Artikler om:

Fagligt indlæg

,

Dynamit og ild skal øge biodiversiteten i skov

Blandt et 70-årigt elitekorps af ranke bøge dyrket med produktion og salg for øje har Naturstyrelsen Thy for nyligt veteraniseret et antal træer, som fremover skal dedikeres til biodiversitet. Følg styrelsens tiltag for at skabe nye levesteder i billedhistorien her.
, ,

Sådan kan veteranisering hjælpe skovens biodiversitet

Skovene er vigtige for truede arter, men der mangler levesteder i de danske skove, der kan understøtte en større biologisk mangfoldighed. Levestederne findes som regel på veterantræer. Fra naturens hånd tager det mange år for et veterantræ at udvikle sig, men med veteranisering kan vi fremskynde processen, skriver biologisk konsulent i indlægget her på baggrund af sit speciale, som samler viden om veteranisering i Danmark.
, ,

Skovrejsningens historie i Danmark

Udviklingen af det danske skovareal tog for alvor fart efter fredskovsforordningen i 1805. I de godt 200 år, der er gået siden, har det politiske Danmark udvist varierende ”kontant interesse” for sagen, skriver lektor Bo Fritzbøger og opsummerer skovrejsningens historie fra de første kortlægninger i 1700-tallet og frem til den nuværende regerings ambitiøse målsætning.
, ,

Skovkortet lancerer version 2.0

I november har Skovkortet præsenteret en ny version af deres program – Skovkortet 2.0. Den nye udgave styrker samarbejdet mellem skovens aktører, forbedrer prognoser for skovens vækst, forenkler de daglige arbejdsprocesser. Og så har brugerfladen fået et løft.
,

Vindmøller og solceller kan også kombineres på havet

Det er ikke kun på land, der er oplagte synergier mellem de to energiformer. Et projekt i Nordsøen ud for den hollandske kyst viser nemlig som det første i verden, at sol- og vindenergi kan sameksistere i energiparker på det åbne hav, hvor bølgegangen er høj, skriver Green Power Denmark.

Landbrugsstyrelsen: Afskedigelser vil ikke påvirke sagsbehandlingstider

Landbrugsstyrelsen skal sige farvel til i alt 109 medarbejdere på grund af ændrede opgaver. Og selvom det i første omgang vil kunne mærkes i organisationen, forventer de ikke, at det vil give forsinkelser i sagsbehandling og udbetalinger.
, ,

Sådan kan § 25-skov se ud

Miljøstyrelsens kortlæggere møder mange forskellige skovtyper, når de er i felten for at registrere § 25- skov på private arealer, og her får du en introduktion til de mest almindelige typer og biostrukturtræer. I de private skove forventer styrelsen – som i de offentlige skove – at kortlægge flest arealer af bøgedomineret skov med stor strukturel variation og sump- og vådbundsskov.
, ,

Sådan kortlægger Miljøstyrelsen privat § 25-skov

Naturmæssigt særlig værdifulde arealer i de private danske skove skal kortlægges. Men hvordan finder Miljøstyrelsen frem til den værdifulde natur derude? Det kan du læse om i indlægget her, hvor tre af styrelsens medarbejdere tæt på kortlægningen skriver om de faglige og digitale forberedelser, og hvad der rent praktisk sker ude i skovene.