Skovejere kan tælle effekt af skovrejsningsprojekter med i ESG-rapport
Når Klimaskovfonden giver tilskud til skovrejsning, tæller CO2-effekten fra projekterne med i Danmarks klimaregnskab – men skovejeren kan også selv medregne effekten i sin ESG-rapportering, der er ved at blive indfaset krav om for virksomheder i EU.
Foto: Pixabay
Fra årsskiftet trådte krav om såkaldt ESG-rapportering i kraft for de største virksomheder i EU. Det betyder, at virksomheder med flere end 500 medarbejdere nu skal rapportere på flere forskellige bæredygtighedsparametre, herunder virksomhedens påvirkning på klima og miljø. Og fra 2026 vil kravet gælde alle børsnoterede virksomheder og virksomheder i regnskabsklasse D og C-stor, mens standarden er frivillig for små og mellemstore ikke-børsnoterede virksomheder.
En af de klimaparametre, som nye skovejere kan inddrage i deres ESG-rapportering, er CO2-effekten fra skovrejsningsprojekter, som er støttet gennem Klimaskovfonden.
Klimaskovfonden lancerede i begyndelsen af 2023 den første standard på det danske klimamarked, et såkaldt bidragsprodukt. Bidragsprodukter er en ret ny kategori inden for handel med CO2-enheder. Her kan virksomheder og private indbetale donationer, der bliver omsat til CO2-enheder gennem skovrejsningsprojekter og bidrager til Danmarks klimaindsats.
Dermed adskiller modellen sig fra de nok mere velkendte kompensationsprodukter, hvor virksomheder kan købe CO2-kreditter, der kan tælle med i deres klimaregnskab til at modregne udledninger fra deres produktion.
Når et projekt gennemføres, beregner Klimaskovfonden den forventede CO2-effekt i antal ton CO2, og 1 ton CO2 er 1 CO2-enhed, skriver Klimaskovfonden. Ejerskabet over CO2-enhederne tilfalder ved bidragsmodellen Klimaskovfonden, mens CO2-effekten så at sige bliver på arealet, hvor skovrejsningen er opført, som vi tidligere har beskrevet i en artikel i Magasinet Skoven.
Det vil sige, at lodsejeren, hvor træerne bliver plantet, kan benytte den løbende, årlige klimaeffekt fra skovrejsningen i sin klimaopgørelse. Det samme kan kommunen, hvor skovrejsningen ligger, og det kan staten også i Danmarks Nationale Klimaregnskab (NIR), hvor CO2-enhederne tæller med i kampen for at nå de fastsatte klimamål om 70 procents reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050.
“Men den virksomhed eller person, der har givet bidraget til, at CO2-effekten indfinder sig, kan ikke (bruge det i deres klimaregnskab, red.) – for de har givet bidrag – ikke købt retten til at flytte effekten over i deres klimaregnskab, som det sker ved kompensation,” forklarer Lea Ravnkilde Møller, chefkonsulent i Klimaskovfonden, ifølge fondens hjemmeside.
“Som lodsejer må du ikke videresælge CO2-effekten eller videreformidle effekten til tredjepart, men den kan indgå hos virksomheder, du fx er underleverandør til. Du kan selv bruge den årlige realiserede CO2-effekt i dit klimaregnskab, efterhånden som der begynder at komme en klimaeffekt ud af det,” siger Lea Ravnkilde Møller ifølge fonden.
Lodsejerens konkrete muligheder for CO2-rapportering af et skovrejsningsprojekt afgøres af den overordnede ramme for rapportering inden for den pågældende branche eller virksomhedstype – det kan være rammer som Klimatjek, Klimavejen, ESGreen Tool og GHG-protokollen, skriver Klimaskovfonden.
Om Klimaskovfonden Klimaskovfonden er en uafhængig, statslig forvaltningsenhed under Miljøministeriet. Fonden skal støtte skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder med henblik på at reducere CO2-udledninger og optage CO2, som bidrager til at nå Danmarks klimamål. Indsatsen er finansieret ved salg af CO2-enheder på det frivillige klimamarked, hvor både private og virksomheder kan bidrage.