark, når man tænker på, at vi får mildere og vådere vejr,” siger Anders Tærø Nielsen.
Han fastslår, at paulownia omvendt, fordi den er ekstremt hurtigt voksende, også kan blive en gevinst for klimaet.
”Paulownia-træer binder meget CO2 på kort tid i forhold til andre træer,” siger Anders Tærø Nielsen om en af træets fordele.
VERDENS HURTIGSTE TRÆ
Paulownia er en slægt af træarter fra Kina, hvor træet har været
dyrket og anvendt i over 2000 år.
Arterne er kendetegnet ved deres hurtige vækst og enorme blade, der
kan blive store som paraplyer.
Inderst i stammen løber en hul marv, som sørger for vandtransporten til træet.
Under optimale vækstforhold har paulownia en omdriftsalder på 8-10 år, og
træet opnår da en diameter på 35-40 centimeter og en højde på 15-20 meter.
Hvis man opkvister stammen, bliver paulownia et lavt, tykt og knastfrit træ, der ikke vokser i højden i en grad, som det fx ses hos poppel, fortæller han fortsat:
“I Nordtyskland giver en paulownia-kultur uden vanding cirka 20 kubikmeter træ i gennemsnit pr. ha pr. år, når træerne har rundet ni år, hvis der vel at mærke har været en succesfuld etablering,” siger han.
Behov for at sadle om
Efter tre års erfaringer med forsøgsvis plantning af paulownia i Trend Skov tror Hans Kieldsen på et succesfuldt udfald af sit projekt. ”Jeg håber, at paulownia-træet kan blive en gevinst. Jeg er i hvert fald parat til at forsøge mig med et nyt salgbart produkt, der vokser hurtigere og bliver større end de arter, vi er vant til at plante i danske skove,” siger Hans Kieldsen om sin nye satsning.
”Hvis alt går vel, kan paulowniaen, der er meget let med en styrke som et asketræ, nå en diameter på 40-50 centimeter i løbet af en halv snes år,” siger Hans Kieldsen.
Paulownia-projektet er ikke første gang, han som skovejer har prøvet at skifte kurs i skovdriften – og det har i tidligere tilfælde både været frivilligt og af nød.
Under orkanen i november 1981 væltede træerne på 200 af hans 300 ha i Trend Skov. Stort set alle ensartede beplantninger af nåletræer lagde sig ned, og herefter etablerede Hans Kieldsen en hjortefarm og fortsatte med naturnær skovdrift, hvor naturlig selvforyngelse med træer i flere aldre efterhånden har givet en mere varieret og vindstabil blandingsskov.
Og nu vil tiden vise, om paulownia-træet også slår an i Trend Skov.
”Der er dog næppe tvivl om, at Nordjylland formentlig er den nordligste forpost, hvor paulownia kan vokse,” siger Hans Kieldsen, inden han fortsætter:
“Jeg har besøgt områder i Tyskland, hvor der bliver dyrket paulownia, og det var ganske imponerende at se den størrelse, træerne havde fået på kort tid. Som jeg ser perspektivet med de få års erfaring, jeg har, tror jeg på paulownia som en afgrøde i landbruget, når vi ikke mere skal bruge størstedelen af den danske jord til produktion af foder til svin. Landbruget vil sandsynligvis kunne plante paulownia, ligesom man i dag planter pil og poppel til energiformål. Den store vanskelighed i skovbruget vil helt sikkert komme til at bestå i ukrudtsbekæmpelsen, som er svær at gennemføre mekanisk i stor stil. Men jeg håber, at flere skovejere vil gøre sig erfaringer med paulowniaen,” siger Hans Kieldsen.
