Regeringen og Folketinget har i disse år øget fokus på at udvide Danmarks skovareal. Senest har regeringen i regeringsgrundlaget indskrevet en ambition om at rejse 250.000 ha ny skov. Skoven er i stigende grad i centrum af den politiske debat, da skov kan medvirke til at løse adskillige problemer.
Skov kan sikre rent grundvand, lagre CO2, modvirke klimaforandringer lokalt, imødegå den øgede risiko for oversvømmelser og stormfald, forbedre muligheder for friluftsliv, forbedre vores helbred, give større og vildere naturoplevelser og i begrænset omfang indgå i den grønne omstilling af produktion og energi.
Sidst men ikke mindst kan mere skov imødegå det kritiske tab af biodiversitet. Både Mette Frederiksen og miljøminister Magnus Heunicke pointerede på årets Naturmøde, at regeringens 250.000 ha ny skov – 5,8 procent af Danmarks landareal – skal bidrage til mere natur i Danmark.
Mere skov er positivt, men ofte glemmes et helt essentielt aspekt af ligningen. Det er ikke lige meget, hvilken slags skov vi får. Fordi skov er ikke bare skov. Skal vores debat og ikke mindst konkrete initiativer omkring skoven give mening, er vi nødt til at begynde at skelne helt klart mellem to slags skov: Produktionsskov og skovnatur.
Skovnatur er afgørende for biodiversiteten
I produktionsskoven dyrker vi effektivt træ til produkter, næsten som kornavl, blot med længere omdrift: Én planteart af ens alder på hver sin mark. Produktionsskoven er ordnet, ensartet, tæt og ofte mørk.
Omvendt var den oprindelige skovnatur i Danmark en varieret mosaik af tæt og halvåben skov, krat, lysninger og vådområder. Skovnaturen bestod af mange arter af træer og buske i alle størrelser og aldre, hullede, døende og døde træer samt dødt ved. Stormfald, oversvømmelser, måske brande og ikke mindst flere arter af store planteædere, som afbarkede og fældede træer, barberede opvækst, holdt lysninger åbne og efterlod afføring og ådsler.
Dette naturlige kaos skabte levesteder og føde for et utal af arter af dyr, planter og svampe, hvoraf mange nu er sjældne eller uddøde.
Hvis vi mennesker ikke havde optaget næsten hver eneste kvadratmeter af det danske landareal, ville det meste være dækket af vild skovnatur. Danmark er et skovland fra naturens hånd. Derfor huser skovnatur flere arter end nogen anden naturtype. Ikke desto mindre udgør reelt vild natur, herunder skovnatur, i dag under 1 procent af Danmarks landareal.
Hasselmusen, den lille flagspætte, eremitbillen og mange andre skovarter er truet. Næsten 40 procent af de truede landlevende arter har ifølge Rødlisten hjemme i skov og krat. Skovnatur spiller derfor en altafgørende rolle, når vi skal rette op på biodiversitetskrisen i Danmark.
I dag vil de færreste betragte en kornmark som natur og bestemt ikke som vild, mangfoldig natur. Selvom kornmarken bølger flot, ved de fleste, at den næsten er en livløs ørken for vores insekter og fugle sammenlignet med et vildt overdrev.
En lignende skelnen bør anvendes, når vi taler om skov. Produktionsskov og skovnatur er fundamentalt forskellige. Vi har brug for begge, og det skal vi planlægge efter. Verdens Skove har derfor udarbejdet en skovplan, der leverer løsninger på nye behov, problemer og konflikter med mere plads til skov delt op i produktionsskov og to typer beskyttet skovnatur.
Skov som klimaløsning
Før vi præsenterer en skovplan, må vi se på skoven som klimaløsning. Man hører til tider folk hævde, at den dyrkede skov er bedre for klimaet end urørt skov. Her er det vigtigt at skelne mellem CO2-optag og efterfølgende frigivelse kontra permanent CO2-lagring.
Ny skovs tilvækst og CO2-optag accelerer gradvist fra nul til maksimal vækstrate og aftager derefter gradvist, indtil den næsten stopper. I skovbrug skal træerne fældes, mens de endnu er sunde og producerer uskadt ved, inden væksten aftager betydeligt, og mens det økonomiske udbytte topper. Fx fældes bøgetræer ved en alder på 80-100 år og rødgrantræer omkring 50 år.
I urørt skov fortsætter skovens vækst og CO2-optag i mange årtier. Selvom nogle træer dør, vokser andre videre, og skovens tilvækst i levende træer klinger kun langsomt af. Samtidig ophobes dødt ved på skovbunden. I løvskove kan CO2-optaget fortsætte i fire hundrede år, og det permanente lager af CO2 bliver ca. dobbelt så stort som i den gennemsnitlige produktionsskov. Det er i denne gamle skov med stagneret vækst, at biodiversiteten for alvor udfolder sig.
I produktionsskoven udnyttes perioden med hurtig vækst og derfor hurtigt CO2-optag. Men under den nuværende skovdrift omsættes kun 17 procent af træet til et kulstoflager i træprodukter. Lageret vokser stort set ikke, da træprodukter kasseres med samme rate, som de produceres. De øvrige 83 procent af træet bliver i vid udstrækning brugt til energitræ. Det samlede CO2-lager i produktionsskoven og lageret af dens træprodukter udgør derfor mindre end 60 procent af lageret i den gamle, urørte skov.
Substitutionseffekten
Men hvad så med substitutionseffekten, altså den CO2 der spares ved at bruge træ i stedet for andre materialer?
