EU-Parlamentet vedtager omstridt naturlov

Den 12. juli stemte Parlamentet for det omstridte forslag om en naturgenopretningsforordning. Selvom Dansk Skovforening havde anbefalet at afvise forslaget, er der alligevel overordnet tilfredshed med resultatet, fordi forordningen blevet vedtaget med en række essentielle ændringer for skovbruget. Næste skridt er forhandlinger med Rådet og Kommissionen om den endelige forordning.

 

Den lever stadig, EU-Kommissionens meget omdiskuterede naturgenopretningsforordning. Det er resultatet af en afstemning i EU-Parlamentet i går, onsdag den 12. juli.

Tidligere på sommeren overlevede forslaget med nød og næppe en afstemning i EU-Parlamentets miljøudvalg, hvor stemmetallet endte fuldstændig lige, og dermed kom forslaget videre til EU-Parlamentet.

I første omgang skulle Parlamentet forholde sig til, om udspillet helt skulle afvises, hvilket var anbefalingen fra Dansk Skovforening og vores europæiske samarbejdspartnere. Dansk Skovforening støtter en indsats for genopretning af den europæiske natur, men forslaget ikke tager højde for bl.a. den produktion af træ til den grønne omstilling, der sker i skovene.

Det forslag blev dog afvist med 312 stemmer for og 324 imod. Dernæst stemte Parlamentet om en række ændringsforslag, og seancen endte med, at det endelige mandat blev vedtaget med 336 stemmer for og 300 – altså stadig en forholdsvis snæver overlevelse for forslaget.

På trods af den oprindelige anbefaling om at afvise forslaget er Dansk Skovforening fint tilfreds med de ændringer, Parlamentet har stemt forslaget igennem med:

”Det har været en meget intensiv proces, og det var uklart til det sidste, i hvilken retning det ville gå. Selvom vi fra skovbruget havde ønsket, at forslaget blev afvist, så det kunne startes op på ny med en mere balanceret tilgang, er vi overordnet tilfredse med, at mange af vores forslag til forbedringer er med i de ændringer, som blev stemt igennem i går,” siger erhvervspolitisk chef i Dansk Skovforening, Tanja Blindbæk Olsen.

Det gælder især forslagets artikel 4, der handler om genopretning af habitatnaturtyperne, som begrænses til de eksisterende Natura 2000-områder, forklarer hun. Derudover er et krav om ikke-forringelse blevet slettet, og i stedet er der kommet en mere pragmatisk formulering, som foreskriver, at naturtyper i god tilstand ikke må forringes over tid.

”Og det er meget vigtigt for især skovnaturtyperne, da det giver den nødvendige fleksibilitet i forvaltningen af arealerne, så der også kan tages hensyn til andre parametre som fx klimaforhold,” fortæller Tanja Blindbæk Olsen.

Forordningen indeholder desuden et krav om, at der skal udarbejdes nationale genopretningsplaner. Her er også vedtaget en række positive ændringer om, at der også skal tages hensyn til klimaændringer og socioøkonomiske forhold, og ikke mindst er der tilføjet stærke henvisninger til at sikre en tilstrækkelig finansiering til både udarbejdelse og implementering af genopretningsplanerne, fortæller hun.

Der er dog også lidt malurt i bægeret stadig:

”Ændringerne begrænser også Kommissionens mulighed for at anvende delegerende retsakter, men den er dog ikke helt fjernet, som vi kunne ønske os,” siger Tanja Blindbæk Olsen.

Stadig rum til forhandling

Det er dog langt fra sikkert, at Parlamentets reviderede version af forordningen bliver den endelige – snarere tværtimod.

Nu går Parlamentet nemlig videre til såkaldte triologforhandlinger med Kommissionen og Rådet, hvor de skal finde frem til forordningens endelige udformning. Og her er forventningen, at Rådet vil arbejde på at trække forordningen i en mere positiv retning for skovbruget, mens Kommissionen omvendt forventes at trække den modsatte vej:

”Vores arbejde for at sikre fornuftige forhold for de danske skovejere fortsætter, og vi skal nu arbejde for, at den endelige forordningstekst tager højde for vores bekymringer, og sikre, at muligheden for en fortsat bæredygtig skovdrift ikke begrænses unødigt,” siger Tanja Blindbæk Olsen.

Forhandlingerne begynder efter sommerferien, og forventninger er, at forslaget kan føres igennem, inden der er valg til Parlamentet i foråret 2024.