Klimarådet: Skovbrug kan slå flere fluer med et smæk
Med en analyse af de danske arealer skitserer Klimarådet, hvordan regeringen kan indfri mål for bl.a. klima og biodiversitet, og her spiller skovbrug en vigtig og flersidig rolle. Rådet fremhæver også urørt skov som et effektivt klimaredskab – men det er en kortsigtet og uhensigtsmæssig løsning
Foto: Joakim Bisgard Jensen
Tirsdag udkom Klimarådet med sin analyse af ”Danmarks fremtidige arealanvendelse”.
Her tænker rådet bl.a. de eksisterende skove og de 250.000 ha kommende skovrejsning ind i en samlet plan for Danmarks arealer. Og i en pressemeddelelse retter Klimarådet særligt fokus på skovbrugets multifunktionelle potentiale:
”Heldigvis kan forskellige grønne indsatser på arealerne ofte løse mere end ét problem. Fx kan ny produktionsskov gavne både klimaet og vandmiljøet, hvis den bliver plantet det rette sted i landskabet. Man kan altså slå flere fluer med et smæk med en koordineret indsats.”
Det er en vigtig pointe, som Dansk Skovforening bakker fuldt op om: En af skovbrugets hjørnesten er netop at kunne bidrage til flere vigtige formål som drikkevandsbeskyttelse, rekreation, klima og biodiversitet.
Land- og skovbrugssektoren udgør i Danmark 72 procent af arealerne, og i sin analyse stiller Klimarådet skarpt på, hvordan hele denne sektor kan omstille sig med henblik på at indfri flere politiske målsætninger samtidigt.
Et kortsigtet værktøj
Det gælder ikke mindst på klimområdet, hvor land- og skovbrugssektoren skal nedbringe sine samlede udledninger med 6,5 mio. ton CO2e i 2050. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at skovbruget historisk set kun har leveret optag og dermed ikke står for nogle af sektorens nettoudledninger.
I analysen fremhæver Klimarådet bl.a. urørt skov som et værktøj, der vil gavne klimaet frem mod sektorens mål i 2030 og 2050 i takt med at hugsten ophører i urørte skove. Men det er et kortsigtet argument.
Udfordringen er nemlig, at vores samfund fortsat baserer sig på fossil energi samt på materialer, hvis fremkomst kræver energitunge processer. Det er rigtigt, at klimaeffekten ved urørt skov indtræffer i det danske klimaregnskab i de vigtige punktår 2030 og 2050. Men ved at gå efter den klimaeffekt i det danske klimaregnskab, vil Danmark i mellemtiden øge presset på skov og biodiversitet andre steder, da træressourcen fortsat vil være globalt efterspurgt. Med andre ord medfører urørt skov som klimatiltag en række uhensigtsmæssige lækageeffekter, som Klimarådet også burde forholde os til i sin arealanalyse.
Og ved at lade skovene stå urørt, vil vi også kigge ind i en fremtid, hvor skovene bliver ældre og dermed mindre produktive. Klimarådet forholder sig ganske vist til dette perspektiv – men vægter alligevel den urørte skovs klimaeffekter højere.
Samfundet forventes i de kommende år at blive baseret på biogent kulstof, og derfor bliver bæredygtigt produceret kulstof en vigtig brik i den grønne omstilling. Det kan skovene bl.a. levere, og Danmark må derfor tage ansvar for sit forbrug og opretholde en dansk produktion af træ. Det er en helt grundlæggende præmis, som Klimarådet desværre negligerer i sin rapport, selvom de selv har efterspurgt en strategi for brugen af den danske biomasse..
Synergieffekter afgørende
Arealet i Danmark skal dog også opfylde andre behov end klimareduktioner. Det skal bl.a. også understøtte biodiversitet, fødevarer, vandmiljø og vedvarende energi. Men det danske areal er begrænset, og derfor er det afgørende at tænke synergieffekter med ind i den samlede arealplanlægning. Her er Dansk Skovforening helt på linje med Klimarådet.
I sin analyse kommer Klimarådet med et samlet bud på, hvordan regeringens kan indfri tre store målsætninger: Klimamålene i 2050 (jf. klimaloven), at sikre god økologisk tilstand i det danske vandmiljø (jf. vandrammedirektivet) samt at sikre biodiversiteten (jf. EU’s strategi om 30 procent beskyttet natur på landarealerne).
En vigtig pointe, som Klimarådet fremhæver i sin analyse, er forholdet mellem tid og sted. Fx har biodiversitet det største potentiale i gammel skov, som kan lægges urørt, mens et tiltag som skovrejsning til forbedring af vandmiljøet er afgrænset til områder med særlig risiko for kvælstofudvaskning. Skovrejsningens klimaeffekt er derimod ikke arealbegrænset, da den i teorien kan rejses alle steder.
Tid er også et afgørende parameter i klimarådets anbefalinger, da mange af de målene kræver hurtigere udpegninger for at få størst mulig effekt på både kort og lang sigt. Det gælder bl.a. skovrejsning, der vil have den størst mulige klimaeffekt i 2050, hvis vi etablerer den hurtigst muligt.