Omtrent 83 procent af dansk træ bliver som nævnt brugt til “primært energitræ”, det vil sige træ, der ikke har været anvendt til andre produkter, før det brændes. Når man afbrænder træ, udleder det dobbelt så meget CO2 som gennemsnittet af danske energikilder.
Trods dette anses energitræ officielt for klimaneutralt under forudsætning af, at den frigivne CO2 optages af nye træer. Selv når skoven genplantes, hvilket ikke altid er tilfældet ude i verden, bliver samme mængde CO2 kun genoptaget efter mange års trævækst. Dermed har vi faktisk udledt mere CO2 på kort sigt, end vi ellers ville gøre, hvis træet var blevet brugt til langvarige produkter eller var forblevet i skoven, og vi i stedet havde brugt fx vind- eller solenergi.
Verdens Skoves skovplan
Det danske skovareal skal være 30 procent i 2040 fordelt på tre kategorier:
5 procent af det danske areal skal være strengt beskyttet skovnatur (17 procent af skovarealet), hvor biodiversiteten er givet ukompromitteret førsteprioritet. Det kan typisk være naturnationalparker og større, urørte skove uden træproduktion eller udtag af ressourcer. Her er alle naturlige, storskala økologiske processer sluppet fri – fx naturlig vandstand, store planteædere og eventuelle rovdyr i naturlige tætheder, stormfald og insektangreb. Dog betyder strengt beskyttet og urørt skov kun urørt af motorsave, så du må gerne besøge skovene, kramme træerne, nyde en medbragt picnic, studere dyr og planter og tage masser af fotos.
10 procent af Danmarks areal skal være anden beskyttet skovnatur (33 procent af skovarealet), hvor hovedformålet også er natur og biodiversitet, men det kan kombineres med meget nænsom ressourceudnyttelse, og de enkelte skove kan være af en mindre størrelse.
15 procent af landarealet skal afsættes til produktionsskov (50 procent af skovarealet), hvor hovedformålet er træproduktion, men der skal tages hensyn til biodiversitet. I fremtidens produktionsskov bør der produceres mere træ til langvarige produkter. Det vil mindske det samlede træforbrug og lagre mere kulstof i længere tid. Kun træ, der ikke kan bruges eller genbruges til andet, bør anvendes som energitræ.
Den urørte skovs potentialer
Eksisterende produktionsskov, der lægges urørt, kan optage CO2 meget hurtigt i starten, fordi skoven er ung og stadig vokser hurtigt. Ovenikøbet kan urørt skov kombineres med vådlægning af lavbundsjorde, hvor den kan lagre endnu mere kulstof. Intensiv skovdyrkning fungerer ikke på lavbundsjorde, så fugtige produktionsskove drænes, hvilket fører til øget omsætning af organisk materiale og dermed frigivelse af drivhusgasser. Desværre mangler der mere viden om den mulige positive effekt af urørt skov på kulstoflageret i jorden.
Men i praksis bliver substitutionseffekten mindre over tid og til sidst nul i takt med, at vi erstatter fossile brændsler med vedvarende energi i energiforsyning og produktion. Med substitutionseffektens udløb inden for de nærmeste årtier er det klart, at urørt skov er en mere klimavenlig løsning end produktionsskov.
Situationen ser bedre ud, når træ erstatter andre materialer som stål eller plastik, hvor det anslås, at træ i gennemsnit sparer ca. 30 procent CO2. I teorien ville substitutionseffekten betyde, at produktionsskoven efter flere trægenerationer vil have et bedre CO2-regnskab end urørt skov.
De næste få årtier er afgørende for at undgå selvforstærkende ’tipping points’ i både klima- og biodiversitetskrisen. Konvertering af en del af vores produktionsskov til urørt skov er en hurtig og billig metode til et effektivt CO2-optag og permanent kulstoflagring. Derfor bør det være en central komponent i en skovplan.
Danmark har brug for en ambitiøs skovplan
Den nuværende Fredskovsforordning stammer fra 1805, hvor man “fredede” skoven fra græssende husdyr for at sikre træproduktionen, men altså ikke biodiversiteten. I 1980’erne førte øget fokus på forsyningssikkerhed, bæredygtighed og friluftsliv til en ny politisk retning med mål om 25 procent skovdække i 2064 – et mål, der stadig står ved magt.
Nu kalder nye kriser på en opdateret skovplan. Det gælder især tabet af biodiversitet og menneskabte klimaændringer, men også sikring af rent grundvand, tilbageholdelse af næringsstoffer, forebyggelse af oversvømmelser fra hyppigere skybrud, fremme af friluftsliv og naturoplevelser.
De mange nye problemer, som skov skal medvirke til at løse, kræver mere skov. Det er nødvendigt at afsætte 30 procent af skovlandet Danmark til skov og at fremskynde processen, så vi når i mål i 2040. Imidlertid skal skovarealet imødekomme flere behov ud over træproduktion, og derfor bliver vi nødt til at dele skovene op efter formål og give juridisk beskyttelse til biodiversiteten.
Et mål i EU’s biodiversitetsstrategi er 30 procent beskyttet natur, herunder 10 procent strengt beskyttet natur. I skovlandet Danmark regner Verdens Skove med, at halvdelen af disse to kategorier af beskyttede naturområder skal være skovnatur. Hertil kommer produktionsskov som den tredje kategori af skov, der fortsat skal levere bæredygtige træprodukter af høj kvalitet.
Skov tager tid. Lang tid. De frø, der sås i dag, kommer til at forme de næste generationers muligheder. Lad os tage det ansvar seriøst og give fremtiden masser af skov. Skovnatur såvel som produktionsskov.
