Svar på tiltale: Vi skal bruge mere træ i byggeriet

I en artikel på Klimamonitor hævder en arkitekt, at det er bedre for klimaet at lade træerne blive i skoven fremfor at anvende dem som ressource i byggesektoren. Men for klimaet er der ikke meget gevinst i urørt skov – til gengæld er der store konsekvenser ved træbyggeriets alternativer, svarer vi i et debatindlæg på samme medie.

Foto: Colourbox

Debatindlægget blev bragt på Klimamonitor den 12. februar 2024.

Klimamonitor bragte d. 25. januar artiklen; Arkitekt: En myte at vi skal plastre vores byggerier til med træ for at lagre CO2. Her udtaler arkitekt Søren Riis Dietz, at det er uholdbart at anvende mere træ i byggeriet, end vi gør i dag.

Det er selvsagt en ærlig sag, hvis man som arkitekt hellere vil anvende andre materialer, men i artiklen fremføres en række synspunkter om træ, som ikke tager skade af at blive nuanceret og korrigeret.

Urørt skov holder ikke på kulstoffet

Søren Riis Dietz hævder, at der vil være en større CO2-lagereffekt ved at lade træet blive i skoven. Synspunktet fremføres ofte af interesseorganisationer, som ønsker mere biodiversitet, men de videnskabelige studier understøtter ikke, at det er til gavn for klimaet. På langt sigt vil skovens optag gå i nul, da forrådnelse og optag udligner hinanden. Det fremgår også af Københavns Universitet seneste opgørelse på klimaeffekt af urørt skov, der konkluderes som minimal, da den højeste klimaeffekt kommer ved at drive skovene.

På kortere sigt vil det også være en dum disposition at lade træ fylde forholdsmæssigt mindre i byggeriet, for en stor del af klimaeffekten kommer ved, at træ fortsat binder CO2, når det er lavet til byggemateriale, konstruktionstømmer, gulve, møbler osv. Hertil kommer, at det erstatter andre materialer som i stedet vil være CO2-tunge at producere.

Hvis vi ikke sørger for en kontinuerlig skovdrift, vil vi på sigt miste vigtige klimavenlige og fornybare træressourcer. Behovet for biogene og fornybare materialer bliver kun endnu større i fremtiden fastslår EU’s Miljøagentur ligeledes i en nylig rapport.

Alternativet er gråt

Det globale boligareal forventes at blive udvidet markant i de kommende år. Det skyldes, at vi er på vej mod 10,5 mia. mennesker på kloden, hvoraf en stadig større del rykker op i den globale middelklasse. Hvis ikke vi bruger mere – eller blot samme mængde – træ, så skal vi i stedet anvende andre materialer, såsom stål og beton, hvilket blot lægger endnu større pres på ikke-fornybare ressourcer.

I artiklen fremføres, at 90 procent af det træ, der fældes i Danmark, går til afbrænding i form af biomasse. Det er ikke korrekt. Danmark importerer biomasse, fordi det er en vedvarende energikilde, som regnes for nul i energisektoren, da udledningen regnes i skovsektoren. I Danmark bruger vi derudover alene skovens restprodukter til biomasse.

Artiklen hævder, at 62 procent af den danske strøm kommer fra solceller og vindmøller. Artiklen burde i stedet nævne, at lidt over halvdelen af Danmarks samlede produktion af vedvarende energi kommer fra biomasse. Alternativet havde været at bruge fossile brændsler.

Jeg er helt enig i, at vi skal bruge alle materialer med omtanke. Det gælder også biogene og fornybare materialer som træ. Det er en forudsætning for at sikre en bæredygtig produktion. Men biodiversiteten reddes ikke alene ved at undgå at fælde gamle træer. Det gør dynamik, plads og kvalitet. Det er således en række parametre som dødt ved af hjemmehørende træarter, lys og vand i sammenspil med hinanden, der for alvor gavner skovbiodiversiteten.

Det bør stå klart, vi ikke gør klimaet en tjeneste ved ikke at drive skovene. Skov og skovrejsning er altid godt. Uanset hvad formålet er, så vil det levere en masse værdi til samfundet i form af CO2-reduktion, grundvandssikring, reduceret kvælstofudledning, bæredygtige materier, vedvarende energi og natur og biodiversitet. Men det forudsætter, at der er økonomi i skovdrift. Det kommer ikke af sig selv.

Rent klimamæssigt batter skovene for alvor, når træerne høstes. Træernes tilvækst, CO2-optag og -binding reduceres i takt med, at træerne bliver ældre. Ved at høste træerne, genplante skoven og bruge træet i langvarige produkter i konstruktion og byggeri, kan vi erstatte fossiltunge materialer og opbygge et stort CO2-lager i mange år.