Ny fremskrivning: Skovene optager mere CO2 end ventet

Skovene vil optage mere CO2 end tidligere antaget – samtidig med, at skovbruget leverer træ til den grønne omstilling. Det viser den nye skovfremskrivning fra IGN på Københavns Universitet, som er baseret på en ny og mere retvisende måde at udregne skovenes klimaeffekt.

Foto: Colourbox

Træerne vokser mere end vi troede, og de bliver stående længere tid i skoven.

Det viser den skovfremskrivning, som IGN ved Københavns Universitet præsenterede i går. Og det betyder helt konkret, at de danske skove vil optage mere CO₂ end tidligere antaget –  og samtidigt leverer træ til den grønne omstilling.

Når vi holder de nye tal op imod fremskrivningen fra 2022 (nedenstående tabel), ser vi store forskelle på skovenes bidrag til det nationale klimaregnskab:

År	Skovfremskrivning 2022	Skovfremskrivning 2024
2025	0,2 mio. ton CO2e	– 2,2 mio. ton CO2e
2030	– 0,22 mio. ton CO2e	– 1,9 mio. ton CO2e
2035	– 0,36 mio. ton CO2e	– 3,1 mio. ton CO2e
2040	– 0,14 mio. ton CO2e	– 3,3 mio. ton CO2e
2045	– 0,29 mio. ton CO2e	– 3,3 mio. ton CO2e

Tallene afslører, at skovenes optag frem mod klimamålene i 2025 og 2030 ændrer sig drastisk. Således optager skovene henholdsvis 2,4 mio. ton CO₂e og 1,7  mio. ton CO2e mere, end den gamle skovfremskrivning viste.

Ny model ændrer billedet

Den store ændring i skovfremskrivningen skyldes en ny måde at modellere skovenes udvikling, som er mere retvisende.

Den gamle model beregnede skovfremskrivningen ud fra en aldersklassefordeling og antog, at hele den pågældende afdeling af skoven blev afdrevet ved modenhed. Men sådan driver landets skovforvaltere ikke nødvendigvis skoven.

Forskerne ved IGN har derfor udviklet en model, som beregner skovens udvikling med udgangspunkt i de enkelte træer. Og holder man den nye metode op imod den indsamlede data fra skovstatistikken, viser det, at den nye metode i meget højere grad afspejler den forvaltning, der faktisk sker i de danske skove.

Både den nuværende og tidligere model fremskriver dog de samme tendenser for hugsten, hvor vi i de kommende år vil se en høj hugst. Men den nye model antager, at træerne står længere end tidligere og samtidig vokser mere, end man troede.

Dermed kommer skovene både til at bidrage med et højt optag og leverer samtidig  træ, i alle dets former, til den grønne omstilling.

Store usikkerheder

Skove består af biologisk materiale og biologiske processer, og derfor er det også svært at forudse, hvordan de udvikler sig, understreger IGN i rapporten.

Resultaterne i skovfremskrivningen skal derfor ses i lyset af en usikkerhed på ca. +/- 0,9 procent, hvilket kan resultere i afvigelser i begge retninger på op til 1,5 mio ton CO2e, som skyldes usikkerheden knyttet til den samlede, levende kulstofpulje på ca. 152 mio. ton CO2e.

Desuden er det værd at bemærke, at de præsenterede tal er baseret på kendte politiske initiativer (frozen policy) for skovrejsning og forvaltning af de eksisterende skove. Dermed er der ikke indregnet den potentielle klimaeffekt ved yderligere 250.000 ha skovrejsning, jf. det politiske ønske i regeringsgrundlaget.