Skovrejsning kræver stærke incitamenter
Dansk Skovforening var inviteret til møde hos Landbrugsstyrelsen, der efterspurgte anbefalinger til, hvordan skovrejsningsordningen kan blive mere effektiv. Den samlede økonomi bør forbedres, og bureaukratiske hindringer bør fjernes, lyder vores forslag.
Foto: Bert Wirklund
Skovrejsningsordningen skal være mere fleksibel og sikre lodsejerne en bedre økonomi, hvis den skal blive succesfuld. Og så skal der fjernes nogle bureaukratiske hindringer, bl.a. i landbrugsloven.
Sådan lød vores budskab til Landbrugsstyrelsen, der i sidste uge havde inviteret Dansk Skovforening til et møde, hvor de ville høre vores input til skovrejsningsordningen.
Selvom der i år var afsat hele 135 mio. kr. i puljen, viser Landbrugsstyrelsens foreløbige opgørelse, at der få dage før fristen udløb kun var søgt om ca. 28 mio. kr. til næste års projekter.
Skovrejsningsordningen ser altså ikke ud til at sætte tilstrækkeligt tempo på regeringens målsætning om 250.000 ha nye skove, og derfor var styrelsen meget interesserede i at høre vores anbefalinger til, hvordan ordningen kan motivere flere lodsejere til at plante skov.
Økonomien bør forbedres
Selvom der er lange sagsbehandlingstider i Landbrugsstyrelsen, er der er også andre årsager til, at ordningen ikke bliver søgt i tilstrækkelig grad.
Der er kamp om jorden, som foruden landbrug og lavbundsprojekter også bliver efterspurgt til VE-projekter. I den sammenhæng kigger mange lodsejere også på økonomien: Hvad giver det bedste afkast?
Skovrejsningsordningen dækker ikke de umiddelbare udgifter til plantearbejde og vedligehold. De første mange år er der heller ikke udsigt til indtægter, og så kan der være usikkerheder forbundet med gensalgsværdien af ejendommen efter konvertering til skov.
Med andre ord det er en stor beslutning at omlægge dyrkningsjord til fredskov, og det hjælper ikke hvis lodsejeren også skal have penge op af lommen ved etablering.
Incitamenterne til skovrejsning skal derfor styrkes, og det handler ikke mindst om økonomi.
Ophævelse af landbrugspligt
Også Landbrugsloven kan spænde ben, bl.a. fordi man som skovejer har begrænsede muligheder for at plante skov på tilkøbt landbrugsjord.
Med landbrugspligten medfølger også en bopælspligt til landbrugsejendomme, der betyder, at man enten selv skal bo på ejendommen eller leje den ud. Og det er en barriere, der kan afholde nogle skovejere fra at gå i gang med skovrejsningsprojekter.
Dansk Skovforening mener, det skal være lettere at overføre landbrugsjord til fredskovspligtig jord – og at lodsejeren i den sammenhæng skal frigøres fra forpligtelser i landbrugsloven, og i stedet påtage sig den fredskovpligt, som skovloven definerer.
I dag er det sådan for skovejere, at de ikke kan købe tilstødende landbrugsjord med henblik på at rejse skov og ophæve landbrugspligten. Først når den samlede skov kommer over 20 ha, kan landbrugspligten ophæves. Vi foreslår, at fjerne dette arealkrav i Landbrugsloven, så det bliver muligt at supplere skovejendomme uanset at den samlede skovejendom ikke kommer over 20 ha.